Økologer drejer nøglen om: Er Danmarks øko-drøm bristet?
Mens regeringen har sat mål om at fordoble Danmarks økologiske landbrugsareal, er det de seneste år gået den modsatte vej.

Mens regeringen har sat mål om at fordoble Danmarks økologiske landbrugsareal, er det de seneste år gået den modsatte vej.
Mens regeringen har sat mål om at fordoble Danmarks økologiske landbrugsareal, er det de seneste år gået den modsatte vej.
Bag fortællingen om Danmark som øko-pioner gemmer sig en branche i modvind.
De seneste tal viser et fald i andelen af økologisk jord til 11,4 procent, og hver 8. økologiske landmand lukkede eller omlagde til konventionel drift i 2023.
Samtidig har regeringen haft som erklæret mål at øge det økologiske areal til et dobbelt så højt niveau i løbet af dette årti.
I denne artikel dykker vi ned i, hvor realistisk det er, og hvad der skal til for at få økologien til at gro igen.
I Danmark har man kunnet købe økologiske fødevarer siden begyndelsen af 1980’erne. At Danmark var så tidligt ude med økologisk fødevareproduktion er unikt på verdensplan.
FDB (senere Coop) solgte de første økologiske rodfrugter fra Svanholm Gods i deres supermarkeder i 1981. I 1993 blev det danske Ø-mærke lanceret, verdens første certificering af økologiske produkter og en fænomenal succes - alle danskere kender til og stoler på mærket i dag.
Danmarks førerrolle inden for økologisk fødevareproduktion udsprang af bekymringer for vandmiljø og dyrevelfærd.
I dag er de fleste danskere ifølge Landbrug & Fødevarer motiverede til at købe økologi, fordi de ønsker at undgå at spise pesticider.
Den globale omsætning af økologiske fødevarer er vokset fra 112 milliarder kroner i 2000 til 931 milliarder kroner i 2021. 90 til 95 procent af salget foregår i Nordamerika og i Europa.
Modsat det konventionelle landbrug importeres der faktisk flere økologiske produkter til Danmark, end der eksporteres. I 2021 blev der importeret for 5 milliarder kroner, mens økologiske landmænd eksporterede økologi for 3,3 milliarder.
Regeringens mål er klart: 21 procent af det samlede landbrugsareal skal være økologisk i 2030. Det svarer til cirka 510.000 hektar.
Men ifølge forskerne er det mere ønsketænkning end realisme.
Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er direkte:
»Det kommer aldrig til at ske. Hvis vi bare kan holde det på det nuværende, skal vi være glade. Med den grønne trepart kommer der mindre landbrugsjord, og så stiger behovet for at producere effektivt på det areal, vi har.«
På Roskilde Universitet forsker professor Henrik Hauggaard-Nielsen ligeledes i fødevareproduktion, og han deler skepsissen:
»Jeg undrer mig over, at man ikke gør mere. Økologerne har tabt momentum, og der er ikke den vækst, man havde forventet. Jeg tror ikke, man kan nå målet.«
Økologiske landmænd har de senere år været pressede af stigende omkostninger til renter, materialer og foder med videre. Samtidig er literprisen på deres mælk faldet.
Andelen af økologisk landbrugsareal faldt derfor fra 2022 til 2023 fra 11,7 til 11,4 procent, mens hver 8. økologiske landmand lukkede eller omlagde til konventionel drift.
At faldet i areal ikke er større, mens så mange landmænd drejer nøglen om, skyldes i nogen grad, at mange nye arealer med solceller regnes for økologiske, hvis der under solcellerne dyrkes afgrøder som for eksempel broccoli.
Det giver de store solcellefirmaer mulighed for at modtage økologisk hektarstøtte. Og det kan også bidrage til regeringens mål om et øget økologisk areal.
Men der skal altså fart på, hvis Danmark i 2030 skal have økologisk landbrug på 21 procent af landbrugsarealet. Regeringen skal vende en strukturel udvikling eller i hvert fald vende den nedadgående kurve.
Danmark er dog ikke alene. EU har et mål om 25 procent økologisk landbrugsareal inden 2030, og generelt er udbredelsen af økologi gået hurtigt globalt set siden 2000.
Ifølge regeringen skal omlægningen ske via øget støtte, bedre adgang til økologisk foder og nye teknologier. Men planerne er vage, lyder kritikken fra forskere. Flere forskere påpeger desuden, at det ikke kun er et spørgsmål om penge – det handler også om definitioner.
Professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet siger:
»Hvis en hektar i en nationalpark i fremtiden kaldes økologisk på samme måde som steder, hvor man laver turbo-gulerødder, så er det da realistisk. Men det er ikke en fordobling af arealet, som folk tror.«
Danske landmænd er ikke én størrelse. De producerer ikke én ting. Og de gør det ikke jævnt fordelt over landet.
Det økologiske Danmark er delt i to. De fleste økologiske mælkebønder er i Vestjylland, mens økologiske grøntsager i overvejende grad produceres i Østdanmark:

»Det økologiske areal ligger fortrinsvis som kvægbrug i Jylland. Her er der mindst udbyttetab ved at skifte til økologi, og det er de økologer, der er mest modstandsdygtige. Økologisk planteproduktion er meget sværere. De omlægger i større stil til konventionel, når de møder modgang«, siger Jørgen E. Olesen.
Vil fremtiden derfor være økologisk for jyderne og konventionel for sjællænderne?
Professor Tommy Dalgaard griner af spørgsmålet og svarer:
»Du kan ikke tale om Danmarks landbrug uden at se på, hvad der sker i resten af verden. Hvad hvis Nigeria pludselig begynder at importere danske oste? Det skete med Arlas mælkepulver. Verden fik øjnene op for det, så det kan ske igen, og så er der pludselig et kæmpe marked for mælkeproduktion i Danmark.«
Pointen leverer han efter en tænkepause:
»Jeg tror, det fortsætter med mælk og ko i vest og planter i øst, men der skulle gerne komme noget andet ved siden af også.«
Dalgaard tilføjer, at danske landbrug på grund af sammenlægninger og stordrift er 'låst' i nogle udviklingsspor. De konventionelle vil formentlig vokse sig større, det samme med de økologiske.
Den sidste tredjedel af landbruget har forandringspotentiale, mener han. Her er der et generationsskifte, en risikovillig landmand eller andre faktorer, der muliggør store forandringer.

Der er dog håb for fornyelse. Økologernes gennemsnitsalder faldt fra 56,5 til 55,1 år i løbet af år 2023. Denne udvikling står i kontrast til udviklingen blandt konventionelle landmænd, som bliver ældre. Det tyder på, at yngre landmænd i højere grad ønsker at dyrke økologisk.
28 procent af alle danske landmænd har børn (på 16+ år), som arbejder inden for landbrug. Og 17 procent af alle landmænd i Danmark har børn, som arbejder på deres egen bedrift.
Svend Brodersen er ikke interesseret i at pege fingre af eller kritisere det konventionelle danske landbrug. Han begyndte selv som konventionel bonde, da han var 21 år gammel.
Men i dag beskriver han sit landbrug, der er Danmarks største økologiske, som en frontløber for hele det danske landbrug. Perspektivet er langsigtet, fokus er på biodiversitet og dyrevelfærd. Ambitionen er hele tiden at være stolt af det, de gør og producerer.
»Vi har en speciel forpligtelse, når vi er så store, og jeg håber, at vores børn kommer til at sige, at vi gjorde, hvad vi kunne,« fortæller Svend Brodersen.

Svend Brodersen ønsker at være det sted i Norden, som alle besøger for at blive klogere. Det nyeste skud på stammen er at drive et regenerativt skovlandbrug. I efteråret 2024 har de derfor sået frugttræer systematisk på alle marker.
»Vi skal lære vores næste generation at holde fast i deres drømme, vi skal bakke dem op og lade dem prøve ting af,« siger Svend Brodersen.
Yngre landmænd, herunder Emilie Brodersen på Gram Slot, ser muligheder i nye retninger for det økologiske landbrug.
Her er ‘økologisk regenerativt landbrug’, hvor jordens sundhed kommer i fokus på forskellige måder med skovlandbrug, andre dyrkningsformer og øget lokal biodiversitet, en spændende udvikling.
Henrik Hauggaard-Nielsen vurderer også, at det regenerative landbrug kan blive økologiens næste skridt. Økologien er blevet en spændetrøje i mødet med højeffektiv storskala-produktion, men nu tegner der sig muligvis en vej ud:
»Økologerne føler sig omklamret af regler om husdyrtæthed, medicin og pesticider. Ting, som certificeringer måler på, så man opnår sit Ø-mærke. De har ikke kunnet udvikle deres dyrkningssystem, så de ser nu en interesse i at omfavne det regenerative landbrug, men på deres egne præmisser.«
Men selvom der er foregangsmænd og mulige nye veje for økologerne, ser forskerne ingen tegn på, at vi får så meget mere økologi i år 2030, som politikerne har lagt op til.
Faktisk forudser en fremskrivning fra Københavns Universitet, at der kun kommer en lille stigning i det økologiske areal i de kommende årtier. Altså langt fra den fordobling, regeringen har sat som mål.
Denne artikel er den tredje artikel om landbrug i serien 'Kampen om Danmarks areal'. De to andre artikler handler om regenerativt og konventionelt landbrug. Læs mere om Danmarks landbrug på denne introduktionsside.
Danmark er under stor forandring i denne tid:
Kyster bygges til, marker lægges om, skove får lov at gro vildt, og byerne breder sig på bekostning af det åbne land, alt imens vi forsøger at finde balancen mellem natur, klima og vækst.
I denne artikelserie dykker vi ned i de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark – gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.
Du kan navigere mellem seriens artikler ved at trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort.
Artiklerne udkommer løbende i begyndelsen af 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.
Tekst og foto: Jens Renner Christensen og Marius Renner Christensen
Redigering: Ditte Holst Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jon Mathorne
Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København.