Stjernehimlen opleves normalt som uforanderlig, men fra tid til anden indtræffer begivenheder, der mere eller mindre radikalt ændrer dens udseende.
Formørkelser af Solen og Månen hører til de mest spektakulære, men også andre himmelfænomener som klare planeter tæt sammen på himlen kan give anledning til flotte naturoplevelser.
25. april og 18. oktober: Delvis og halvskygge-måneformørkelse
År 2013 byder på to måneformørkelser, der kan ses fra Danmark, men de bliver desværre ikke totale. Først d. 28. september 2015 kan vi igen opleve en total formørkelse fra ende til anden – hvis altså vejret tillader!
Første måneformørkelse i 2013 finder sted d. 25. april. Det er en partiel måneformørkelse, hvor en del af fuldmånen kommer ind i Jordens kerneskygge. Den delvise (partielle) del af formørkelsen starter kl. 21:52 dansk sommertid og formørkelsen topper kl. 22:07. På det tidspunkt vil Månen stå lavt over horisonten i sydøstlig retning. Den partielle del af formørkelsen slutter kl. 22:22, men først d. 26. april kl. 00:13 dansk sommertid vil Månen være gledet helt ud af Jordens halvskygge.
Ved denne lejlighed vil Tycho Brahe Planetarium afholde et åbent offentligt arrangement med mulighed for at se formørkelsen gennem stjernekikkerter. Vi vil desuden benytte lejligheden til at se på planeten Saturn, der vil stå knapt fem grader nordøst for den formørkede Måne.
Årets anden formørkelse, der er en såkaldt halvskygge-formørkelse, indtræffer natten mellem d. 18. og 19. oktober, Formørkelsen starter d. 18. oktober kl. 23:48 dansk sommertid, topper d. 19. oktober kl. 01:50 og slutter kl. 03:52 dansk sommertid. I denne periode passerer fuldmånen gennem Jordens halvskygge og bliver derfor en smule mørkere. Under formørkelsen vil Månen vandre hen over den sydlige og senere sydvestlige del af himlen.
Også ved denne lejlighed vil Tycho Brahe Planetarium afholde et åbent offentligt arrangement med mulighed for at se formørkelsen gennem stjernekikkerter. Her vil der også være mulighed for at få et kig på Solsystemets største planet, Jupiter og dens måner.
25.-31. maj: Planetdans på forårshimlen
I slutningen af maj vil de tre planeter, Merkur, Venus og Jupiter, stå tæt sammen på aftenhimlen. I løbet af nogle dage vil de tre planeter opføre en kosmisk ballet, hvor især Venus og Jupiter vil komme tæt på hinanden.
Venus og Jupiter står tættest sammen d. 28. maj, men deres tilsyneladende nærhed er dog kun en illusion, der skyldes at planeterne ligger i samme retning set her fra Jorden.
Ude i rummet er der store afstande mellem planeterne. Således ligger Venus i slutningen af maj ca. 245 millioner km fra Jorden, mens Jupiter er næsten 910 millioner km væk. Merkur ligger tættest på med en afstand på knapt 166 millioner km.
Planetballetten vil udspille sig lavt over horisonten i nordvestlig retning. Det er derfor vigtigt at have frit udsyn til denne del af himlen. Omkring kl. 22 dansk sommertid vil himlen være mørk nok til at se planeterne – først Venus, der er den klareste af de tre. En almindelig håndkikkert vil gøre det lettere at se planeterne på den lyse aftenhimmel.
Om aftenen d. 28. maj afholder Tycho Brahe Planetarium et åbent offentligt arrangement, hvor det vil være muligt at se på de dansende planeter gennem stjernekikkerter.
12.-13. august: Sensommer-stjerneskud
Meteorsværmen Perseiderne, der også er kendt som Sct. Laurentii tårer, er aktiv fra slutningen af juli til slutningen af august. Flest stjerneskud forventes natten mellem d. 12. og 13. august, men både i nætterne før og efter vil der være mulighed for at se Perseider på himlen.
Perseiderne synes at udstråle fra et punkt i stjernebilledet Perseus, der ses under Cassiopeias karakteristiske skæve ”W”. Ved midnat står dette udstrålingspunkt – den såkaldte radiant – højt på himlen i nordøstlig retning. Månen er tiltagende, men går allerede ned kort efter kl. 22 dansk sommertid, så midt og sidst på natten vil den ikke genere med sit lys.
Stjerneskuddene er rester af kometen Swift-Tuttle, der trænger ind i atmosfæren med høj hastighed (mere end 200.000 km/t). Luften foran kometstumpen presses sammen og bliver derfor meget varm. Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får kometstumpen til at fordampe. Varmen får også luften omkring stumpen til at gløde.
Det er netop dette spor af glødende luft, vi ser som et stjerneskud. Kometstumperne ligger langs kometens bane, der krydser Jordens bane om Solen netop der, hvor vores planet befinder sig hvert år omkring d. 12. august. Swift-Tuttles bane ligger sådan, at kometresterne rammer Jorden skråt oppefra. Derfor ses meteorsværmen bedst fra den nordlige halvkugle – bl.a. fra Danmark.
