KORT NYT FRA UDLANDET:
E-cigaretter er på kort tid blevet meget populære, men det viser sig nu, at dampen fra de elektroniske cigaretter er skadelig for lungerne.
Og det gælder også nikotin-frie e-cigaretter, viser ny forskning ifølge en pressemeddelelse fra The American Physiological Society.
Et amerikansk forskerhold udsatte i et forsøg både muse- og menneske-celler almindelig cigaretrøg samt damp fra e-cigaretter med og uden nikotin.
Det viste sig, at nikotin – uanset om stoffet kommer ind via traditionel cigaretrøg eller fra e-cigaretter – nedsætter cellernes funktionalitet og vækst i lungerne, og det kan føre til akut lungebetændelse, skriver forskerne i den videnskabelige artikel, der er udgivet i tidsskriftet American Journal of Physiology—Lung Cellular and Molecular Physiology.
Nikotin-frie e-cigaretter viste sig dog også at indeholde stoffer – blandt andet akrolein, der har en negativ effekt på lungerne.
Læs også:
Damp fra e-cigaretter skader lungerne på mus
Er e-cigaretter sundhedsskadelige?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
js