En infektion af væggelus kan være resultat af indavl på 70. generation. Insektets afkom tager nemlig i lighed med kakerlakker ikke skade af indavl, skriver NewScientist.
En enkelt gravid kakerlak er nok til at inficere et hus. I modsætning til mange andre skabninger får kakerlakker og væggelus’ afkom ikke misdannelser, hvis mor og far er bror og søster.
En amerikansk forsker ved navn Coby Schal fra North Carolina State University har undersøgt den genetiske diversitet i væggelus i amerikanske hjem. Væggelus er et insekt, der lever i tekstiler særligt i tropiske klimaer, og som gerne hopper på enhver, der lægger sig til at sove i nærheden af den. Det resulterer i store kløende bidemærker.
Resultatet af undersøgelsen viser, at i nogle tilfælde var den genetiske diversitet så lav, at hele infektionen stammede fra en enkelt gravid hun. I nogle af de inficerede hjem var indavlen blandt de små insekter oppe på 70. generation. Det kan lade sig gøre, fordi afkommet fra væggelus ikke tager skade af indavl. Det samme gælder for kakerlakker.
Læs også på Videnskab.dk: Se 'verdens grimmeste insekter'



































