KORT NYT FRA UDLANDET:
Krokodiller er mest kendt som farlige dyr, men de har også en blødere side. De surfer, spiller bold og giver hinanden rideture. Det skriver University of Tennessee i en pressemeddelelse.
I et nyt studie har forskeren Vladimir Dinets inddelt krokodillers leg i tre grupper.
Den mest hyppige er leg med legetøj, som for eksempel stykker af træ og dyrets egen mad.
Han observerede også krokodiller surfe i bølger og vandstrømme, og unge krokodiller, der gentagne gange rutsjede ned af skråninger.
Til slut så han også krokodiller lege med hinanden, for eksempel ved at give hinanden rideture, lyder det i pressemeddelelsen.
»Hundreder af tusinder krokodiller er i fangeskab verden over. Hvis man giver dem mulighed for at lege, for eksempel ved at give dem legetøj, kan man gøre dem gladere og sundere,« udtaler Vladimir Dinets i en pressemeddelelse.
Vladimir Dinets har fulgt krokodillers adfærd i 10 år. Studiet er udgivet i tidsskriftet Animal Behaviour and Cognition.
Læs også:
Krokodiller trækker vejret som fugle
14 vilde krokodillearter levede side om side i urtidens Sydamerika
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
josa