Hvis du lider af araknofobi - frygten for edderkopper - er det her ikke en historie for dig.
En kvinde fra Taiwan begyndte at høre lyde inde i sit hoved. Efter fire dage blev lydene så forstyrrende, at hun havde svært ved at sove om natten. Hun havde en fornemmelse af, at noget kravlede rundt inde i hovedet på hende.
Kvindens ørelæge så, hvad der forårsagede lydene i hendes hoved: En lille edderkop med små, brune øjne kravlede rundt i hendes øregang.
Det skriver LiveScience i en gruopvækkende nyhed.
\ Læs også
Edderkoppen følte sig så godt tilpas i øret, at den havde smidt sit exoskelet for at vokse sig større. Exoskeletter kender man fra insekter og er kendetegnet ved, at det sidder uden på kroppen.
Selvom det kan lyde specielt, er det faktisk ikke så overraskende, påpeger David Kasle, øre-næse-halslæge hos ENT Sinus and Allergy of South Florida.
En ørelæge vil i løbet af sin karriere opleve »snesevis, hvis ikke flere, af insekter eller en slags leddyr« i patienternes ører, siger David Kasle ifølge LiveScience.
Edderkoppen var ikke større end to-tre millimeter, og kvinden oplevede derfor ingen smerte ved at være edderkoppehotel i en lille uge.
Case-rapporten om kvinden er udgivet i The New England Journal of Medicine.
bhe

































