Potentiel klimagevinst: Forskere finder nyt talent hos træer

Træerne i skovene danner ilt, så vi kan trække vejret, og binder CO₂, hvilket er godt for klimaet.

Nu viser ny forskning, at skovene har endnu en positiv effekt. Forskerne bag studiet har fundet ud af, at mikroorganismer i barken højere oppe på træerne fjerner metan fra atmosfæren.

Fundet er en potentiel klimagevinst, og i de tropiske skove kan det give 7-12 procent ekstra klimaeffekt. Det mener forskerne bag studiet, der er udgivet i Nature.

»Først ledte vi efter metan-emissioner fra træer, og nogle udsender en lille mængde fra deres stammebase,« fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Vincent Gauci fra University of Birmingham, i mediet The Conversation og tilføjer:

»Men overraskelsen skete, da vi målte højere oppe på stammerne: Træer optog metan fra atmosfæren, og denne metanoptagelse blev stærkere, jo højere op vi kom.«

Mindre effekt i Danmark

Per Gundersen er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, og ifølge ham er studiet overraskende – fordi vi har opfattet træer som nogle, der udleder og ikke optager metan.

»Studiet understreger, hvor vigtigt det er at bevare skovene og også genplante skove i troperne,« fortæller han til Videnskab.dk.

Det er da også i de tropiske skove, at effekten er størst, idet den stiger med temperaturen, og ifølge Per Gundersen har det ikke den store betydning for skovene i vores del af verden.

Han har regnet lidt på det, og i Danmark vurderer han, at metanoptaget i barken giver en ekstra klimaeffekt på omkring en halv procent. Altså noget mindre end de 7-12 procent i de tropiske skove.

»Det giver lidt ekstra krydderi til det danske klimaregnskab, men heller ikke mere end det,« fortæller Per Gundersen.

Jorden skal være tør

Forskerne bag studiet har målt effekten af forskellige typer træer i skove i forskellige dele af verden: Brasilien, Sverige, England og Panama.

De har puttet et 'plastikkammer' rundt om træets stamme og via en laser har de målt udledningen og optagelsen af metan.

Bagefter har de først skaleret metanoptaget op, ud fra hvor meget barkoverflade der er per hektar skov, og har derfra opskaleret til hele kloden.

»Det er et solidt studie, fordi de har målt fire forskellige steder med forskellige klimaer og forskellige typer træer,« fortæller Per Gundersen og tilføjer:

»Det ser ikke ud til, at det er vigtigt, hvilke træer det er. Men det betyder noget, at der er tørt. I de våde områder er der større metanudslip, fordi metan dannet i den våde jord bliver transporteret op igennem træet og siver ud gennem barken.«

I de tempererede skove, som dem vi har i Danmark, bliver der ifølge studiet optaget 1,3 kilogram metan per hektar per år. Men skovene optager derimod ni ton CO₂ per hektar per år.

Forskerne bag studiet har målt effekten i gamle skove, og ifølge Per Gundersen ville det være interessant at vide, om nye træer i plantager har den samme effekt.

»Hvad sker der, når vi begynder at plante en masse træer, der ikke er en del af en skov i Danmark eller i Amazonas for eksempel? Har nye træer de samme mikroorganismer som de gamle træer? Eller er det noget, de får med tiden, hvis der er gamle skove i nærheden?« spørger han.

En anden ting, der ærgrer Per Gundersen, er, at de ikke har lavet målinger højere oppe. De har nemlig primært lavet målinger fra stubben og op til to meters højde.

De har også nogle målinger i seks meters højde, men de målinger er ikke lige så intensive som dem ved to meter, forklarer han.

»Det er desværre ikke veldokumenteret, hvad der sker højere oppe. Det er ellers spændende, hvad der sker oppe i trækronerne, hvor der er en masse mikroorganismer, som vi ikke ser og derfor ikke tænker på,« siger Per Gundersen.