Supermåner giver dig måske associationer til kæmpemåner, som tordner frem på den mørke aftenhimmel og blænder dig med hvidt måneskin.
16. oktober kan du med egne øjne opleve en vaskeægte supermåne. Men hvis du forventer at skulle iføre dig solbriller for at skærme dig mod megamånens kraftige lys, kan du godt tro om igen.
For faktisk er fænomenet ikke mere end »en storm i et glas vand,« lyder det fra Ole J. Knudsen, der er astrofysiker og kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet.
»Betegnelsen supermåne handler om misforståelser og et ønske om at gøre sig interessant. Det er blevet en slags moderne overtro, hvor vi alle går rundt og tror, at supermåner er noget særligt,« fortæller han og uddyber:
»Det er ikke noget særligt i astronomisk forstand. Månen er cirka 40.000 kilometer tættere på Jorden, men det er ikke noget, man kan se med det blotte øje.«
Så hvorfor hedder det en supermåne? Og er der overhovedet noget særligt ved fænomenet? Det kan du få svar på, når vi tager dig i hånden og går tur i supermåneskinnets historie.
LÆS OGSÅ: Efter supermånen kommer 'supertidevandet'
Supermåne giver højst lidt problemer med søvnen
Supermåner opstår, når en fuldmåne er tættest på Jorden i dens cyklus.
Men selvom Månen 16. oktober vil være tættere på vores planet end normalt, er det ikke noget, du nødvendigvis vil lægge særligt mærke til på en aftentur med kæresten.
Du vil højst opleve at få sværere ved at falde i søvn, hvis du er særlig følsom over for lys. Selvom Månen ikke syner større, lyser den nemlig markant kraftigere end normalt 16. oktober.
»Det eneste, der er specielt ved supermånen 16. oktober, er, at den er tættere på Jorden. Det kan gøre, at vi får sværere ved at sove, da Månen lyser 30 procent mere kraftigt, end når den er længst fra os,« forklarer Michael Lindholm Nielsen, der er astrofysiker og arbejder som fagansvarlig på Brorfelde Observatorium.
Helt præcist vil Månen være 356.000 kilometer fra Jorden, hvor den normalt er 384.000 kilometer væk.
LÆS OGSÅ: Månen påvirker muligvis dine børns sundhed
Supermåner er ikke sjældne
-
Indtil 1979 var supermåner ikke kendt som andet end den tørre fagterm perigæum, der betyder,' når Månen er tættest på Jorden'.
-
En amerikansk astrolog ved navn Richard Nolle kaldte i 1979 fænomenet for supermåner og siden har navnet hængt ved.
Supermåner er, modsat af hvad mange tror, ikke en sjælden begivenhed.
»Der har været en i september, og der kommer endnu en i november i år, så de følges nogle gange ad. Normalt ser man supermåner cirka en gang om året,« forklarer Michael Lindholm Nielsen.
Supermåner er altså ikke en nyhed, trods overskrifter som: »Supermåne: Derfor ser månen så stor ud« eller »Supermåne – supersjældent -superoplevelse!«.
»Fænomenet har vi kendt altid. Vi kalder det på fagsprog fuldmåneperigæum, der betyder: ’Når fuldmånen er tættest på Jorden’. Det sker hvert år, når Jorden er nået en omgang rundt om sig selv og samtidig er tættest på os,« fortæller Ole J. Knudsen.
LÆS OGSÅ: Din dårlige søvn skyldes ikke fuldmånen
Månenavne er opkaldt efter høst og jagt
Udover at hedde supermåne, kaldes Månen 16. oktober også for ’Hunters Moon’ eller på dansk ’jagtmånen’.
»Den kaldes Hunters Moon på baggrund af en amerikansk tradition, hvor hver måne har sit eget navn. Oktober er den måned, hvor jagtsæsonen bliver skudt i gang og deraf navnet,« forklarer Ole J. Knudsen.
Faktisk har mange måner navne efter særlige begivenheder.
»Septemberfuldmånen kaldes i dag høstmånen. Om efteråret står Månen op på samme tidspunkt i 8 til 10 dage, og det var praktisk for høstfolkene, der i gamle dage var afhængige af lyset. Derfor opkaldt man Månen efter høsten,« forklarer Ole J. Knudsen.
LÆS OGSÅ: Hvornår er det fuldmåne andre steder på Jorden?
Der er smukt oppe på himlen
Høstmåner, jagtmåner eller supermåner. Månerne har altså ikke har den store astronomiske betydning, men alligevel kan der være god grund til at tage frakken på og gå en tur ud i natten 16. oktober.
For selvom man ikke kan se den store forskel på Månens størrelse, er det altid godt at komme ud og kigge på omgivelserne omkring os, mener Ole J. Knudsen.
»Man kan sammenligne det med at gå ud og se op i stjernerne efter stjerneskud. Det er der jo heller ikke meget fornuft i, men derfor kan det jo godt være meget smukt,« siger han.
LÆS OGSÅ: Videnskaben bekræfter: Vi sover dårligere ved fuldmåne