Kampen om Danmarks areal: Landbrug
I tre artikler, du finder herunder, kan du møde både konventionelle og eksperimenterende landmænd, og få forskernes bud på, hvordan landbruget ser ud om 10 år.
Du kan også gå til introduktionssiden for at få overblik over hele serien.
\ Del siden
Landbrug har sat sit præg på Danmarks areal mere end nogen anden aktivitet
Fra hedeopdyrkning og andelsbevægelse over effektivisering og stordrift til miljøkrav og grøn trepart. Danmarks areal er blevet - og bliver - formet af landbruget.
I dag bruges næsten to tredjedele af Danmarks samlede areal til landbrug – en andel, der kun overgås af få lande i verden.
Især den animalske produktion fylder meget: 40 procent af Danmarks samlede areal bruges således til at dyrke foder til dyr.
I dag udgør landbruget kun få procent af BNP, men det præger stadig landskabet, økonomien i landdistrikterne – og debatten om klima og natur.
I denne artikelserie møder du de danske landmænd – fra de store konventionelle og økologiske bedrifter til de nye, eksperimenterende regenerative landbrug – og landets førende forskere, som giver deres bud på, hvordan Danmarks landbrugsareal ser ud om ti år.
Værd at vide om dansk landbrug
Landbruget forandrede det danske landskab
I midten af 1700-tallet dækkede hederne en tredjedel af Jylland. I Vestjylland nærmest det hele. I 1950 var der to procent af hederne tilbage, alting var forandret.
- Opdyrkning, dræning og nye afgrøder forvandlede landskabet – og lagde grunden til det landbrugsareal, vi kender i dag.
- Indtil 1800-tallet handlede landbrug om overlevelse. Heder, moser og næringsfattig jord satte grænserne for, hvad der kunne dyrkes. Store dele af landbrugets areal var græs, som dyr gik rundt på.
- I løbet af 1800-tallet begyndte man at dyrke roer og korn til staldfoder. Det frigjorde arealer og banede vej for mere intensiv stalddrift. Det danske landbrugsareal, som vi kender det i dag, begyndte at tage form.
- Moser og enge udgjorde i begyndelsen af 1800-tallet 25 procent af Danmarks areal – i dag kun 4,5 procent.
- Allerede i 1907 var 26 procent af landbrugsarealet drænet. I dag er over halvdelen (52 procent) drænet – svarende til omkring 30 procent af hele landet.
- Efter 2. verdenskrig kom maskinerne for alvor til landet, og det danske landbrug gik på få år fra småbrug til effektiv stordrift. Det betød også en sammenlægning af marker til større, åbne flader.
- Danmark har omkring 64.000 kilometer vandløb, og langt de fleste er i dag regulerede. Den mest omfattende regulering fandt sted i 1960’erne, da Skjern Å blev gjort til to kanaler – et indgreb, der nu er under genopretning.
- Landbrugets areal toppede i 1938 med 76 procent af Danmark. I dag er det 59,5 procent. De kommende år vil den falde yderligere, i takt med at den grønne trepart tager landbrugsareal ud af drift, og vandløb og åer restaureres og genoprettes.
Landbrugets økonomiske og politiske betydning for Danmark
I første halvdel af 1900-tallet betød landbruget så meget for Danmarks BNP, at politikerne gjorde næsten alt for at holde sektoren i gang. Alliancen mellem landmænd og politikere fik afgørende betydning for, hvordan Danmark kom til at se ud.
Med opfindelsen af andelsbevægelsen i 1880’erne gik danske landmænd fra at producere produkter til lokal afsætning til at blive en del af et stort og specialiseret maskineri, der producerede primært smør, ost og bacon til eksport.
Omkring 1930 står landbruget for tre fjerdedele af al dansk eksport til udlandet. Finanskrisen i 1929 håndteres med et bredt politisk forlig, Kanslergadeforliget, der nedskriver kronens værdi, så landbrugsprodukter og anden eksport fortsat kan konkurrere på verdensmarkedet.
Efter Anden Verdenskrig deler USA Marshall-hjælp ud til Europa. Danmark modtager også hjælp, som i meget høj grad investeres direkte i landbruget. I 1950’erne får Danmark derfor traktorer, mejetærskere og andre maskiner, som igen er med til at ændre det danske landskab.
Udviklingen gør, at der bliver brug for færre hænder i landbruget. Større arealer kan dyrkes af færre landmænd, og dansk landbrug rammer det udviklingsspor, som det har fulgt lige siden.
Den økonomiske optur for landbruget fortsætter. Intensiveringen og specialiseringen i svineproduktion ligeså. Det påvirker arealanvendelsen, der i højere og højere grad går fra vidt forskellige afgrøder til at producere foder til dyr.
I begyndelsen af 1960’erne er der 62 andelsslagterier. 90 procent af alle 200.000 svinebønder er en del af systemet. Omsætningen fra svineproduktionen er gået fra cirka 100 millioner kroner i 1900 til 3,5 milliarder kroner i 1960.
Fra 1960 og frem til i dag konsolideres de 62 andelsslagterier, og udviklingen mod højere produktivitet og højtspecialiseret svineproduktion fortsætter.
I 1990 dannes Danish Crown, som i dag er verdens næststørste kødproducent og Europas største. Udviklingen betyder lukning af de fleste lokale slagterier og dermed også tusindvis af arbejdspladser i både slagteriet, til transport og andre sideerhverv rundtomkring i landet.
- I 1950 forvaltede danske landmænd i gennemsnit 18 hektar. I 2019 er tallet 78.
- Omkring årtusindskiftet var der cirka 1.300 bedrifter i Danmark på mere end 200 hektar. I 2023 var tallet 3.700.
- Landbruget og alle dets følgeerhverv bidrog i 2024 med 2,2 procent af Danmarks samlede BNP, et markant fald fra omkring 20 procent i første halvdel af forrige århundrede. I mange landkommuner udgør landbruget dog fortsat op til 10 procent af økonomien.
- I 1950 arbejdede 397.000 personer, det vil sige 24 procent af den samlede danske arbejdsstyrke, fuld tid i landbruget. I 2023 var tallet lidt under 34.000 eller cirka to procent.
Hvem er de danske landmænd i dag?
Langt det meste landbrugsjord i Danmark ejes i dag af danske privatpersoner, nemlig 83 procent.
Den næstmest udbredte ejerform er selskaber, der ejer 12 procent af al landbrugsjord i Danmark.
Kun 2,3 procent af dansk landbrugsjord er samlet set på udenlandske hænder. Næsten alt dansk landbrugsjord er altså på private, danske hænder.
Danske landmænd er ved at blive gamle. I 1997 var 44,8 procent af de danske landmænd under 50 år gamle. I 2017 var andelen faldet til 23,2 procent.
94 procent af alle danske landmænd var i 2020 mænd. Mellem 2010 og 2020 udgjorde kvinder dog 10 procent af nye landmænd, viser tal fra Danmarks Statistik.
Om serien 'Kampen om Danmarks areal'
Danmark er under stor forandring i denne tid:
Kyster bygges til, marker lægges om, skove får lov at gro vildt, og byerne breder sig på bekostning af det åbne land, alt imens vi forsøger at finde balancen mellem natur, klima og vækst.
I denne artikelserie dykker vi ned i de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark – gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.
Du kan navigere mellem seriens artikler ved at trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort. Farverne repræsenterer seriens fem underemner, og de grå prikker er artikler, som ikke er udgivet endnu.
Artiklerne udkommer løbende i starten af 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.
Bag serien
Tekst og foto: Jens Renner Christensen og Marius Renner Christensen
Redigering: Ditte Holst Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jon Mathorne
Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København.
