KORT NYT FRA UDLANDET:
I en moderne dating-tid domineret af Tinder kan dine chancer for en date blive afgjort af ét enkelt billede.
Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du står på det billede, viser ny forskning ifølge sciencemag.org.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Forskerne bag det nye studie har undersøgt, hvorvidt ‘større’ positurer – såsom udtrækte arme eller spredte ben – var mere attraktive i de to moderne datingformer speed-dating og smartphone-baserede datingprogrammer som Tinder.
Forsøgspersonernes sandsynlighed for at få et ‘ja’ på en speed-date blev øget med 76 procent for hvert ene point på en syvpoints-skala de ‘udvidede’ deres kropsholdning, viser studiet.
For at undersøge virkningen på online dating oprettede forskerne falske datingprofiler med henholdsvis indadvendte og udstrakte kropsholdninger. Profilerne hvor personerne poserede med spredte lemmer fik 27 procent flere matches end dem, hvor arme og ben var tæt samlet, viser studiet ifølge sciencemag.org.
Sammenhængene gjaldt både for mænd og kvinder.
Læs også:
Mænd og kvinder reagerer forskelligt på redigerede dating-billeder
Singler dater ikke kun for at finde en kæreste
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lsd