12. juli i år knækkede et gigantisk isbjerg på 6.000 kvadratkilometer, svarende til 2 gange Fyns størrelse, af en ishylde i det vestlige Antarktis.
Nu har University of Leeds offentligjort en pressemeddelelse med en video, der viser, hvordan isbjerget knækkede af.
I pressemeddelelsen giver en række forskere, der har monitoreret isbjerget, siden det knækkede af, også en opdatering på, hvad der er blevet af isbjerget.
Isbjerget, der er døbt A68, er begyndt at drive væk fra ishylden Larsen-C, og der nu en tydelig afstand mellem isbjerget og ishylden på omkring fem kilometer.
En klynge af 11 mindre isbjerge, hvor den største er over 13 kilometer lang, har også taget form. De mindre isbjerge er løsrevede stykker fra isbjerget og ishylden.
»Vi kan se, at den resterende sprække bliver ved med at vokse mod et element kaldet 'Bawden Ice Rise', der opretholder en vigtig strukturel støtte til det, der er tilbage af isbjerget,« fortæller Anna Hogg fra University of Leeds' Institut for Klima og Atmosfærisk Videnskab i pressemeddelelsen.
Hun og et hold af polarforskere har brugt Det Europæiske Rumagentur og Europa Kommissionens satellit 'Copernicus Sentinel-1' til at spore dramaet mellem isbjerget og ishylden. Et drama, der stadig følges tæt af flere årsager:
- Når et isbjerg løsner sig fra en ishylde, som det er sket med A68 og Larsen-C, risikerer ishylden at miste kontakt med isstigningen, som er betegnelsen for en markant forhøjning under ishylden. Hvis det sker, destabiliseres ishylden yderligere, forklarer Anna Hogg i pressemeddelelsen.
- Ydermere er der en risiko for, at begivenheden kan få verdenshavene til at stige. Det skyldes dog ikke, at isbjerget smelter, som man ellers skulle tro, men at indlandisen fra ishylden glider ud i havet og smelter, da isbjerget fungerede som en slags stopklods for indlandsisen.
»Det ser ud, som om historien om Larsen-C ikke er ovre endnu,« slutter Anna Hogg i pressemeddelelsen.
fghs
