Konceptflyet ZEHST (Zero Emission High-Speed Transport) ligner lidt sin forgænger Concorde, det supersoniske fly, der blev sendt på pension i 2003.
Men ZEHST flyver både hurtigere, højere og grønnere end sin forgænger.
Concorde havde en topfart på lidt over to gange lydens hastighed. ZEHST skal flyve mindst dobbelt så hurtigt som det – over Mach 4.
Concorde stak næsen godt op i stratosfæren, 18.000 meter over jorden. ZEHST stiger næsten dobbelt så højt, op til 32.000 meter og tæt på en tredjedel af vejen op mod grænsen til verdensrummet.
Og ikke mindst: Hvor Concorde afgav udstødning, afgiver ZEHST næsten kun ren vanddamp ud i stratosfæren. Det er nye og miljøvenlige motorer, der sørger for det.
Tre motortyper
Og ZEHST har ikke bare flere motorer, den har også flere forskellige slags. De skal hver gøre deres indsats under forskellige faser af flyturen.
Først letter flyet med to almindelige jetmotorer, drevet med biobrændstof. De vil tage flyet op til fem tusinde meter og til 0,8 gange lydens hastighed, altså samme fart som almindeligt passagerfly har i dag.
Så tænder to små raketmotorer, og lidt senere en større. Disse raketmotorer er videreudviklet fra den europæiske rumraket, Ariane, og skubber flyet stejlt opad.
Raketterne brænder ren brint, og afgiver kun vanddamp. Det samme gør ramjetmotorerne, som så tager over, når flyet er kommet op i marchhøjden 32.000 meter.
Lidt over Mach 2
Ramjetmotorer er meget forskellige fra almindelige jetmotorer. Nutidens motorer har rotorblade, der suger luften ind og presser den sammen før forbrænding.
Ramjetmotoren har ingen bevægelige dele. Luften presses sammen af den voldsomme fart. Det betyder, at ramjetmotoren kan arbejde ved to gange lydens hastighed.
Til gengæld er den nærmest brændstoføkonomisk i forhold til Concorde, der drak over seks gange mere end en jumbojet per passagerkilometer.
Fra marchhøjde vil ZEHST glide uden motorkraft og ned mod jorden, tænde bio-jetmotorerne i ti kilometers højde og lande på almindelig vis.
Baseret på rumfly
Flyet er en fremtidsstudie fra tænketanken til det europæiske fly- og rumteknologiselskabet EADS, som blandt andet producerer Airbus og Ariane-raketten. En model af ZEHST er netop blevet fremvist på flyudstillingen Paris Air Show.
ZEHST udnytter teknologi fra det europæiske rumturistfly, der blev vist frem på Paris Air Show for fire år siden, i 2007.
Rumflyet skal efter planen tage de første passager op i en bueformet bane i tre minutters vægtløs rumtur, og kan blive en konkurrent til Virgin Galactics SpaceShipTwo.
De første nedskalerede testflyvninger af ZEHST skal efter planen gennemføres i slutningen af dette årti.
Mere arbejde at gøre
Projektet byder på mange udfordringer. Brint som brændstof til fly skal undersøges. Det samme må udslippene af vanddamp, og hvilken indvirkning de har på ozonlaget.
Vanddamp er også en drivhusgas, og kan komme til at bidrage uforholdsmæssig meget til drivhuseffekten i stratosfæren, ifølge Ivar Isaksen. Han er professor emeritus ved Universitetet i Oslo, og tilknyttet CICERO Center for klimaforskning.
»Stratosfæren er specielt ømtålig. Det er meget mindre vanddamp dér end længere nede i atmosfæren, og det tager meget længere tid at transportere den væk, optil flere år,« siger han.
Støjforureningen er et andet problem. Flyet må konstrueres sådan, at det supersoniske smæld fra chokbølgen bliver mest mulig dæmpet. Og materialerne, det bygges af, må være lettest og stærkest mulig, og tåle varmen fra luftfriktionen ved de høje hastigheder.
Og ikke mindst skal der forskes i, hvordan passagerene vil opleve opstigningen i den meget bratte vinkel, presset ned i sæderne af kraftige raketmotorer, for så at blive udsat for kosmisk stråling i store højder.
Fra forskning.no – oversat af Mette Damsgaard
