Prutlyde fra plasticflasken og rester, der ikke kan rystes ud, hører måske fortiden til, skriver jp.dk
I hvert fald mener et forskerhold fra Harvard University i Cambridge, Massachusetts, at have fundet løsningen på det irriterende problem.
Holdet har udviklet det glatteste materiale nogensinde. Det skyr både vand og olie, og giver dermed eksempelvis ketchup og marmelade fuldstændig frit løb.
»Hvis man bruger vores materiale på indersiden af flasker og glas, vil man kunne få alt indholdet ud,« lover professor Joanna Aizenberg, der står bag opdagelsen.