Videnskaben er ikke altid lige til at forstå. Især ikke den biomedicinske. Derfor benytter mange forskere sig af veludviklede metoder til at visualisere deres forskning: 3D-prints, billedmanipulation, polariserede lysmikroskopier eller bare gode gammeldags fotografier.
Fotokonkurrencen Wellcome Image Awards fremviser igen i år de smukkeste, mest informative og teknisk stærke billeder, der gør den biomedicinske forskning forståelig og fascinerende for de fleste.
Et ekspertpanel bestående af forskere og formidlere har udvalgt 22 finalister til fotokonkurrencen, og du kan se et udsnit af dem, vi bedst kan lide, i galleriet ovenfor.
Samtlige 22 finalister kan ses i et galleri på Wellcome Image Awards' hjemmeside. På hjemmesiden kan du også stemme på dit favoritbillede og vinde et print af et af billederne.
Konkurrencen er opkaldt efter samler
Konkurrencen er opkaldt efter Henry Solomon Wellcome, der i 1800-tallet blev rig på at sælge medicin i tabletform frem for pulver og væsker, som man havde gjort førhen.
Han brugte store dele af sin formue på at samle medicinske bøger og malerier med medicinske motiver på.
Efter hans død i 1936 er hans samling blevet udstillet i 'Wellcome Collection' i London, men du behøver ikke rejse over Nordsøen for at se samlingen. Store dele af den er tilgængelig på Wellcome Images, så alle kan nyde godt af hans store lidenskab for medicinske illustrationer.
Finalisterne til årets Wellcome Image Awards blev offentliggjort 15. marts 2017. Billederne udstilles over hele verden fra 16. marts 2017.
Denne blæksprutte er kun 1,5 cm lang og har et lysregulerende organ, der er genialt, når den skal jage om natten. (Foto: Mark R. Smith/Wellcome Images/Macroscopic Solutions)
Vores ryg gør det muligt for os at stå og bevæge os, og den beskytter rygsøglen, der binder alle kroppens nerver sammen med hjernen. Rygsøglen er formet ud fra den struktur, som vi kaldet neuralrøret, og som formes under de første måneders graviditet. De tre illustrationer på billedet viser den åbne ende af en neuralrøret på en mus. Den blå farve fremhæver et af tre typer fostervæv. På illustrationen til venstre kan selve neuralrøret ses. Det udvikler sig senere til hjernen, ryggen og nerverne. På illustrationen til højre kan ektodermen, det yderste kimcellelag der udvikler sig til hud, tænder og hår, ses. Illustrationen i midten viser mesodermen, der senere udvikler alle organerne. (Foto: Gabriel Galea, University College London)
Billedet her er en digital sammensætning af over 400 små billeder. Tilsammen viser de nethinden på en mus. Blodårer (blå) kan ses i strålerne fra billedets midte, og de spreder sig ud i hele nethinden. Astrocytter, nervesystemets specialistceller, er de grønne og røde farver. Disse celler har mange funktioner, heriblandt at opretholde og levere næringsstoffer til nerverne og hjernen og støtte reperationsprocessen af hjenen og rygraden efter skader. (Foto: Gabriel Luna, Neuroscience Research Institute, University of California, Santa Barbara)
En 3D-model af en rask minigris' øje. Bulen på højre side af billedet er pupillen, åbningen, der tillader lys at komme ind i øjet. Blodårerne, der kan ses, tilfører energi og mad til musklerne omkring iris, der kontrollerer mængden af lys, der kommer ind i øjet. De mindste blodårer, der kan spottes, er omkring 0.02 til 0.03 millimeter i diameter. De andre større blodårer tilfører energi til nethinden, som beklæder indersiden af øjeæblets bageste del og er øjets lyssensor. (Foto: Peter M. Maloca, OCTlab at the University of Basel og Moorfields Eye Hospital, Christian Schwaller, Ruslan Hlushchuk, University of Bern og Sébastien Barré)
Regnbuen her består af ni moderkager og viser forskellene i moderkagen på mus, der kan fremkomme efter en manipulation af immunsystemet. Moderkagerne er fra mus, der har en genetisk forskel i immunssystemet. Der er kortlagt tre forskellige proteiner i dem. Den blå farve repræsenterer cellekernen, hvor DNA er lagret og kontrolleret. Den røde farver viser blodårerne. Den grønne farve viser trofoblasten, de første celler i udviklingen af et foster. De yderligere farver viser, at der er to eller flere af de samme proteiner i den samme celle. (Foto: Suchita Nadkarni, William Harvey Research Institute, Queen Mary University of London)
Hjernen består af to typer af stof: Gråt stof, der indeholder celler og behandler information. Hvidt stof, der skaber sammenhæng mellem områderne med gråt stof og dermed lader information flytte sig mellem forskellige områder af hjernen. Områderne i hjernen, der er ansvarlige for tale og sprog, er blevet kortlagt i to forskellige hjerneregioner. Billedet her viser en 3D-printet rekonstruktion af det hvide stofs bane, der binder de to forskellige hjerneregioner sammen. (Foto: Stephanie J Forkel og Ahmad Beyh, Natbrainlab, King’s College London; Alfonso de Lara Rubio, King’s College London)
Billedet viser et fire dage-gammelt foster fra en zebrafisk, der er blevet modificeret gennem genforskning. Den DNA-ændrende teknologi kaldet CRISPRR/Cas9 er blevet brugt til at indsætte genet Gal4 ved siden af et gen, som forskerne ønsker at undersøge. Disse Gal4-zebrafisk er siden da blevet avlet således, at genet, som forskerne ønsker at undersøge, gløder, når genet aktiveres. På billedet her bruger forskerne Gal4-fiskene for at undersøge genet, der sidder i øjenlinsen (den røde cirkel i midten af billedet), hovedet og cellerne neuromasts (de røde prikker). Fiskenes nervesystem kan ses i den blågrønne farve. (Foto: Ingrid Lekk and Steve Wilson, University College London)
Billedet har viser en kunstig linse, der er blevet opereret ind i et øje. En såkaldt 'iris clip'. Linsen er lavet af silikone eller akrylisk materiale og har plastikstøtter i siderne for at holde den på plads. Den kunstige linse er tilpasset øjet gennem et tre millimeter kirugisk snit. Den bruges til at behandle symptomer som nærsynethed og grå stær. Patienten på biledet er en 70-årig mand. (Foto: Mark Bartley, Cambridge University Hospitals NHS Foundation Trust)
Planter og dyr er afhængige af deres evne til at replikere for at vokse og forblive sunde. Under en celledeling, der også kaldes mitosis, kopieres alt DNA'et i cellen. DNA findes i området af cellen kaldet nucleus, som har en hjernelignende rolle. Billedet her viser nucleus i en af to nye celler. DNA'et i denne celle er på en eller anden måde blevet fanget og bliver trukket imellem de to celler. Det har fået DNA'et til at folde sig ud inde i nucleus, og DNA'ets fibre kan ses løbe gennem det. Efter de nye celler har delt sig, har spændingen fra det reb-lignende DNA gjort nucleus' normalt cirkulære form deform. (Foto: Ezequiel Miron/University of Oxford)
I Chichigalpa, en by i Nicaragua, Mellemamerika, lider over havldelen af befolkningen af kronisk nyresvigt. Sygdommen er skyld i 75 procent af dødsfald blandt mænd i alderen 33 til 55 år. Mindst 20.000 mennesker skønnes inden for de seneste to årtier at være døde af sygdommen, der ofte er forbundet med hårdt fysisk arbejde i høje temperaturer. På billedet ses to brødre i en gyde. Grundet kronisk nyresvigt har de mistet to fætre, der begge arbejdede i sukkerrørsplantagerne. Brødrenes mor arbejder stadig i plantagerne. De to drenge på billedet ville nødig lade sig fotografere af en fotojournalist, da de var bange for, at det satte deres chancer for at få arbejde på sukkerrørs markerne i fare. (Foto: Joshua Mcdonald)
Bliv klog på kattens knurhår. Billedet her er sammensat af 44 fotografier. Pelsen og knurhårene er gule. Blodårerne er sorte. Faverne er manipuleret for at gøre kontrasterne klare. Knurhår indeholder hver især et sensorisk organ, som man kalder proprioceptor. Når en kats knurhår rører noget eller mærker en vibration i luften, sendes signaler til hjernen. Knurhår er derfor vigtige for kattes jagt og overlevelse. (Foto: David Linstead)
Billedet her er en grafisk illustration af data fra twitter. Det viser tweets, der bruger hashtagget #breastcancer. Hver twitter-bruger er en prik. Prikkernes størrelse afhænger af antallet og vigtigheden af andre brugere, som de er tilsluttet. Linjerne viser, hvordan brugerne er tilknyttet hinanden på kryds og tværs. Tykkelsen på linjerne er bestemt af, hvor mange gange der har været interaktion mellem de to brugere. Det primære mål med grafikken er at visualisere en masse kompleks data for at gøre det mere forståeligt og tilgængeligt, end hvis man sad med hele datasættet. Grafikken indeholder 92.915 tweets med hashtagget #breastcancer, som var indsamlet over en periode på 8 uger. (Foto: Eric Clarke, Richard Arnett og Jane Burns, Royal College of Surgeons in Ireland)
