KORT NYT FRA UDLANDET:
Det hører heldigvis til undtagelsen, at forskere bliver taget i at snyde med deres forskning.
Men når videnskabsfolk alligevel prøver at skjule, at de faktisk er i gang med at snyde med deres resultater, så bruger de oftere fagjargon, abstrakte termer og følelsesladet sprog, fortæller forskere i en pressemeddelse fra Stanford University
»Vi mener, at den underliggende ide bag sløringen er at forplumre sandheden. Forskere, der forfalsker data, ved, at de begår en forseelse og vil ikke tages i det. Derfor kan en strategi til at undgå dette være at tilsløre dele af artiklen,« siger studiets hovedforfatter, David Markowitz fra Stanford University i pressemeddelelsen.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of Language and Social Psychology.
I det nye studie undersøgte forskerne tilbagetrukne artikler på forskningsdatabasen PubMed fra 1973 til 2013. De udvalgte 253 artikler, primært fra biomedicinske tidsskrifter, der specifikt var blevet trukket tilbage på grund af dokumenteret snyd.
Herefter sammenlignede de sproget i artikler uden snyd, der omhandlede de samme stofområder, og som udkom på samme tid i de samme tidssskrifter.
»Bedrageriske artikler havde omkring 60 flere jargon-agtige ord per artikel sammenlignet med artikler, der ikke var trukket tilbage. Det er en ikke ubetydelig mængde,« fortæller David Markowitz.
På baggrund af det nye studie mener forskerne fra Stanford University, at videnskabelige verden har fået et nyt reskab til at opdage videnskabelig uredelighed.
»Vi foreslår, at sprog kan være en af mange variable for at skelne mellem bedragerisk og sandfærdig videnskab,« siger David Markowitz.
Læs også:
Forskere: Sådan snød Penkowa med sine data
Hvad er videnskabelig uredelighed?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on
