Længe før hajer overtog rollen som de øverste dyr i havets fødekæde, sad havskorpionerne tungt på tronen som de mest frygtede dyr i dybet.
Det var på alle måder dyr, som du ikke havde lyst til at møde på en svømmetur.
\ Historien kort
- Fossil skaber et helt nyt billede af havskorpioner som tungt bevæbnede rovdyr.
- Havskorpionerne kunne både dolke deres bytte ihjel og sprætte det op.
- Forsker i havskorpioner er dog ikke enig i studies konklusioner.
De op til 3 meter lange havskorpioner kravlede rundt på bunden af havet for 430 millioner år siden, hvor de fangede og holdt deres bytter fast med kraftige kløer.
Havskorpionerne kunne endda kravle op på land i jagten på føde.
Nu viser ny forskning, at nogle arter blandt havskorpionerne ikke nøjedes med at fange deres bytte med kløerne. Mens byttet sad uhjælpeligt fast, gjorde havskorpionen arbejdet færdigt med et hidtil ukendt våben.
»Havskorpionerne var havets mest skræmmende rovdyr. Mens de med kløerne holdt fast i deres bytte, slog de voldsomt med halen og hamrede halespidsen som et spyd ind i kroppen på offeret. Vores studie viser, at havskorpionerne var meget tungere bevæbnede, end vi hidtil har antaget, og at de har kunnet jage meget større bytter, end vi troede muligt,« fortæller forskeren bag det nye studie, ph.d. og forsker ved University of Alberta i Canada, Walter Scott Persons.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The American Naturalist.
Brugte også halen som kniv
Havskorpioner var tættest beslægtet med nutidens dolkhaler og skorpioner.
De havde en flad krop og en leddelt hale ligesom nutidens rejer og hummere, men i modsætning til rejer og hummere kunne i hvert fald nogle arter blandt havskorpionerne ikke bøje deres hale op og ned, viser det nye studie.
I stedet bøjede de den til siden, og det i en sådan grad, at de aggressivt kunne svinge den frem og tilbage som en pisk og bore den savtakkede halespids ind i deres bytte foran dem.
LÆS OGSÅ: Verdens ældste havskorpion var på størrelse med et menneske
Det nye forskningsresultat viser også, at slagene med halen kun mødte minimal vandmodstand og ikke skubbede havskorpionen bagud, ligesom når en hummer slår med halen for at svømme. Derfor efterlod slagene med halen heller ikke byttet nogle chancer for at slippe væk.
Med en meget fleksibel hale havde havskorpionerne ikke bare ét, men to dødbringende våben, forklarer Walter Scott Persons.
»Halen blev formentlig ikke bare brugt til at dolke byttet med. Havskorpionen kunne også bruge halens skarpe kanter som en kniv til at sprætte byttet op med,« siger han.
Våben ikke set før
Walter Scott Persons fortæller, at han ikke kender til andre nutidige eller af fortidens havdyr, der på samme måde har udviklet en hale, som de bruger eller har brugt som en dolk mod deres bytte.
Skorpioner dolker også deres bytte, men lever ikke i havet, mens andre havdyr har pigge i deres skelet, som de bruger til at forsvare sig med.
»Men det her er det første eksempel på både et havdyr med en fleksibel hale med en spids, som den kan bruge som dolk, og den sideversbevægelse, som vi ser i havskorpionen. Opdagelsen bringer os tættere på at forstå gruppen af dyr som helhed og også den verden, som de levede i,« forklarer Walter Scott Persons.
LÆS OGSÅ: Fortidsmonster havde slapt greb
Forsker er uenig i konklusioner
Dave Marshall er forsker og ph.d.-studerende ved Bristol University og en af blot en håndfuld forskere på verdensplan, som studerer netop havskorpioner.
Dave Marshall har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og er ikke særligt imponeret over de konklusioner, som Walter Scott Persons er kommet frem til.
Forskeren fra Bristol mener, at der er flere problemer med den videnskabelige artikel omkring havskorpionen.
»Det største problem er, at de på baggrund af blot ét fossil drager vidtrækkende konklusioner, der vil ændre fundamentalt på vores forståelse af havskorpionernes økologi. I tillæg mangler fossilet hovedet, så det er endda ikke et særligt velbevaret fossil, hvorfor man på ingen måde kan udelukke, at noget er brækket, eller at der er andre årsager til halens position, end at den skulle være sidelæns fleksibel,« siger Dave Marshall.
Dave Marshall mener også, at det er en overfortolkning, at havskorpionens brugte sin hale som våben.
LÆS OGSÅ: Skorpion smider hale og anus under flugtforsøg
»Bare fordi halen er spids og savtakket, betyder det ikke, at den nødvendigvis blev brugt som et våben. Kigger man eksempelvis på dolkhalen, der er havskorpionernes nærmeste nulevende slægtninge, har den også en spids hale, men den bruger halen til at vende sig om, hvis den kommer om på ryggen. Der kan være mange forskellige forklaringer på både en fleksibel og en spids hale, og jeg synes ikke, at forskerne gør nok for at afvise andre muligheder, end at den var et våben,« siger Dave Marshall.
Andre fund viser det samme
Walter Scott Persons er naturligvis uenig i Dave Marshalls kritik.
Han fortæller, at mange andre fossiler også peger på, at havskorpionerne kunne flekse deres haler fra side til side - dog ikke i samme grad som det nye fund.
Desuden synes han ikke, at det er overfortolkning at tro, at havskorpionerne brugte deres haler som våben.
»Jeg mener ikke, at det er radikalt at se på fossilets hale og se, at det er bukket til den ene side, og at halen er spids og savtakket, og dermed foreslå, at den har brugt den som våben,« siger Walter Scott Persons.
Udskiftede sløv dolk
Da havskorpioner ligesom nutidens skorpioner havde, hvad forskere kalder et exoskelet – altså en hård og udskiftelig skal uden på kroppen – blev den spidse og savtakkede halespids udskiftet, hver gang havskorpionen skiftede skal.
Når havskorpionen gjorde det, blev dyret større, og det samme gjorde dolken.
Skulle uheldet være ude, og halespidsen knækkede eller blev sløv, skulle havskorpionen derfor blot vente, til den voksede ud af den gamle skal og anlagde sig en ny.
Med den nye skal fik den i tillæg en ny skarp dolk, den kunne bruge til at skabe rædsel i fortidens dyb.
LÆS OGSÅ: Forskere taber kæben over fiskefjæs fra Kina
Opdaget på museum i Berlin
Opdagelsen af den ekstraordinære havskorpion gjorde Walter Scott Persons på Museum für Naturkunde i Berlin, hvor han tilfældigt besøgte museet.
Han faldt over det 45 centimeter lange fossil og undrede sig straks over, hvor fleksibelt dyrets hale måtte have været.
Herefter tog han en masse billeder af fossilet og tog dem med hjem til Canada, hvor han analyserede fleksibiliteten i hvert led og udviklede en teori omkring, hvad havskorpionen brugte halen til.
»Det var en stor opdagelse. Da jeg så fossilet, stoppede jeg med alt, jeg havde gang i, for at fotografere det og måle det i detaljer. Jeg vidste med det samme, at det har var noget ekstraordinært,« siger Walter Scott Persons.
