Noget tyder på, at vampyrflagermuse har det bedst, når de suger blod i venners lag.
Har en gruppe vampyrflagermuse først knyttet et tæt bånd i fangenskab, vil de nemlig udnytte bekendtskaberne til hinanden, når de senere skal jages i det fri, lyder konklusionen i et nyt studie, som forskere fra The Ohio State University står bag.
Det skriver The Ohio State University i en pressemeddelelse.
Gennem længere tid har forskerne fulgt 50 vampyrflagermuse, som de forinden havde udstyret med små computere. Nogle af flagermusene havde udelukkende levet i det fri, mens andre flagermus kendte hinanden fra tidligere, hvor de havde levet i fangenskab sammen.
Til forsøget var alle 50 flagermus sat ud i det fri, hvor de havde base i et hult træ i Panama. Herfra blev de overvåget døgnet rundt, blandt andet når de om natten fløj ud for at suge blod fra sår på køer.
\ Læs mere
Ifølge universitetet viser resultaterne, at en stor del af flagermusene, der ‘kendte’ hinanden fra fangenskabet, og som ellers havde indledt deres jagt alene, endte med at mødes i løbet af jagten.
»Vi fandt ud af, at de forlader reden for at finde føde uafhængigt af hinanden, men de flagermuse, der har et forhold, finder på en eller anden måde hinanden og drager sammen ud – og vi tror, at de koordinerer,« siger Simon Ripperger, post.doc ved The Ohio State University og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
Ifølge forskerne bruger flagermusene angiveligt deres bekendtskaber til at koordinere fordelingen af maden. På samme måde så forskerne også, at flagermusene gik sammen, hvis der skulle kæmpes om mad med andre grupper af flagermus.
Forskerne fandt også, at de flagermus, der bruger mere tid omkring hinanden reden i løbet af dagen, er de samme, der bruger mest tid sammen, når jagten går ind ud på aftenen, lyder det i pressemeddelelsen.
»Hvis du tænker over det, så er en længere interaktion sandsynligvis mere af samarbejdende eller tilknyttende karakter end en kort interaktion, der kan være neutral eller aggressiv,« siger Simon Ripperger ifølge pressemeddelelsen.
Håbet med de nye fund er, uddyber Simon Ripperger, at de kan få andre indsigter i vampyrflagermuse og deres sociale adfærd – næste skridt er at dykke nærmere ned i, hvad de mange lyde, som flagermusene laver, når de ‘hænger ud’, betyder.
»Jeg kunne se, at de laver lyde, selv hvis de var alene på en ko, og de laver lyde frem og tilbage, så vi kan se, at de interagerer, mens de spiser,« siger Simon Ripperger.
Studiet er publiceret i tidsskriftet PLOS Biology.
Rf
