Bemærk, at femte billede i galleriet herover kan være ubehageligt at se på.
Tasmansk djævel, eller pungdjævel, som den bliver kaldt af nogen, er det største nulevende pungrovdyr, og findes kun på den australske ø Tasmanien.
Det charmerende, men meget hidsige dyr er udrydningstruet på grund af en dødelig, smitsom sygdom, som langsomt tager livet af den vildtlevende bestand.
Sygdommen er noget så sjældent som en smitsom kræftform. Den angriber dyrets ansigt.
Et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Journal of Animal Ecology, tager udgangspunkt i, at sygdommen, som kaldes Devil Facial Tumour Disease (DFTD), spredes gennem bid.
Tasmansk djævel har det kraftigste bid
Den tasmanske djævel lever det meste af livet alene, men omgås artsfæller i forbindelse med parring, etablering af sociale hierarkier og i kamp om maden. Der bliver der ofte bidt lidt.
Men det er ingen leg. Den tasmanske djævel har dyreverdenens kraftigste bideegenskaber målt i forhold til kropsvægt.
Forskere fra Australien har nu gennemført et studie, som tyder på, at det er de mest aggressive dyr, som er mest udsat for smitten. Dette på trods af, at de bliver bidt sjældnere end andre.
Nyttig viden, så spredningen kan reduceres
Årsagen kan være, at de mest aggressive bider andre oftere, og at det er dette, som overfører smitten, fremgår det af en pressemeddelelse fra British Ecological Society.
Det viser sig da også, at kræftsvulsten ofte starter med at vokse i kræenes mundhule.
Der findes ingen vaccine eller medicin mod DTFD. Forskerne vil nu undersøge dyrene for at finde ud af mere om, hvorfor nogle dyr er aggressive, og andre er mere sky i mødet med artsfæller.
»Vi kan bruge denne information til at udvikle forvaltningsstrategier, som kan reducere spredningen af smitten ved at forstærke den naturlige selektion af mindre aggressive og dermed mere modstandsdygtige djævle,« siger forsker Rodrigo Hamede fra det australske University of Tasmania i pressemeddelelsen.
De mest aggressive smittes oftest
Rodrigo Hamede siger, at resultatet af det fire år lange studie, at dyr med færre bid er mere udsat for at udvikle sygdommen end andre, er det modsatte af det, man som udgangspunkt ville tænke.
»Ved de fleste smitsomme sygdomme er det såkaldte super-smittespredere, et lille antal dyr, som står for det meste af smitten,« siger han i pressemeddelelsen.
Forskerne fandt imidlertid ud af, at dette ikke var tilfældet her, og at de mest aggressive djævle snarere end at være super-smittesbærere, var de, som modtog smitten hyppigst.
Sygdommen spreder sig fra øst mod vest
Undersøgelsen blev foretaget på to forskellige lokaliteter i det nordvestlige Tasmanien. Dyrene blev fanget med fælder og undersøgt, før de blev sluppet fri igen.
DFTD spreder sig fra øst mod vest på Tasmanien, og sygdomsfronten nærmer sig vestkysten. Sygdommen blev først opdaget for cirka 15 år siden.
Positionen som det største, nulevende pungrovdyr er betinget af, at slægtningen pungulv ikke dukker op et sted i Tasmaniens ødemarker. Så vidt vi ved uddøde den sidste pungulv i mellemkrigstiden, men der er nogen, der mener, at den stadig eksisterer.
Af lidt mindre pungrovdyr findes forskellige arter af pungmår både i Australien og på Ny-Guinea, og flere af disse er også truet.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
En hun er på spring i det fri efter at være blevet undersøgt og sluppet løs af forskerne. Denne tasmanske djævel var et af de dyr, som blev undersøgt i et fire år langt studie, som gav nye svar på, hvordan den dødelige smitte breder sig blandt de truede dyr. (Foto: Sarah Peck)
Forsker Rodrigo Hamede slipper en tasmansk djævel løs i vinteren 2012. (Foto: Sarah Peck)
En han i fuld firspring. (Foto: Sarah Peck)
Ikke en, du vil slås med. En han ser efter et skjulested efter at være blevet sluppet løs af forskerne efter endt undersøgelse. OBS: NÆSTE BILLEDE ER IKKE FOR BØRN. (Foto: Rodrigo Hamede, University of Tasmania.)
En tasmansk djævel angrebet af den dødelige sygdom DFTD. (Foto: Rodrigo Hamede, University of Tasmania.)
