På Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet jagter man genetikken bag dissemineret sclerose. Forskere har begrundet mistanke til to gener på det femtende kromosom i mus.
En præcis kortlægning af DNA-sekvensen i dyremodeller kan være vejen frem mod lindring og helbredelse af den kroniske sygdom, der får kroppens egne celler til at angribe centralnervesystemet. Ifølge Scleroseforeningen er der 10.000 sygdomsramte i Danmark. Hvert år får 350 danskere stillet diagnosen sclerose.
»Ved sclerose ødelægges dele af fedtskederne, og dermed forringes overførslen af de elektriske impulser, så impulserne til de områder, som nervebanerne forsyner, bliver dårlige eller forsvinder. Der er tale om en kompleks sygdom. Én mulig angrebsvinkel er 'fra sygdom til gen'-strategien, hvor målet er at finde de gener, som disponerer for sygdommen, og på den måde identificere de proteiner og biologiske reaktionskaskader, som fører til den autoimmune reaktion hos patienterne,« fortæller Kirsten Vikkelsø Madsen, som er molekylærbiolog og ph.d.-studerende på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi.
Sammen med kolleger på instituttet forsøger Kirsten Vikkelsø Madsen – ved hjælp af musemodeller og grundigt detektivarbejde – at indkredse den del af den genetiske kode, der har med udviklingen af dissemineret sclerose at gøre:
»Vi arbejder med to forskellige musestammer. Den ene udvikler Experimental Autoimmune Encephalomyelitis (EAE) – navnet for modelleret sclerose – den anden gør ikke. Ved at krydse de to stammer har vi nu en mus med et lille genområde på kromosom 15 fra den EAE-resistente mus, mens resten af generne kommer fra den EAE-modtagelige mus,« fortæller Kirsten Vikkelsø Madsen.
