Med sine glatte små skæl og lynhurtige bevægelser har den lille afrikanske øgle Scincus scincus fundet en elegant teknik til komme frem gennem ørkenen.
Når det passer den, dykker den ned i sandet som en fisk, og fascinerende nok borer den sig ufortrødent fremad under overfladen som en mesterskabssvømmer. Men hvordan?
For at afsløre den lille sandfisks kunststykke, slap forskere et eksemplar af øglen løs i en glaskasse fyldt med sand og stod klar med et apparat, som tog røntgenbilleder gennem det kornede element.
Se forskernes video her:
Trækker benene til sig
Undersøgelsen viste, at idet den raske sandsvømmer kastede sig ud i det tørreste af alle elementer, trækker den benene ind mod kroppen og sætter gang i en bugtende bevægelse, som får den til at minde om en lille ål, ifølge en pressemeddelelse fra Georgia Institute of Technology.
»Dyret dykker ned i sandet på et halvt sekund. Vel nede under overfladen, bruger det ikke længere benene til at bevæge sig fremad. I stedet sender den en bølgebevægelse ned gennem sin krop ligesom en slange,« siger Daniel Gold, som har ledet undersøgelsen af øglens svømmeteknik, i pressemeddelelsen.
Scincus scincus er omtrent 10 centimeter lang og lever i Sahara. Der må den vel støde på flere typer af sand - og den kan vel ikke bevæge sig lige mesterligt igennem dem alle sammen, spekulerede forskerne.
Tæt og løst gør ingen forskel
Der tog de fejl. De prøvede at fylde glaskassen med sandkorn af forskellig størrelse og tæthed, men ingenting kunne stoppe den målrettede sandsvømmer.
»Eftersom et løst komprimeret element er lettere at presse sig gennem end et hårdt pakket element, troede vi, at der ville være lidt forskel på sandfiskens bevægelser i de forskellige elementer. Men det, vi så, overraskede os. Tætheden påvirkede ikke, hvordan sandfisken bevægede sig gennem sandet - det var hele tiden denne bølgende bevægelse,« siger Goldman i pressemeddelelsen.
Så måske har vi nu endelig fået svaret på, hvordan Onkel Joakim kan svømme så ubesværet i sin pengetank?
Private optagelser af en sandfisk:
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
