Begivenheder i Solsystemets og Jordens udvikling bliver typisk dateret ved hjælp af radioaktive grundstoffer, som samarium og uranium. Nu sætter et nyt studie spørgsmålstegn ved, om de to grundstoffer nu også virkelig kan bruges til at holde styr på alle hændelserne siden tidernes morgen. Ikke alene har det vist sig, at samarium henfalder meget hurtigere end hidtil antaget – de forskellige uran-isotoper optræder ikke altid i samme mængdeforhold i Jordens klipper. Det skriver Newscientist.com.
»Hvis du har en kritisk hændelse i Jordens historie, som f.eks. en masseudryddelses-begivenhed, en voldsom klimaændring eller et meteornedslag, har du brug for at kende tidspunktet med stor præcision for at kunne kortlægge konsekvenserne. Inden for geologien er der er et behold for at spore sig ind på, hvad der skete først og næst, « siger Joe Hiess fra British Geological Survey.
Geokemikere datere klipper ved at måle forholdet mellem forskellige afarter af samme grundstof, såkaldte isotoper. Da den ene isotop er radioaktiv og henfalder, vil mængdeforholdet mellem denne isotop og en anden isotop af samme grundstof ændre sig over tid. Kender man det oprindelige mængdeforhold, vil man ud fra det aktuelle forhold kunne regne sig frem til, hvor gammel klipperne er.
En forudsætning for, at det kan ske, er at alle klipper bliver født med samme isotopforhold – og at man kender henfaldstiden for de isotoper, man kigger på. Det har så ikke været tilfældet for uran og Samarium.
Konsekvensen er, at nogle af Jordens ældste klipper kan være fejldateret med millioner af år.
Resultaterne er for nylig publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
