Forestil dig en abe, som sidder og klamrer sig til en gren og ikke tør svinge sig videre af frygt for at styrte ned.
– Nej vel? Men hvorfor er dyr ikke bange for højder?
Det spørgsmål er der nu en forklaring på i en ny undersøgelse publiceret i onlineversionen af Nature Neuroscience.
Resultatet viser nemlig, at dyrs højdesans er temmelig upræcis, og at dyr opfatter verden som forholdsvis flad.
Hjernen opfatter længde bedre end højde
»Det lader til, at hjernens opfattelse af højde ikke er nær så detaljeret, som når det handler om vandrette distancer, som hjernen opfatter meget specifikt. Men i forhold til højde, kan hjernen ikke måle en præcis afstand, men kun skelne ’meget højt oppe’ fra ’knap så højt oppe’,« siger den ledende forsker bag studiet, professor Kate Jeffery fra UCL Psychology and Language Sciences.
Undersøgelsen bygger på forsøg med rotter, men resultatet kan overføres til os mennesker. På det punkt fungerer vores hjerner nemlig på samme måde, selv om vi mennesker er udstyret med en bevidsthed, som gør, at vi er klar over, når vi befinder os højt oppe.
Den nye viden får derfor betydning for mennesker, som i deres arbejde bevæger sig frit i alle tre dimensioner, for eksempel dykkere, piloter og astronauter.
Derudover kan undersøgelsen bruges til at finde ud af, hvordan det lykkes os at navigere rundt i komplekse omgivelser uden en præcis højdesans.
