Privatflys udledning af CO2 er steget markant de seneste fire år

Hvis penge ikke var et problem. Ville du så vælge at flyve med et fyldt rutefly på din ferie, eller ville du hoppe over i dit eget privatfly?

Privatflyet er ens helt egen lille lejlighed på vinger, hvor man kan slå benene op og slappe af, mens piloten tager rattet og starter ferien for dig.

Til ruteflyet skal man møde op flere timer før flyafgangen. Man skal igennem et sikkerhedstjek og stå i en lang boardingkø. Og så er der sjældent meget luksus eller bare benplads på ruteflyets billige rækker.

Fristelsen er svær at modstå, tyder et nyt studie på publiceret i Communications Earth & Environment. Forskerne har fundet frem til, at forbruget af privatfly stiger, og at CO₂-udledningerne fra privatfly er steget med 46 procent fra 2019 til 2023.

»Noget at stigningen skyldes nok COVID-19-pandemien, hvor mange velhavende mennesker skiftede til privatfly. Derudover har det også noget at gøre med velstandsforøgelsen i toppen af samfundet. Jeff Bezos formue voksede for eksempel med 50 milliarder dollars under pandemien (godt 345 milliarder danske kroner, red.), og mange ligesom ham profiterer af pandemien,« siger Stefan Gössling, der er hovedforfatter til studiet, til Videnskab.dk.

Men ligegyldigt årsagen er det et svigt af deres samfundsansvar. Verden har ikke råd til, at superrige mennesker øger deres allerede tunge CO₂-forbrug, mener Stefan Gössling, som er professor ved Linnaeus University School of Business and Economics i Sverige.

Præcis udregning

Hvis man har set DR’s dokumentar om danske rigmænds brug af privatfly, hjælper det en del til at forstå metoden, forskerne har brugt i studiet. Det er nemlig den samme, som de bruger i dokumentaren.

På ethvert privatfly sidder en tracker, der sender informationer om, hvor flyet befinder sig. Med dem har forskerne kunnet følge over 25.000 privatfly, der sammenlagt har fløjet mere end 18 millioner gange på de fire år, studiet forløb over.

Derefter lagde de antallet af flyrejser for hvert år sammen med de formodede CO₂-udledninger fra de specifikke fly og fandt frem til en 46 procent stigning på fire år.

Morten Winther, der er seniorrådgiver ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og oplyser FN om de årlige danske luftforureninger fra mobile enheder, er imponeret over deres metode og de datamængder, de jonglerer med.

»Det er virkelig kæmpe mængder data. Jeg regner selv på CO₂-emissionerne fra flytrafikken fra danske lufthavne og bruger antallet af flyvninger og deler dem op efter flytyper,« siger Morten Winther og fortsætter:

»Hvis man ville, kunne man godt gå ned i den data, som jeg får og se på, hvilke flyvninger fra danske lufthavne der er med privatfly. Derudfra kunne man så regne sig frem til et resultat. Men deres måde at beregne CO₂-emissionerne på er rigtig god, fordi de kan beregne CO₂-emissionerne fra privatfly på verdensplan«, forklarer han.

Fokus på samfundstoppen

Sammenlignet med resten af flyindustrien finder forskerne bag det nye studie, at de private fly står for 1,8 procent af de samlede CO₂-udledninger fra fly.

Det lyder ikke af meget. Men det er en ret betydelig mængde CO₂ for en så lille gruppe mennesker og derfor et vigtigt fokus, mener Stefan Gössling.

»Hvis vi virkelig vil skære i vores forbrug, skal vi starte i toppen. Det her er kun ét eksempel på en lille del af vores forbrug, som vokser voldsomt,« siger Stefan Gössling.

Ifølge ham er det ofte disse velhavende mennesker, der er med til at definere, hvordan det gode liv ser ud. Hvis det liv forbindes med privatfly, er det dårligt nyt for kampen for et stabilt klima.

Derudover giver det en følelse af magtesløshed at høre om superriges store forbrug af for eksempel private flyrejser, når man overvejer at skære i sit eget forbrug, forklarer han.

»Vi skal starte med de her mennesker og reducere deres forbrug. Derefter vil man bedre kunne se, at det giver mening at reducere sit eget forbrug,« siger han.

Forbrug og rigdom går hånd i hånd

Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, har læst studiet og forstår godt, at de retter fokus på en industri, selvom dens bidrag til klimakrisen kan virke lille.

»Vi ser i forskningen, at det kan være ødelæggende for den sociale sammenhængskraft, hvis der er en stor ulighed,« siger han.

Uligheden ligger i, at den brede offentlighed skal betale en afgift på deres flyrejser og konstant bliver mødt af et krav om at reducere deres udledninger ifølge seniorforskeren.

»Samtidig er der andre, der går fri. Det er ødelæggende for samfundsmoralen,« siger Lars Kjerulf Petersen.

Ifølge ham er studiet et tydeligt eksempel på den voksende økonomiske ulighed, der er i verden, og som også viser sig som en ulighed i forbrug. I samme åndedræt fremhæver han et studie, hvor forskere finder, at de rigeste 10 procent står for halvdelen af klodens udledninger.

Generelt kan dynamikken forklares således: Jo mere du tjener, jo mere forbruger du. I et klimaperspektiv betyder det større udledninger af CO₂ og andre drivhusgasser.

Stefan Gössling tegner et billede af brugerne af privatfly som ekstremt velhavende mennesker. Det kunne være virksomhedsejere eller internationale kendisser som atleter og popstjerner. Politikernes forbrug af flyrejser tæller som sådan ikke med i statistikken, da der ofte vil være tale om militær flytransport - ikke privatfly.

For at illustrere forbruget har forskerne i studiet kigget på store, internationale begivenheder som VM i fodbold, COP28 og Super Bowl, hvor der lander en stor mængde privatfly.

»For eksempel til OL i Paris var der en diskussion om, at den skulle afholdes bæredygtigt. Men i virkeligheden ser det ikke sådan ud. Brugen af privatfly er blevet mere almindelig til disse events,« siger Stefan Gössling.

Han tilføjer, at OL ikke er med i studiets statistik, men at han forventer, at mængden af privatfly til OL ligner den til VM i fodbold eller Super Bowl.

Større forbrug i fremtiden

Stefan Gössling kender ikke til lovgivningen i hvert enkelt land på kloden. Men han mener, at det generelle billede (og det danske) er, at der ikke findes lovgivning, der har til formål at sænke brugen af privatfly.

Årsagen er ifølge ham, at der ikke har været stort fokus på indbringende klimasyndere som privatfly, og at kundegruppen har stor politisk indflydelse.

»Det er meget betydningsfulde mennesker, der har meget magt. De har store virksomheder, som bidrager til økonomien, hvilket giver meget lille lyst til at ændre på deres forbrug,« siger han.

Han ser derfor heller ikke for sig, at der kommer lovgivning i lande som USA, hvor forbruget af privatfly er størst, lige foreløbigt. Derimod mener han, at stigningen fortsætter.

»Der kommer kun til at være flere privatfly. Det mener jeg er sikkert. Vi lever i en verden, hvor de rige dikterer,« forklarer han.

Lars Kjerulf Petersen er enig i, at der er svært at se en ændring for sig i en nær fremtid globalt.

En smule mere opløftende foreslår han dog, at man skal kigge på de superriges overforbrug, lidt som man gør med små børn: De må gerne lege, det skal bare ikke være skadeligt for dem selv eller os andre.

»Jeg har længe gået og spekuleret på problemstillingen. De rige vil ikke finde sig i at miste deres privilegier. De kæmper skruppelløst for at beholde dem, særligt steder som USA, Indien, men til dels også i Danmark,« siger han og fortsætter:

»Det kan være, de skal have elektriske fly eller luftballoner med propelfly. Det kunne også være private kupeer, de kan koble på togvognene,« siger han med et smil, men også for at illustrere det ifølge forskeren absurde i, at nogle mennesker forlanger at leve under andre regler på grund af deres økonomi.