I dag er Mars tilsyneladende en livløs ørken, men engang var den røde planet både varm og våd. Forskerne har fundet klare tegn på, at vand strømmede gennem vandløb på planeten.
»Vi har fundet ud af, at der har været rindende vand i et krater på Mars,« fortæller Morten Bo Madsen, der lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han og to andre forskere fra instituttet er medforfattere på en artikel, der publiceres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science fredag.
Sten ligner danske strandsten
Forskerne har analyseret billeder, der er taget i krateret Gale af Mars-robotten Curiosity. På billederne er der hundredvis af afrundede sten, der engang må have taget turen med strømmen i et vandløb.
»Vi kunne se nogle fliselignende sten, der ligner beton, hvor små, runde sten nærmest er blevet cementeret sammen. Det specielle ved disse småsten er, at de er afrundede på en måde, som vi aldrig før har set på Mars.«
De sammenkittede sten, der måler mellem 2 og 40 millimeter, må være blevet aflejret i et vandløb, hvor de først har fået deres skarpe kanter slebet af.
»Stenene er blevet runde ved, at de er kollideret med hinanden og med sand og grus, der løb sammen med dem i vandløbet. Vi har aldrig før set sådan nogle sten, der til forveksling ligner strandsten på en dansk strand – flot afrundede, flade smutsten, der blot er noget mindre end de typiske strandsten.«
Mere end 10 kilometer med strømmen
De runde former kan ikke være dannet af andet end vand. Forskerne kan afvise, at vinden eller meteornedslag kan have forårsaget den særlige form.
»Det ser ud til, at stenene har tumlet rundt i en flod sammen med andre sten, sand og grus. Så er de stødt mod hinanden hjørne mod hjørne, så hjørnerne efterhånden er blevet slidt af. Sandet har fungeret som slibemiddel, så stenene er blevet flotte og glatte,« siger Morten Bo Madsen.
»Vores bud er, at stenene har bevæget sig et sted mellem 10 og 40 kilometer. Og de har ikke ligget og soppet i vand i meget lang tid, for så ville de være mere nedbrudt af vandet. De har sandsynligvis bevæget sig i en strøm, der efter en forholdsvis kort periode har fundet et nyt forløb, og så er stenene blevet aflejret.«
Ved at sammenligne med jordiske forhold tør forskerne også sige, at vandløbet på Mars allermindst må have været tre centimeter dybt, og vandet har strømmet med en gennemsnitshastighed på mellem 0,2 og 0,75 meter i sekundet.
Mikrober kan have levet i en sø
Længere nede i det store krater har robotten, der ankom til Mars den 6. august sidste år, fundet tydelige spor efter en gammel søbund. Det er muligt, at det vandløb, som forskerne har fundet spor efter, har leveret vand til søen.
Vandet i søen har hverken været surt eller basisk, og søbunden har sandsynligvis været et glimrende levested for mikrober. Der er dog endnu ikke fundet det mindste spor af liv på Mars – faktisk er der ikke engang fundet organiske forbindelser, som biologisk materiale består af. Men Curiosity leder videre.
