Når en ny pave er valgt til den katolske kirke, kommer den første nyhed om det hverken fra medier eller Facebook.
Derimod er det en lille skorsten på Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, som leverer de første breaking news:
Hvid røg begynder nemlig pludselig at pulse ud af kirkens oldgamle kommunikationsmiddel, og de spændte katolikker og andre tilskuere uden for Det Sixtinske Kapel kan på den måde se, at et nyt katolsk overhoved er valgt.
Sort røg ville derimod have betydet, at resultatet fra afstemningen foretaget under konklavet, hvor den forsamling af stemme- og valgberettigede kardinaler, der skal vælge en ny pave, endnu ikke har peget klart på, hvem der skulle være pave.
Kemien bag katolikkernes røg
Vatikanet bruger i dag kemi til at sørge for, at røgen bliver hvid, når den skal være hvid, og sort når det er det signal, konklavet vil sende ud.
- Den hvide røg bliver lavet af kaliumchlorat, lactose og en bestemt form for harpiks.
- Den sorte røg består ifølge Vatikanet af en kemisk sammensætning af kaliumperchlorat, anthracen, og svovl.
\ Hvordan vælges en ny pave?
Hovedprincipperne for et konklave i nutiden:
- Kardinaler fra hele verden kan deltage, hvis de er under 80 år.
- Konklavet kan først gå i gang mellem 15-20 dage efter, at sede vacante er indtruffet (dvs. at positionen er ledig). Dette er bundet i et gammelt hensyn til, at nogle kardinaler har lang rejsetid til Rom.
- Der gennemføres eventuelt en afstemning på konklavets første dag og derefter op til fire afstemninger per dag.
- Når en kardinalelektor (eller en anden katolsk mand, for det er i princippet tilladt) har 2/3 af stemmerne, og når vedkommende har accepteret valget, er konklavet og sede vacancen slut.
- Den nyvalgte pave og biskop af Rom vælger sig straks et pavenavn, hvorefter stemmesedlerne brændes som hvid røg, der bliver synlig på Peterspladsen.
- Dernæst bekendtgøres valget og dets udfald fra Peterskirkens loggia med ordene (på latin habemus papam! 'vi har en pave'), hvorefter den nye pave lyser velsignelsen urbi et orbi ('over byen [Rom] og verden').
Hvid røg er lidt af en røgbombe
Ifølge BBC Future Science ligger der ikke guddommelig indsigt bag Vatikanets opskrifter på røg. Det er nemlig en form for røgbomber, som kardinalerne har futtet af i Det Sixtinske Kapel.
Røgbomber består af et materiale, som er let at brænde. Det vil sige en forbindelse med meget kulstof som for eksempel sukker.
Det let brændbare materiale mixer man med et såkaldt oxidationsmiddel som for eksempel kaliumperchlorat og kaliumchlorat. De to kemiske komponenter bidrager med ilt til processen.
Kaliumperchlorat og kaliumchlorat er næsten identiske kemiske forbindelser, bortset fra at kaliumperchlorat indeholder et ilt-molekyle mere end kaliumchlorat.
Anthracen findes blandt andet i stenkulstjære. Under en forbrændingsreaktion producerer anthracen store sorte partikler og sammen med svovl kommer blandingen til at ligne krudt. Oxidationsmidlet i krudt er dog salpeter og ikke kaliumchlorat.
Hvid røg til militærøvelser bliver meget ofte fremstillet at mixe af zinkstøv, hexachlorethan og zinkoxid. Blandingen er dog giftig, og det kan være årsagen til, at Vatikanet i stedet har valgt en anden løsning.
Den gamle måde at lave røg på
Frem til 2005 brugte Vatikanet en mere gammeldags metode til at lave hvid røg eller sort røg.
Tørt halm blev brændt af, når de ville signalere med hvid røg, og ifølge Lex.dk blev der tidligere brændt vådt halm af, når kardinalerne skulle sende sort røg ud af skorstenen.
Andre kilder som for eksempel BBC Future Science fortæller dog, at man brændte beg, et fast sort eller mørkebrunt stof som udvindes af tjære, af for at lave sort røg.
Lave temperaturer giver sort røg
Professor i kemi Rasmus Fehrmann, som blandt andet er ekspert i fyrværkeri på DTU Kemi, fortæller, hvorfor røgen er forskellig, alt efter om kardinalerne brænder vådt eller tørt halm af.
»Hvis brændslet indeholder meget vand, så bliver forbrændingstemperaturen meget lavere, end den ellers ville have været.«
Ovnen får ved de lavere temperaturer svært ved at brænde alle partikler af og restpartiklerne bliver sendt ud af skorstenen som sort røg.
\ Farvet røg i fyrværkeri
Et godt fyrværkeri består blandt andet af farvet røg. Den farvede røg laver man blandt andet af salte af kobber, strontium og barium, som bliver blandet sammen med krudtet.
Hvis man skal lave hvidt fyrværkeri, så blander man antimonsulfid i brændslet.
Kilde: Rasmus Fehrmann
Hvid røg kan være kondenseret damp
Hvis halmen derimod er knastør, så fastholder brændeovnen sin høje temperatur, og halmen futter af og bliver til damp og CO2. Der vil ingen sodpartikler være tilbage.
Professoren forklarer, hvorfor røgen kan se meget hvid ud, når den kommer ud af skorstenen.
»Hvis du ser en meget hvid røgbane fra en skorsten, så er det sandsynligvis vanddamp og CO2. Vanddampen kommer op igennem skorsten, og i det øjeblik, den møder kulden fra den omgivende luft, så kondenserer vanddampen sig i små dråber. Dråberne reflekterer solens lys, og det er så det, vi ser som en hvid røgfane,« siger professoren.
Hvid røg består altså af det samme som en helt almindelig hvid sky.
Grå røg gav et uklart signal
I 2005 kom mange katolikker i tvivl om, hvorvidt det nu var sort eller hvid røg, kardinalerne sendte op igennem skorstenen, fordi den røg, der blev sendt op, nærmest havde antydningen af en grålig farve.
Derfor besluttede Vatikanet sig for at tage brug af moderne kemiske hjælpemidler.
Og hvis det endda skulle slå fejl, så er det godt, at Den Katolske Kirke trods alt er blevet ret ferm til at bruge sociale medier som for eksempel X og Instagram.
