Immunsystemet er en fin mekanisme, der forsøger at rydde op, så vi ikke bliver syge, når der kommer et angreb fra en bakterie eller virus.
Immunsystemet rydder også op i vores egne celler, hvis de opfattes som 'fremmede'. Hvis den proces kommer ud af kontrol, kan vi få autoimmune sygdomme såsom gigt og allergi eller man risikerer at abortere.
For at forstå mekanismerne omkring aktiveringen af immunforsvaret har et dansk forskerhold undersøgt, hvordan et bestemt enzym opfører sig i processen. Denne viden kan ifølge forskerne danne grundlag for udvikling af bedre lægemidler.
»Når vi medicinerer immunsystemet, er det svært at undgå bivirkninger, og derfor er det vigtigt, vi har en stor grundlæggende viden om de enzymer, der reagerer ved aktiveringen af immunforsvaret, så man på den baggrund kan udvikle så specifikke lægemidler, som det er muligt,« siger Gregers Rom Andersen, lektor ved Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Det menneskelige enzym er ustabilt
Den del af immunforsvaret, forskerne har kigget nærmere på, er det såkaldte komplementsystem.
Hvis immunforsvaret opdager vira eller bakterier spaltes proteinet C5 af et enzym i blodet, og derefter går systemet i gang med at bekæmpe den farlige mikroorganisme.
Hidtil har man ikke haft fuld klarhed over, hvad der sker med enzymet under denne aktivering af immunforsvaret, for det er svært at undersøge den atomare struktur af det menneskelige enzym.
For at bestemme den atomare struktur i et enzym, kan man bruge metoden krystallografi. Men det kræver, at enzymet kan studeres i en periode på mere end en uge og det menneskelige enzym nedbrydes allerede efter et minut.
\ Fakta
VIDSTE DU
Undersøgelsen er udført af ph.d. studerende Nick Laursen, postdoc Kasper R. Andersen, docent Lars Sottrup-Jensen og lektor Gregers Rom Andersen alle fra Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Hamburg Universitet.
Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift The EMBO Journal.
Derfor har forskerne undersøgt slangeproteinet CVF, som ligner et af vores egne proteiner, der indgår i dette enzym.
CVF danner sammen med et andet menneskeligt protein et enzym, som blandt andet har den fordel, at det er stabilt meget længere og derfor kan undersøges med netop krystallografi.
Kobragift og menneskeblod
Forskerne udvandt helt ren C5-protein fra menneskeblod og helt ren CVF-protein fra kobragiften.
Derefter blandede de væskerne og regulerede deres surhedsgrad og saltkoncentration.
Efter 14 dage dannede der sig krystaller som indeholdt både C5 og CVF. Ved at belyse disse med røntgenstråling, kan forskerne opstille en detaljeret atomar model for, hvorledes enzymet spalter C5.
Med den nye viden kan forskerne udpege hvilke dele af overfladen på C5-proteinet, der genkendes af enzymet.
»Vores resultater er basal viden om enzymet, men denne viden kan bruges til at udvikle medicin, der forhåbentlig kan afhjælpe autoimmune sygdomme og bidrage til at udvikle mere præcis behandling af eksempelvis blodforgiftning,« siger Gregers Rom Andersen.
Selvom resultaterne bygger på enzym, der indeholder et slangeprotein, kan man ifølge forskerne godt bruge denne viden til at forstå processer hos mennesket.
»Den genetiske kode for slangeproteinet og det tilsvarende protein hos mennesket er meget tæt på hinanden og de to har den samme funktion. Derfor kan vi overføre vores resultater om enzymet indeholdende slangeprotein direkte til viden om menneskets eget enzym,« forklarer Gregers Rom Andersen.
