Verdens ældste havskorpion var på størrelse med et menneske
Nyt fund: Det tidligste eksemplar af de for længst uddøde havskorpioner var et kolossalt rovdyr på omkring 1,7 meter.

En 460 millioner år gammel havskorpion målte formentlig intet mindre end 1,7 meter, fortæller amerikanske forskere. (Illustration: Patrick Lynch / Yale University)

En 460 millioner år gammel havskorpion målte formentlig intet mindre end 1,7 meter, fortæller amerikanske forskere. (Illustration: Patrick Lynch / Yale University)

 

Hvis synet af en dansk strandkrabbe er nok til at give dig myrekryb, skal du nok passe på med at læse videre her. De moderne krebsdyr er nemlig det rene vand i forhold til verdens ældste havskorpion, der med sine omkring 1,7 meter, var på størrelse med et menneske. Det skriver Yale University i en pressemeddelelse.

Den nyfundne havskorpion har fået det latinske navn Pentecopterus decorahensis efter de oldgræske gallejer kaldet 'pentekonter'. Og det er bestemt ikke noget tilfælde, da havskorpionen mindede forskerne om et krigsskib, både i udformning og i sin sandsynlige jagtadfærd.

»Den nye art er utroligt bizar. Formen på padlen - benet, som den kunne bruge til at svømme - er unik, og ligeledes er hovedets form. Den er også stor - over halvanden meter lang!« siger palæontolog og ph.d. James Lamsdell fra Yale University i USA ifølge forlaget BioMed Central.

Studiet er publiceret i tidsskriftet BMC Evolutionary Biology.

Tilpasset livet som rovdyr

Ét af Pentecopterus' fossilerede lemmer. Fossilerne stammer fra et gammelt meteoritkrater i det nordøstlige Iowa og er ekstremt velbevarede (Foto: James Lamsdell)

Pentecopterus er med sine 460 millioner år omkring 10 millioner år ældre end den hidtil ældste kendte havskorpion.

Samtidig viser fundet, at havskorpionerne har været en meget forskelligartet gruppe under deres tidligere evolution. 

Pentecopterus var særligt tilpasset til at være en aktiv jæger: Foruden de forreste gribekløer vendte havskorpionens andet og tredje benpar muligvis også fremad og de har dermed hjulpet rovdyret med at gribe og fastholde sit bytte.

Samtidig var de tre bagerste benpar kortere end de forreste, hvilket understøtter teorien om, at Pentecopterus kunne gå på havbunden på seks af sine ben, i stedet for otte.

En analyse af det forhistoriske havmonsters kæber tyder dog på, at Pentecopterus levede af bløde orme i havbunden og næppe kunne gøre et menneske alvorligt fortræd.

En skitse af Pentecopterus set fra ryggen, også kaldet 'dorsal' side. Forskerne mener, at havskorpionens tre forreste par lemmer var fremadrettede, så den bedre kunne gribe og fastholde sit bytte. (Illustration: BMC Ecology)

Ekstremt velbevaret

Forskerne har foreløbigt fundet over 150 dele af fossiler af Pentecopterus i et område kaldet Winneshiek Shale i den nordøstlige del af den amerikanske delstat Iowa. 

Fossilerne lå i den øverste del af et 27 meter tykt lag af af skifer i et gammelt meteroritkrater, der er rigt på fossiler. Samtidig har skiferlaget vist sig at være overordentligt effektivt til at bevare fossilerne.

»Det måske mest overraskende er den fantastiske måde, det er bevaret - exoskelettet er sammenpresset på stenlaget, men kan skrælles af og studeres under mikroskop. Dette viser en fantastisk detaljerigdom, såsom mønsteret fra små hår på benene,« fortæller James Lamsdell til eurekalert.org.

»Nogle gange virker det, som om du studerer hudflagerne fra et moderne dyr - en utroligt spændende mulighed for enhver palæontolog,« tilføjer den amerikanske forsker.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk