CO2-udledningen fra transporten truer med at løbe løbsk. Den udvikling er stik imod politikernes ambition om at gøre Danmark fossilfrit. Årsagen er, at vi køber biler i stort antal – og elsker at køre i dem. Det skriver Ingeniøren.
Konklusionen kommer fra en forskergruppe under Teknologirådet, som har beregnet, hvad det kræver at gøre transportsektoren fossilfri.
Gruppen mener, at end ikke en kompromisløs satsning på at skaffe vedvarende energi til fremtidens el-, brint- og biogasbiler er nok til at gøre transportsektoren uafhængig af kul og olie:
»Flere biler, mere kørsel og den fortsatte udvidelse af vejkapaciteten undergraver den politiske ambition om at gøre Danmark uafhængig af kul og olie i 2050. De forventede CO2-reduktioner fra el- og varmesektoren ser ud til at blive spist op af vejtransporten,« siger Brian Vad Mathiesen, der er lektor og ekspert i energiplanlægning ved Aalborg Universitet samt en af forskerne bag undersøgelsen