Religion forsvandt ikke, fordi stat og kirke blev adskilt
Hvad betød Thomas Jefferson og resten af forfatningsfædrenes syn på religion for nationen og institutionen USA? Det har religionshistoriker Lars K. Bruun undersøgt.

Selvom stat og kirke i USA er adskilt, så fylder Biblen meget. (Foto: Trounce/ Wikimedia Commons C.C. 3.0 )

Selvom stat og kirke i USA er adskilt, så fylder Biblen meget. (Foto: Trounce/ Wikimedia Commons C.C. 3.0 )

Religiøse symboler fylder meget i det amerikanske samfund.

Det til trods for, at de amerikanske forfatningsfædre i slutningen af det 18. århundrede gjorde alt for at skille stat og kirke ad.

Det er disse fædres forhold til religion, der er emnet for religionshistoriker Lars K. Bruuns forskningsprojekt.

»I min aktuelle forskning forsøger jeg at afdække, hvilke religiøse holdninger vi kan finde hos The Founding Fathers i USA - det vil sige hos de politikere, der var med til at skabe den amerikanske nation i slutningen af 1700-tallet, og som var foregangsmænd i arbejdet med Uafhængighedserklæringen i 1776 og den amerikanske forfatning nogle år senere,« forklarer han.

Skabelsesmyte og statsdannelse

»The Founding Fathers spiller en utrolig stor rolle i USA, og i manglen på institutioner som dem, vi har i 'den gamle verden' i Europa, udgør de en central del af den amerikanske bevidsthed. Amerikanerne er til stadighed meget optagede af at finde ud af, hvad forfatningsfædrenes holdning til religion var,« forklarer Lars K. Bruun.

Umiddelbart hersker der i hvert fald to indbyrdes modstridende opfattelser af The Founding Fathers.

Den ene går på, at Jefferson og en række af de øvrige vigtige politiske figurer havde en eller anden form for religiøs holdning og måske ligefrem dagsorden, mens den anden går på, at det slet ikke er tilfældet, og at de tværtimod tager et opgør med alle former for religion.

LÆS OGSÅ: Hvad skal forholdet være mellem religion og stat?

Om Lars K. Bruuns valg af forskningsfelt

Det var lidt af et tilfælde, at Lars K. Bruun kastede sig over forfatningsfædrenes syn på religion.

Emnet dukkede op, da han var i gang med redigere en bog om populærmusik i USA, 'Rockprofeter - Jesusfiguren på plade'.

»Her blev jeg via musikken opmærksom på tidlig amerikansk historie, og siden da har jeg været fascineret af forholdet mellem religion, politik og kultur i USA,« siger han.

Dobbeltrolle

Ifølge Lars K. Bruun så disse Founding Fathers faktisk ganske forskelligt på religion, og i projektet fokuserer han primært på Thomas Jefferson, som er en slags politisk chefideolog.

»Han havde i virkeligheden lidt en dobbeltrolle, for på den ene side udtalte han sig meget firkantet imod enhver form for religion, i hvert fald når den blev blandet sammen med politik og den måde, man skaber et samfund og lovgiver på. Han var stærk modstander af, at religionen skulle spille en rolle i forhold til staten, og derfor var han også med til at etablere den såkaldte Wall of Separation mellem stat og kirke.«

»På den anden side var han det, vi vel i dag kalder kulturkristen. Altså født ind i et univers, hvor religionen, det vil sige anglikansk kristendom, spiller en rolle, og hvor religionen er en del af den historiske og kulturelle ramme,« siger Lars K. Bruun.

Det ser for eksempel ud til, at Jefferson selv blev både døbt, viet og begravet i den anglikanske kirke i staten Virginia, ligesom han jævnligt gik i kirke.

Thomas Jefferson (Maleri af Charles Wilson Peale)

Men hvordan undgår han at blande sin egen kulturkristne baggrund ind i sit politiske virke?

»Ja, det er jo her, det bliver rigtig interessant. For når man kigger på Jeffersons politiske idealer, kan man se, at de er farvet af nogle værdier og visioner om, hvordan det gode samfund er strikket sammen. Og disse værdier om det gode samfund kan vi se, at Jefferson bl.a. finder i Bibelen, så allerede her er der jo en sammenblanding af religion og politik.«

»I de politiske skrifter siger han 'væk med religionen', men hans menneskesyn og hans opfattelse af det gode liv er baseret på en dannelse og et menneskesyn, han finder i Det Nye Testamente. Det Nye Testamente er nemlig, ifølge Jefferson, leverandør af det bedste moralkodeks og menneskesyn, der findes, og han er meget optaget af, hvad den enkelte skal være udstyret med af moralske visioner for at fungere godt i det moderne samfund.«

»Han sammenligner budskabet i Det Nye Testamente med en række antikke moralfilosoffer, både græske og romerske, men han når frem til, at der er en enkelhed i Jesus' morallære, der handler om ydmyghed, omsorg, empati og næstekærlighed, og som er så enkel og simpel, at alle kan forstå den. Denne lære vil derfor kunne udgøre det ideelle moralske fundament for en moderne republik, hvis mål det jo netop er at give det enkelte individ frihed og ansvar,« forklarer Lars K. Bruun.

LÆS OGSÅ: Samfundsklasse bestemmer din religion

Den originale næstekærlighed

For Jefferson handler det om at gå tilbage til Jesus' simple budskab om næstekærlighed - før det blev ødelagt af den kirkelige tradition.

»Jefferson er meget optaget af, hvad han og andre igen og igen kalder The Corruption of Christianity, og han oplever, at den simple, enkle lære, som Jesus forkyndte, gennem århundreder er blevet smadret af kirken - først den katolske og siden de protestantiske. Et karakteristisk træk ved Jeffersons kristendomsforståelse er således idéen om at vende tilbage til den simple autentiske kristendom. Der var en enorm vilje til at gøre op med de kristendomsformer, der herskede i den gamle verden,« fortæller Lars K. Bruun og fortsætter:

Lars K. Bruun. (Foto: Anne Trap-Lind, KU)

»Det var dog ikke helt så simpelt for Jefferson at løsrive sig fra den gamle verdens idealer. For selv efter at forfatningen var kommet i 1787, og The First Amendment om religionsfrihed var blevet tilføjet, var det bestemt ikke gratis at udtale sig om sine religiøse idéer.«

Farlige udtalelser

Det fik Jefferson at mærke, da han bl.a. i et skrift, der blev udgivet i 1780'erne, lige efter Uafhængighedskrigen, skrev, at han ikke kunne se problemet i, at folk hævdede, at der fandtes tyve guder eller slet ingen.

Disse skriverier var nær ved at koste ham præsidentembedet nogle år senere.

»Sådan et eksempel viser, at skønt videnskaben for længst havde sat spørgsmålstegn ved middelalderens religiøse kosmologi, det vil sige det, at man har et bestemt billede af, hvordan verden er skruet sammen af Gud, og hvordan den passer ind i Guds store plan, ja, så blev kirkens ældgamle dogmer endnu i slutningen af 1700-tallet anset for normdannende,« siger Lars K. Bruun.

LÆS OGSÅ: Sekularisme: Kan man adskille religion og politik?

Kristendom som symbol og fællesnævner

Men hvordan kan man have kæmpet så meget for at skille stat og kirke ad og så stadig være et land, hvor man sværger på Bibelen og har et motto som 'In God we trust'?

»Ja, det kan være virkelig svært at forstå. Men jeg tror, man skal tænke på Bibelen som en form for fundament eller brik i den amerikanske bevidsthed og mentalitet - hinsides en bestemt religiøs tydning.«

Religionen forsvandt jo ikke, bare fordi man sagde, at man ville skille stat og kirke.

Lars K. Bruun

»Bibelen synes at være et symbol, som majoriteten kan være enige om peger på helt centrale værdier, som man ikke nødvendigvis behøver være kristen for at kunne forholde sig til. Det kunne også for eksempel være det amerikanske flag eller andre ikke-religiøse symboler, der kunne skabe denne sammenhængskraft i nationen. For The Founding Fathers var Bibelen ikke kun en religiøs tekst, men også et bredt moralsk og kulturbærende fundament, som man gerne lænede sig op ad,« forklarer Lars K. Bruun.

Et aktivt tilvalg

Religion spiller umiddelbart en større rolle i USA, end det for eksempel synes at være tilfældet i Danmark.

Lars K. Bruun mener, at en af forklaringerne kan være, at man i Danmark har bevaret folkekirken, som skal kunne rumme alle, og som godt 80 procent af befolkningen er medlem af.

Den institutionelle ramme lægger med andre ord en vis dæmper på behovet for nye kristendomsformer.

I USA derimod skilte The Founding Fathers stat og kirke ad, så det at være en del af en religiøs menighed eller et religiøst fællesskab blev noget, man aktivt skulle vælge til og deltage i. Derfor er religionens synlighed i USA netop en konsekvens af, at man tidligt adskilte tingene.

»Religionen forsvandt jo ikke, bare fordi man sagde, at man ville skille stat og kirke, tværtimod blev det nu i et eller andet omfang muligt at realisere alternative religiøse fællesskaber,« mener Lars K. Bruun.

Lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab

LÆS OGSÅ: Hvorfor har mennesket behov for religion?

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk