KORT NYT FRA UDLANDET:
Hvis du er en voksen mand, der stadigvæk leger med Turtles, har du en barnlig sjæl. Hvis du ofte klæder dig ud som en Turtle, fordi du føler, du har en skildpadde-sjæl, er du en ‘furry’.
Furry-kulturen opstod i halvfemserne, og den består af mennesker, som identificerer sig med dyr, og som klæder sig ud som dyr, når de mødes med andre ‘furrys’. Nu har en forsker i sexologi taget til et furry- konvent for at undersøge, om det at være furry i virkeligheden er en seksuel afvigelse. Hun konkluderer, at det er det ikke. Det skriver blogs.discovermagazine.com.
Studiets leder, Debra W. Soh, tog til furry-konventet efter at have læst en del om kulturens seksuelle aspekter i medierne. Der har nemlig været skrevet en del om furrys, der dyrker sex med hinanden, mens de er klædt ud som deres personlige dyr.
»Jeg håbede at lære så meget, jeg kunne om kulturen og afdække det spørgsmål, som de fleste sexologer vil dø for at få et svar på: Er det at være furry en sexuel afvigelse? Eller overdriver medierne? Handler det overhovedet om sex?« skriver Debrah W. Soh i artiklen ifølge blog.discovermagazine.com.
Hvis Debrah W. Soh havde håbet på at finde et stort bamse-orgie, blev hun desværre skuffet. Det eneste seksuelle aspekt ved konventet var nemlig noget erotisk furry-kunst, der blev solgt ved en bod. De fleste furrys hang bare ud, havde samtaler om deres dragter, spillede brætspil og så videre.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Archives of Sexual Behaviour.
Læs også:
Dyrlæger lærer at operere på bamser
Det er tid til at tale om heteronormen
Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb