Viruspartikler er generelt ikke glade for høje temperaturer. Det er en af grundene til, at influenzaepidemier normalt ikke finder sted om sommeren.
Fordi virus har sværere ved at overleve udenfor vores krop, når det er varmere, standses virus-epidemier normalt, når det bliver varmere i vejret.
Men når det gælder den nye coronavirus, ser det sandsynligvis anderledes ud, vurderer professor i virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.
Da Videnskab.dk ringer ham op, er han netop i gang med at læse en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor en gruppe forskere vurderer, at det nye coronavirus ikke vil blive udslettet af de varme forårsvinde.
»Coronavirus bryder sig ligesom influenzavirus ikke om højere temperaturer, men fordi den er så smitsom, skal der virkelig meget til, for at epidemien stopper,« siger han.
Mens en person med influenza i gennemsnit smitter én anden person, smitter ny coronavirus i gennemsnit helt op til tre personer. Der skal altså langt mere til for at stoppe spredningen.
»Epidemien bliver bremset, når vi når til, at en person i gennemsnit smitter færre end én anden person. Og der skal altså meget til, og det, de varmere temperaturer bidrager med, er muligvis ikke nok,« siger Allan Randrup Thomsen.
Han bakkes op af lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Christian Wejse.
»Forårsvejret vil formentlig have nogen effekt på virussens spredning, men vi kan ikke forlade os på vejret til at standse epidemien. Vi har jo også set smittespredning varmere steder end i Danmark,« siger han.
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
Regeringens tiltag er nødvendige – og bliver nok forlænget
Der er ingen nem vej til at standse spredningen af coronavirus, og vi kan ikke bare vente på, at det bliver forår.
»Den gode nyhed er, at de tiltag, regeringen har sat i gang nu, virkede i Kina, hvor spredningen af smitten med ny coronavirus er bremset,« siger Allan Randrup Thomsen.
Ifølge Christian Wejse er det vigtigt, at man ikke hæver restriktionerne for tidligt, og han tror, de nye tiltag, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner er lukkede, og hvor alle offentligt ansatte er sendt hjem fra arbejde, vil komme til at vare længere end to uger.
»På et tidspunkt vil vi se, at antal smittede vil falde. Hvis man så ophæver restriktionerne med det samme, så kan man sagtens forestille sig, at der vil ske en genopblusning, fordi coronavirus er så smitsom,« siger han.
Det så man for eksempel i Denver i USA under den spanske syge, hvor man lukkede skoler, forbød offentlige forsamlinger og isolerede smittede i vinteren 1918. Herefter var der et fald i antal dødsfald.
Men fordi man løsnede restriktionerne for tidligt, blussede epidemien op, og antal døde peakede efterfølgende.
LÆS OGSÅ: Derfor er coronavirus værre end influenza
Ny corona har bygget rede i Danmark
Christian Wejse vurderer, at der med stor sandsynlighed vil komme en ny opblusning af coronavirus til efteråret og vinteren 2020-21, og at virussen herefter vil være her som en sæsoninfluenza, der vil bryde ud i epidemier om vinteren.
Epidemierne vil blive mindre og mindre alvorlige, efterhånden som flere udvikler immunitet mod coronavirus.
»Den vil blive ved med at cirkulere i befolkningen, men skabe få og mildere tilfælde om sommeren, og så vil den blusse op på samme måde som influenzaepidemier om vinteren,« siger Christian Wejse.
Følg med i Videnskab.dk’s dybdegående dækning af ny coronavirus på COVID19.
LÆS OGSÅ: Corona-hysteri eller rettidig omhu? Derfor er karantæner og aflyste begivenheder nødvendige
LÆS OGSÅ: Historiker: Corona-hamstring minder om situationen ved udbruddet af 2. Verdenskrig
\ Varme får virus til at koagulere som et æg, der bliver kogt
Det er altså ikke, fordi forskerne mener, at ny coronavirus er mere hårdfør end andre virusser.
Den er sandsynligvis lige så følsom overfor høje temperaturer, som influenzavirus eller normal forkølelse (der også kan skyldes andre typer af coronavirus) er.
Grunden til, at coronavirus, influenzavirus mv. ikke trives i varme, er, at der på viruspartiklernes overflade sidder proteiner, som virus bruger til at hæfte sig fast på kroppens raske celler og derefter inficere dem.
Lidt forsimplet så er proteinet en slags ‘krog’, der passer til en anden ‘krog’ – et protein – på den raske celles overflade.
Ny coronavirus har altså en ‘krog’ med, som er designet til at sætte sig fast på vores celler i lungerne, i modsætning til andre typer coronavirus.
Højere temperaturer gør, at virussets proteiner koagulerer (stivner) efterhånden, ligesom et æg, der bliver hårdt, når det bliver kogt.
Så virker proteinerne på virus’ overflade ikke lige så godt, og den får sværere ved at inficere os.
Ny coronavirus kan også gro i lungerne
Når partiklerne fra den nye coronavirus først trænger ind i cellerne, er de beskyttede mod de højere lufttemperaturer og kan sprede sig i lungerne.
Den nye coronavirus er nemlig, i modsætning til tidligere typer af coronavirus, i stand til at inficere celler i lungerne, mens de kendte typer af coronavirus inficerer de øvre luftveje og giver forkølelse.
»Det nye coronavirus synes at kunne gro ved en højere temperatur i lungerne. Hvorvidt virus først inficerer de øvre luftveje og derefter spredes ned i lungerne, ved vi ikke,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
Forskerne er temmeligt sikre på, at det nye coronavirus også kan formere sig i cellerne i de øvre luftveje, selvom de celler ikke udtrykker det protein (altså, selvom de ikke har den ‘krog’), der gør, at virus kan inficere cellerne i lungerne.