Nyt våben til fiskeopdrættere skal kvase dræber-bakterier

Hele 40 procent af al verdens spise-fisk kommer i dag fra hav- eller dam-brug. Nu vil et nyt stort dansk ledet forskningsprojekt sandsynligvis muliggøre, at der kan ske yderligere vækst inden for opdræt af havfisk som torsk og pighvar.

Det er nemlig et stort problem for opdrætterne, at visse havfisk – særligt når de er helt små, i det såkaldte larvestadie – utroligt let bliver syge af bakterieinfektioner. Tit er det nødvendigt at give de små væsner medicin – antibiotika.

Men det vil både myndighederne og producenterne gerne undgå, på grund af risikoen for udvikling af antibiotika-resistens hos bakterier.

»Både af hensyn til mulig vækst i fiskeproduktionen og af hensyn til fødevaresikkerhed, vil vi forsøge at afhjælpe denne flaskehals. Vi vil finde naturligt forekommende bakterier og bakterie-virus, der kan bekæmpe de bakterier, der gør fiskelarverne syge. På den måde kan producenterne undgå at bruge antibiotika, og man kan forhåbentlig stabiliserer produktionen« siger Lone Gram, professor ved DTU Fødevareinstituttet.

Det Strategiske Forskningsråd har netop bevilget 14,6 millioner kroner til Lone Gram og hendes samarbejdspartnere til at arbejde med larver og yngel fra torsk, pighvar, østers, havaborre og brasen.

Fisk i fangeskab smitter hinanden

Projektholdet tæller både forskere og virksomheder fra Danmark, Grækenland og Norge. Fiskeopdræt er en verdensomspændende industri, og opdrætterne kæmper med de samme problemer:

• I enhver produktion, hvor der er mange individer – for eksempel kyllinger eller planter – vil der være stor risiko for, at de smitter hinanden med sygdomme. Det samme gælder for fisk, og mange fisk er særligt sygdoms-udsatte, når de er helt små larver, der bare er på størrelse med et knappenålshoved.
  
• Fiskeopdrætterne må derfor, når der er tale om bakterie-infektioner, behandle med antibiotika på samme måde, som varmblodede dyr og mennesker medicineres. Men det vil både de og samfundet helst undgå. Hvis de bruger for meget medicin, kan de fiske-skadelige bakterier udvikle resistens overfor antibiotika – og så står opdrætterne helt uden våben i kampen.
  Desuden er man bekymret for, at sådan resistens kan overføres til bakterier, der gør mennesker syge. Det vil nemlig betyde, at vi på et tidspunkt i fremtiden ikke kan antibiotika-behandle bakterie-infektioner hos mennesker.

»Vi vil derfor finde måder, så man kan bekæmpe sygdomme hos marine fiskelarver i akvakultur uden at bruge antibiotika. I stedet vil vi bruge biologisk bekæmpelse. Vi vil finde frem til de mikroorganismer, der er de sygdomsfremkaldende bakteriers naturlige fjender, og bruge dem til at forebygge og helbrede sygdomme.«

»Projektet går altså ud på at finde mikroorganismer, der bekæmper de skadelige bakterier. Vi vil både isolere bakterier, der bekæmper bakterier, men også virus, der specifikt angriber bakterier. Efter isolering kan vi styrke deres tilstedeværelse i larve-opdrættet. På den måde kan de holde skadelige bakterier nede,« siger Lone Gram.

Tre strategier skal knække bakterierne

Det store forskningsprojekt lægger op til tre strategier i kampen mod de fiskefjendtlige bakterier:

1. Brug naturligt forekommende virus til at angribe de bakterier, der skal bekæmpes; såkaldt fag-terapi. Det foregår ved, at forskerne tilsætter virus til vandet i dambruget. Virusset kobler sig til bakteriernes overflade, hvorfra de overfører deres genetiske materiale til bakterien, der fungerer som kopieringsmaskine for virus.
   På et tidspunkt går alle de bakterie-celler, der indeholder virusset, i stykker – og der frigøres en masse nye viruspartikler, der kan smitte flere skadelige bakterier.
   
2. De gavnlige bakterier – som er såkaldte Roseobacter – udkonkurrerer de fiskefjendtlige bakterier. Det gør de for det første ved at bruge de næringsstoffer, som de sygdomsfremkaldende bakterier lever af. For det andet danner de et stof, som slår bakterierne ihjel. For det tredje ved at sætte sig på alle de nærringsrige overflader, hvor de fjendtlige bakterier ellers gerne ville sætte sig.
   
3. Den tredje strategi i kampen mod bakterierne går ud på at kombinere de to første principper. Den strategi ligner faktisk den metode, lægerne bruger, når de holder HIV-virus i skak: Man stresser en sygdomsfremkaldende organisme – i det her tilfælde en bakterie – på flere forskellige måder. Det betyder, at organismen ikke formår at opbygge modstandsagtighed over for det hele.
   De er en mere langtidsholdbar bekæmpelsesstrategi, fordi de fjendtlige bakterier ikke når at opbygge et forsvar mod angrebene.

Kan være interessant for kineserne

De spændende bekæmpelsesstrategier har fået både universiteter og firmaer op ad stolen for at bidrage. Potentialet er nemlig stort – og projektet har blandt andet en appel til Kina, hvor der er en meget stor akvakultur-sektor.

»Kina er verdens største producent af opdrætsfisk. Blandt andet har de opdræt af pighvar. Tænker man først i kinesisk skala, kan det her pludselig blive stort.«

»Lige nu kan vi ikke gøre projektets effekt op i kroner og ører, eller i estimater over reduktion af antibiotikaforbruget. Den slags kan vi først skønne, efterhånden som vi får arbejdet med tingene,« siger Lone Gram.