Delfiner har helt unikke signaturfløjt, der fungerer som deres navne. Nu viser ny forskning, at delfinerne også er i stand til at huske individuelle signaturfløjt fra gamle venner selv efter 20 års adskillelse, skriver The Independent.
Det er det længste observerede tegn på social genkendelse eller 'ansightshukommelse' i andre dyr end mennesker.
Forskere fra University of Chicago optog 53 forskellige signaturfløjt fra delfiner spredt over seks forskellige faciliteter fra Chicago til Bermuda.
Delfinerne havde været en del af det samme avlsprogram og havde periodisk tilbragt tid sammen.
I undersøgelserne afspillede forskerne signaturfløjt fra fremmede, som delfinerne aldrig havde mødt før. Efter gentagne kald tabte delfinerne hurtigt interessen for den ukendtes fløjt.
Men da forskerne afspillede lyden af en delfin, som de engang havde kendt, var reaktionen og adfærden helt anderledes. Delfinerne skyndte sig hen til højtaleren, som afspillede lyden, svømmede omkring den og fløjtede af den for at få den til at fløjte tilbage.
Ifølge forskerne overgår denne form for social hukommelse den for elefanter, primater og alle andre intelligente dyr, som er blevet undersøgt på denne måde.
Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society of London B.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Delfiners rettigheder deler forskerne

































