Forskere taber kæben over fiskefjæs fra Kina

Et enestående fossil af en 419 millioner år gammel fisk vælter nu ellers "sikker" viden om vores tidlige udviklingshistorie.

Man har i årtier ment, at vi og alle andre hvirveldyr med kæber - dvs. alt fra aborrer over musvitter til mennesker - stammer fra en hajlignende fælles forfader.

Men i det videnskabelige tidsskrift Nature offentliggør kinesiske og svenske forskere nu et fossilfund, der vender op og ned på det billede og viser, at bruskfiskene (hajerne) faktisk er mere avancerede, mens benfiskene (som mennesket stammer fra) er tættere på det primitive stadie.

»Med det her fund flytter en stor del af stamtræet rundt,« siger en af forskerne bag studiet, dr. Henning Blom fra Uppsala Universitet i Sverige.

Vore forfædre var kæbeløse og pansrede

Den danske palæontolog Jakob Vinther ved Bristol University i England er enig i, at det er et sjældent spændende fund.

»Det flytter på nogle paradigmer, som har eksisteret i 60-70 år eller mere, og det betyder, at vi nok skal skrive vores lærebøger om,« siger Vinther.

Fossilet er en lille utrolig velbevaret ca. 20 cm lang fisk, som svømmede rundt i Yunnan-provinsen i Kina i Silur-tiden (416-444 mio. år siden). Dengang var landjorden kun lige begyndt at blive klædt i grønt, og der var endnu længe til de første dyr tog skridtet op af vandet.

Havene var fyldt med sære væsner, som en dykker i dag ikke ville genkende. Heriblandt trilobitter, kæmpe havskorpioner og blæksprutter med sneglehuslignende skaller. De fleste dyr af "vores slags" med rygrad var kæbeløse fisk klædt i bizart panser af hårde ydre benplader.

Men der var også nogle andre meget pansrede fisk kaldet placodermer, som havde primitive kæber af ydre benplader.

LÆS OGSÅ: Forhistorisk øgle overrasker med fiskehale

Rykker vores kendetræk tilbage i tiden

Spørgsmålet, som den nye fisk rykker ved, er, hvornår man første gang ser nogle af grundlæggende karakterer, der er kendetegnende for vores krop den dag i dag?

»Man har altid ment, at placodermer var meget basale, men med det nye fossil fra Kina kan vi se, at ting som kæben og kraniekalotten allerede opstår blandt placodermerne,« siger Henning Blom.

Det fossil, som Blom offentliggør med dr. Min Zhu fra Det Videnskabelige Kinesiske Akademi i Beijing og kolleger, er nemlig tydeligt en tungt pansret placoderm.

Men når man drejer fisken til siden, ser man ikke placodermernes normalt primitive kæbe af benplader, men derimod en mund med både en overkæbe og en underkæbe. Præcis de samme langstrakte knogler integreret med brusk, som forskerne hidtil har sagt definerede den senere gruppe af fisk kaldet benfisk, som vi selv er opstået fra.

Kæben ældre end troet

Ingen har nogensinde tidligere set sådan en kæbe i så tidlig en fisk som en placoderm og meget passende døber forskerne fossilet Entelognathus primordialis (græsk: Oprindelig komplet kæbe).

»Entelognathus, ser det ud til, er en placoderm med en benfisks smil‚« som eksperterne i fisks udviklingshistorie Matt Friedman og Martin Brazeau skriver i en perspektivartikel i Nature.

Det er meget overraskende, fordi forskerne længe har ment, at placodermerne var en meget primitiv gruppe, der ligesom de tidlige kæbeløse fisk var klædt i ydre benplader. Benpladerne forsvinder og da en gruppe hajlignende fisk kaldet acanthoder har et meget reduceret ydre skelet, har man ment, at de var forfædre til både bruskfisk (hajer og rokker) og til benfisk.

Men med det nye fossil vender billedet rundt. Når de grundlæggende nøgletræk hos vores forfædre blandt benfisk allerede er på plads hos en tidlig placoderm, kan man ikke længere sige, at den opfindelse er unik for benfisk og først er sket fra en senere en hajlignende acanthod.

Tværtimod bliver vores meget avancerede kæbe rykket tilbage som et primitivt træk, mens acanthoderne og hajerne er senere moderne udviklinger i deres egen ret.

Det betyder blandt andet, at hvor man tidligere har forklaret udviklingen af vores tænder og kæber fra generelle hajlignende træk, må man nu i stedet se hajtrækkene som specialiseringer indenfor bruskfiskene og finde en ny forklaring på oprindelsen kæben.

LÆS OGSÅ: Kan man finde en velbevaret dino?

Kæben var måske våben eller luftindtag

Det er ikke en helt ubetydelig ting. Kæben rangerer helt oppe blandt de allervigtigste begivenheder i hvirveldyrenes udviklingshistorie, som så at sige "opgraderede" fiskene til meget mere effektive dræbere.

Kæben indledte et våbenkapløb, som fuldstændig forandrede livet i havet. Man mener kæben er opstået fra gællebuer, der er rykket frem og dannet en knogle med hængsel.

Nogle mener, det har været drevet af at kunne bide, mens andre siger, at bidet er sekundært, mens kæben først opstod, fordi den hjalp fiskene til at trække vejret bedre ved at suge vand ind gennem gællerne.

Dit smil kommer fra en panserfisk

Det nye fossil siger ikke i sig selv noget om hvad der skete, men det baner vejen for at lede efter svaret det rigtige sted i fossilrækken.

»Det her viser, hvor vigtigt det er, at vi som palæontologer bliver ved med at gå ud og lede efter og finde nye former, der hjælper os til at forstå hvordan tingene foregår,« siger Jakob Vinther.

Og nu ved du, at du ikke har en haj at takke for dit smil, men derimod en urgammel fisk klædt i tykke panserplader.

LÆS OGSÅ: Derfor tror folk ikke på evolutionsteorien