Genmarkører, som normalt ikke går i arv, kan sandsynligvis føre til homoseksualitet, viser ny forskning i følge Forskning.no.
Er folk født homoseksuelle eller ej? Det er et spørgsmål, som videnskaben i lang tid har været optaget af at opklare.
Tidligere undersøgelser har givet tvetydige resultater, og selv om et studie for eksempel har vist, at hvis den ene af to enæggede tvillinger er homoseksuel, er der 50 procent chance for, at den anden også er homoseksuel, er det indtil videre ikke lykkedes at finde et egentligt homo-gen.
Nu har epigenetiske forskere fra National Institutet for Mathematical and Biological Synthesis (NIMBioS) fundet noget, som ser ud til at være en vigtig og hidtil overset faktor for homoseksualitet.
Forskerne har fundet ud af, at epigenetiske markører, som beskytter forældrene mod at få for meget eller for lidt testoteron i fosterstatiet, af og til kan blive ført videre til den næste generation og gøre et barn med modsat køn homoseksuel. For hvis faderens genmarkører bliver overført til en datter, bliver hun mere maskulin, mens en dreng, som har fået moderens genmarkører bliver mere feminin.
I det nye studier har forskere med hjælp fra matematiske modeller vist, at de såkaldte homo-markører nemt kan sprede sig i en befolkning.
Det skyldes, at de epigenetiske makører øger forældrenes evne til at overleve og føre gener videre.
»Overførsel af kønsmodstridende epimarkører mellem generationer er den mest rimelige evolutionære mekanisme for fænomenet menneskelig homoseksualitet,« siger Sergey Gavrilets som er en af forskerne bag studiet, som er publiceret i The Quarterly Review of Biology.
Epigenetiske markører bliver sædvanligvis produceret påny for hver generation, men nye fund viser, at de af og til kan blive overført fra en generation til den næste. De kan altså have den samme effekt, som almindelige gener har.
Kønsspecifikke epimarkører bliver produceret tidligt i fosterstadiet, og de tilpasser den naturlige testoterondosering, som sker i den seneste del af fosterets udvikling. På den måde forhindrer markørerne normalt, at pigefostrer bliver for maskuline, og at drengefostre bliver for feminine.
Men når markørerne blvier overført fra fædre til døtre eller fra mødre til sønner, kan de give den omvendte effekt, mener forskerne. Så kan markørerne give pigerne enkelte maskuline træk, mens drengene kan få feminine træk.
