Omkring år 185 opdagede kinesiske lærde verdens første dokumenterede supernova, der overstrålede næsten alt på nattehimlen gennem hele otte måneder, skriver Berlingske.
Nu – mere end 1.800 år senere – har NASA løst mysteriet om, hvad der rent faktisk gik for sig dengang oppe i stjernehvælvet, og hvorfor lyset var så helt utroligt blændende.
Ved hjælp af observationer, der måler det infrarøde lys, har astronomer opdaget, at den voldsomme eksplosion fandt sted i et hulrum i universet uden nævneværdige mængder gas og støv.
Det betød, at stjerneresterne kunne skyde hurtigere og længere ud i rummet, end det ellers ville have været tilfældet.