Strøm, der får lamme til at gå igen. Giftigt planteaffald, der kan bruges som dyrefoder, og scleroseforskning, der kan danne baggrund for udvikling af ny medicin.
Det er bare nogle af de fantastiske projekter, der i de tidligere år er løbet af med sejren i kampen om Årets Danske Forskningsresultat, som er en god genvej til omtale i medierne.
»At vinde har været meget prestigefyldt for os, vi fik en masse omtale, og indirekte har det hjulpet os, når vi skulle ansøge om midler til nye forskningsprojekter,« siger Annette Bang Oturai, der i 2011 vandt prisen for hendes forskning i sygdommen sclerose.
Et skulderklap og et skub bagi
I 2010 vandt Ole Kæseler Andersens forskerhold, fordi de havde opfundet en behandlingsmetode, der kunne få delvist lammede til at gå igen. Midlet var strøm, og stærke stød til bestemte reflekser på bestemte tidspunkter viste sig at være en effektiv terapiform.
»Vi ville gerne gå den kommercielle vej med behandlingen, og her gav prisen os et skub bagi ved at øge opmærksomheden omkring vores projekt, så det var en meget positiv oplevelse,« siger Ole Kæseler Andersen.
Ole Kæseler Andersens metode bliver stadig kun brugt i eksperimentalbehandling, mens hans forskerhold har oprettet firmaet Nordic NeuroSTIM, der er i gang med at udvikle et system, der kan gøre deres behandling tilgængelig.
Prisen gør opmærksom på den mindre kendte forskning
Molekylær plantebiologi. Det er ikke ord, der normalt bliver brugt af landmanden eller gymnasieeleven. Men det gjorde de sidste år, da Barbara Ann Halkier fra Københavns Universitet vandt Årets Danske forskningsresultat.
»Det var en god ting for udbredelsen af plantebioteknologien at vinde prisen, og det gjorde, at landmændene og andre mennesker blev interesserede, samt at når vi var ude på gymnasierne og fortælle, så kunne vi give vores fag lidt x-factor,« siger Barbara Ann Halkier.
Hendes forskningsprojekt kan bruges til at fjerne giftstoffer fra frøene i rapsplanten, så den kan bruges til dyrefoder.
Dengang fandt hendes forskerhold ud af, hvordan man, ved at fjerne to bestemte proteiner fra gåsemadsplanten, kunne forhindre at giftstofferne blev transporteret ud i frøene. I dag arbejdes der på at overføre metoden til rapsplanten, så restproduktet, efter produktion af rapsolie, kan bruges til dyrefoder.
Du kan læse mere om de nominerede i 2013 her - eller gå direkte til afstemningen her:
