Paradoksalt: Nye motorveje og broer kan øge afstanden mellem by og land

Landeveje, motorveje og broer snor sig gennem marker, under byer og over fjorde. Så skal du fra Gedser til Skagen, kan du klare turen på en halv dag.

Danmarks infrastruktur er nemlig utroligt velfungerende, også på international skala. Vi har været dygtige til at bygge veje og broer, så i dag er der næsten ingen steder i Danmark, som ligger afsides eller utilgængelige.

Men hvor motorveje gør det nemt at komme hurtigt til et sted, gør de det også let at komme hurtigt væk.

Ifølge forskning har ny infrastruktur i Danmark ikke bremset urbaniseringen – måske tværtimod. Den gør det lettere for folk at pendle ud af provinsen, men den flytter ikke nødvendigvis arbejdspladser den anden vej.

»Vi har til alle tider bevæget os cirka en time om dagen, og når man får infrastruktur, der gør, at man kan bevæge sig længere væk på den time, så gør man det,« siger Harry Lahrmann, lektor og forskningsgruppeleder ved Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.

Nye veje gavner de større byer - ikke de mindre

Forskning har i over et halvt århundrede kunnet dokumentere, at gevinster ved store infrastrukturprojekter ikke fordeles ligeligt.

Mindre byer langs motorveje får med andre ord ikke altid gavn af en ny vej, men ender ofte i stedet med at fungere som et sted, man kører igennem.

Forskning fra Danmark, men også fra udlandet, kunne op igennem 1980’erne og 90’erne, hvor halvdelen af hele Danmarks motorvejsnet blev bygget, vise, at de store forandringer ikke gavnede områderne i nærheden af dem - hverken i forhold til befolkning eller arbejdspladser.

I øjeblikket er flere store infrastrukturprojekter under udarbejdelse, herunder Storstrømsbroen og Femern Bælt-forbindelsen.

Hvordan vil lokalområderne ændre sig, når projekterne står færdige?

Harry Lahrmann beskriver det med et klassisk eksempel:

»Man skal være klar over, at man kan køre to veje på en motorvej eller en bro - både til og fra. Der sker typisk det, at den stærkeste ende af motorvejen vinder.«

»Man så det første gang med Langelandsbroen. Der troede de ovre på Langeland, at nu kom udviklingen til Langeland. Men det gjorde den netop ikke. Man benyttede straks lejligheden for at køre væk, og så lukkede slagteriet og mejeriet derovre, for man kunne jo lige så godt flytte det til Svendborg.«

Han fortsætter:

»Måske Odense ikke kan lide, at jeg siger det, men det kniber jo lidt med, at de nogensinde fik nytte af Storebæltsbroen, da den kom. Odense er ikke en by i stor vækst. Folk vil hellere pendle dertil, hvis de går på universitetet, for eksempel. Og det er jo klart, det er et problem for Odense.«

Når planlægning virker - og når den ikke gør

Ny infrastruktur kan både skabe udvikling og afvikling. Hvis der skal falde lokale arbejdspladser og udvikling af, når store projekter bygges, så kræver det intelligent planlægning og strategisk tænkning fra de lokale myndigheder og virksomheder.

Ofte vil der komme en øget aktivitet direkte langs med nye motorveje, men det har vist sig at være lokale virksomheder, der flytter en kort afstand eller bygger nyt tættere på den nye motorvej for at gøre transport for virksomheden og pendling for medarbejdere nemmere.

I Taulov mellem Vejle, Kolding og Fredericia har krydset af motorveje skabt et logistisk kraftcenter med lagre, fabrikker og arbejdspladser.

I Kalundborg og Hillerød har kommunerne brugt infrastrukturen til at tiltrække højteknologiske virksomheder og skabe specialiserede produktionsmiljøer – især inden for medicinalindustrien.

Andre steder er billedet det modsatte:

I Hirtshals, et vigtigt transportknudepunkt, har investeringer i havnen ikke ført til bred økonomisk vækst. Ifølge forskning fra Aalborg Universitet er byens økonomi sårbar, og lokalbefolkningen har ikke mærket meget til de internationale forbindelser.

Forskere kalder fænomenet ‘terminal towns’ – byer, der bliver forbigået af de systemer, de er en del af.

Vejene former vores liv

Vores valg af job, partner og livsstil afgør stadig mest, hvor vi bosætter os. Men infrastruktur spiller en større rolle, end vi ofte tror.

Harry Lahrmann peger på, at udbygningen af vejnettet har ændret både arbejdsmarked og familieliv:

»Vi bliver mere og mere højtuddannede, og så er det altså godt at have en motorvej, fordi der kan være langt til det rigtige arbejde. I familierne i dag er der to højtuddannede, og begge skal have en karriere. Så hvis en familie i dag vil bo på landet, så kan det faktisk bedre hænge sammen.«

Han tilføjer, at infrastrukturen gør det muligt at blive boende, selv når jobbet ligger langt væk:

»Da jeg flyttede til Aalborg i 1980’erne, flyttede man altså til Aalborg, også selvom man boede i Aarhus. I dag er der ingen, der kunne finde på det. Så tager de bare bilen eller toget.«

De seneste år har områder som Thy, Sydfyn og Djursland dog oplevet ny tilflytning – måske netop, fordi det ikke er så let at komme væk derfra? Lahrmann ler:

»Der er noget med afstanden. Hvis den er for stor, så kan infrastruktur ikke ændre på, at folk enten er der eller ikke er der. Og det er måske en attraktion i sig selv at være langt fra alt.«

Denne artikel er den anden af to artikler om infrastruktur i serien 'Kampen om Danmarks areal'. Den første artikel handler om solceller og vindmøller. Læs meget mere om Danmarks infrastruktur på denne introduktionsside.