Når astronomer skal undersøge, hvor langt fjerne objekter ligger fra os, bruger de en skalaafstand.
Dette er en afstand til et nært objekt, der så senere bruges til at finde afstandene til fjernere objekter.
Men disse fjerne afstande bliver kun præcise, hvis afstanden til det nære objekt er præcis.
Fandt afstanden vha. ‘formørkelsesvariabel’
Afstanden til den Store Magellanske Sky, der er vores nabogalakse, er nu bestemt til at være 163.000 lysår – med en usikkerhed på kun to procent.
Holdet af astronomer brugte en sjælden type stjerne til at bestemme afstande. Denne stjernetype kaldes en formørkelsesvariabel og er to stjerner i et dobbelt stjernesystem, der kredser rundt om hinanden.
Når de gør det, vil de ind imellem skærme for den anden stjernes lys, og den totale lysstyrke fra de to stjerner vil blive mindre. Astronomerne fandt otte par af disse stjerner i den Store Magellanske Sky og beregnede afstanden ud fra disse.
Målinger give ny viden om universet
Astronomerne håber, at det nye estimat nu vil give mulighed for at sige meget mere om, hvordan hele vores univers ser ud, da resultaterne vil ændre på den såkaldte Hubblekonstant, som astronomerne bruger til at beregne afstande i vores Univers.
Denne nyhed bringes i samarbejde med ESO. Tycho Brahe Planetarium er en af ESO’s Outreach Partner Organisations.