Et vildt vejrfænomen langt borte gør nu, at danskerne måske skal forberede sig på nogle iskolde måneder.
En pludselig opvarmning begyndte 5. januar i stratosfæren 50 kilometer over Nordpolen.
Dette vejrfænomen kaldes Sudden Stratospheric Warming eller på dansk pludselig stratosfærisk opvarmning.
Fænomenet er kendt for at kunne skabe drastiske ændringer i vejret i Nordeuropa, og det har gjort risikoen for bidende kold vinter markant større.
»Det er ingen garanti for sne og kulde, men sandsynligheden er markant større nu, hvor det her er sket,« siger klimaforsker hos Danmarks Meteorologiske Institut Bo Christiansen til Videnskab.dk.
Opvarmningen på hele 50 grader fandt sted i luften 10-50 kilometer over jordoverfladen i Arktis, skriver University of Bristol i en pressemeddelelse, og det bekræftes af forskere fra DMI og den britiske pendant, Met Office.
Det samme skete i februar 2018 og gav pludselig isvinter i Danmark i februar og marts. Det kan du læse om her: Hvorfor er det så koldt?!
Højtryk åbner for bidende kulde fra øst
Grunden til, at opvarmning over Nordpolen kan føre til sneboldskampe i Danmark, skal findes i kollapsede hvirvelstrømme.
Hver vinter ligger en hvirvelstrøm af kold luft i 20-50 kilometers højde over nordpol-området i den del af Jordens atmosfære, der kaldes stratosfæren.
5. januar betød en pludselig opvarmning, at denne hvirvelstrøm brød op, og det gjorde, at de stærke vinde i stratosfæren blev svagere. Det signal bevæger sig nedad, og hvis det når overfladen, vil vinden her have en tendens til at komme mere fra øst.
Og så får vi koldere vejr i hele det nordvestlige Europa inklusiv Danmark.
Læs mere om fænomenet i denne artikel fra DMI: Bliv klogere på hvad der indvirker på vores vintervejr.
Det er dog endnu ikke sikkert, at vi får kulde og sne i denne omgang. Isvinter kræver, at signalet når hele vejen ned gennem stratosfæren til den del af atmosfæren, der kaldes troposfæren.
Det vil nemlig skabe et højtryk, som blokerer de milde vinde fra vest og åbner for bidende kulde fra øst og nordøst. Fænomenet kalder man i England for ‘the beast from the east’.
»Vi ved ikke endnu, om opvarmningen vil nå ned tættere på jorden. Men i løbet af de næste en til to uger, vil vi vide, om vi får isvinter om lidt,« siger Bo Christiansen.
Nyt studie gør vejrforudsigelser bedre
I et nyt studie har forskere fra Bristol University analyseret 39 af de her voldsomme pludselige opvarmninger af stratosfæren. Fra 1950’erne til i dag.
De finder, at når hvirvelstrømmen i stratosfæren går i stykker, kan den enten splitte op i mindre hvirvelstrømme eller blive forskudt og flytte sig fra Nordpolen hen over det Nordøstlige Sibirien.
Forskerne konkluderer, at kulden fra øst oftere kommer, hvis hvirvelstrømmen i stratosfæren splitter op.
»Ifølge vores observationer plejer split-hændelser at brede opvarmningen hurtigere ned og have større indflydelse på europæiske temperaturer,« skriver ph.d. på Bristol University Richard Hall i en mail til Videnskab.dk.
Han er førsteforfatter på den videnskabelige artikel om studiet.
»Vi ved endnu ikke, om hændelsen 5. januar vil føre til opsplitning eller forskydning af hvirvelstrømmen,« understreger han.
Den forstyrrede hvirvelstrøm og pludselige opvarmning i stratosfæren har som sagt øget sandsynligheden for kulde og sne ganske markant, men det er ingen garanti.
»Der er nogle forudsigelser, der mener, at den sudden stratospheric warming, der igang nu, er af den 'farligere' split type. Men vi skal huske, at kun mellem halvdelen og tre fjerdedele af opvarmningerne når ned til overfladen,« påpeger Bo Christensen.
