Kulturelle strømninger, international lovgivning og et politisk generationsskifte omdanner langsomt den danske religionsmodel, vi kender idag, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Den nuværende model kan helt blive erstattet af en ny model med løsere forbindelse mellem stat og kirke, større religiøs spredning og mere ens rettigheder for forskellige trossamfund, skriver universitetet i en pressemedelelse.
»Et samfunds religionsmodel bliver ikke ændret fra dag til dag. Men der er en række faktorer, der peger på, at Danmark kan være på vej mod et tippepunkt, hvor den nuværende religionsmodel bliver ustabil og må omdannes betydeligt for at kunne genfinde en ny, relativ stabil position i samfundet. Ligesom isbjerget, der smelter over en periode og så, når afsmeltningen når et vist punkt, tipper over,« siger lektor i Systematisk teologi Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet, der er en af forskerne bag udgivelsen ‘Fremtidens danske religionsmodel’.
Den danske religionsmodel er kendetegnet ved et meget nært sammenvævet forhold mellem kirke, stat og folk. Kirken bliver i dag administreret af staten, har en grundlovssikret særstatus og har langt størstedelen af befolkningen som medlemmer, men forskerne peger på udviklingstendenser:
»I de senere år er den danske model kommet til debat, og i september i år har regeringen nedsat en kommission, der skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Det politiske tiltag kan ses som udtryk for en bredere samfundsmæssig udvikling, som langsomt udhuler den nuværende religionsmodel,« understreger Hans Raun Iversen.
De afgørende faktorer i udviklingen er ifølge forskerne bl.a. kulturelle strømninger:
»Man kan pege på en stigende grad af individualisering som bevirker, at danskere godt kan opfatte sig selv som religiøse uden nødvendigvis at have lyst til at praktisere deres religiøsitet inden for et kirkeligt fællesskab. Der er også tale om ændrede etiske normer – eksempelvis i forhold til homoseksualitet. Situationen påvirkes også af international lovgivning f.eks. menneskerettighederne,« siger Hans Raun Iversen, der også peger på det politiske generationsskifte som betydningsbærende:
»Folkekirken har i mange år været en værdipolitisk kæphest for flere politiske partier, men ser man på partiernes ungdomsorganisationer i dag, så mener alle disse, på nær Dansk Folkepartis Ungdom, at kirke og stat bør skilles ad.«
Hvordan en ny religionsmodel vil komme til at se ud, kan man ifølge Hans Raun Iversen ikke sige med sikkerhed.
»Det er sandsynligt, at sammenhængen mellem stat og kirke vil blive væsentligt løsere, end det er tilfældet i dag. Hvis folkekirkens medlemstal bliver ved med at falde i samme hastighed, som det er tilfældet nu, vil vi ende med en situation, hvor flertallet af danskere ikke længere er medlemmer af samme kirke. Endelig er det sandsynligt, at den danske religionsfrihed i takt med bevægelsen hen imod et multikulturelt samfund vil blive suppleret af en større grad af religionslighed,« siger han i pressemeddelelsen.
Forskerne bag forskningsprojektet definerer begrebet religionsmodel som de institutionaliserede rammer for religion i et samfund og den religiøse praksis der udfolder sig inden for rammerne af disse:
»På samme måde som man kan tale om, at et land har en bestemt velfærdsmodel, kan man tale om et lands religionsmodel. Den danske religionsmodel skal forstås som helheden af, hvordan vi ‘gør’ religion i DK,« siger Hans Raun Iversen.
‘Fremtidens danske religionsmodel’, udkommer på forlaget Anis, den 10.oktober 2012
Bogen er redigeret af jurist Lisbet Christoffersen, teolog Hans Raun Iversen, økonom Niels Kærgård og religionssociolog Margit Warburg
Læs også på videnskab.dk:
