Tropesygdomme flytter nordpå
Forskere fra DTU Veterinærinstitut har offentliggjort en række beregninger, der viser, hvordan risikoen for tropesygdomme rykker nordpå i takt med den globale opvarmning.

Fremtiden byder på flere eksotiske sygdomme. Men der er ingen grund til panik. (Foto:Colourbox)

Fremtiden byder på flere eksotiske sygdomme. Men der er ingen grund til panik. (Foto:Colourbox)

Klimaændringer er med til at få tropesygdomme fra Asien og Afrika til at rykke ind i Sydeuropa og videre nordpå.

I de seneste år har der eksempelvis været udbrud af dengue-feber og også tropesygdommen chikungunya i Sydeuropa, begge sygdomme, der rammer mennesker.

Også udbredelsen af husdyrsygdommen Bluetongue har ændret sig markant inden for de seneste 10 år. Indtil august 2006 var sygdommen kun set i Sydeuropa og på Balkan. Men pludselig dukkede sygdommen op i Nordtyskland - og i 2007 også i Danmark. 

Den øgede forekomst og risiko for, at tropesygdomme rammer dyr og mennesker i Norden, har fået DTU-Veterinærinstitut til at undersøge fænomenet nærmere.

Og forskerne har i dag offentliggjort en serie beregninger af, hvilken risiko og spredningsudvikling vi sandsynligvis kan forvente os i Danmark og de øvrige nordiske lande.

Ud af deres beregninger har forskerne lavet en række ”risiko-kort”, som viser hvor hurtigt spredningen kan ske.

Konklusionen på forskernes beregninger er, at der er en klar risiko for mere smittespredning de næste 50 år.

Ikke uoverskueligt problem

»Dog er der ikke noget, der tyder på, at klimaforandringer i de kommende 50 år vil gøre insektbårne sygdomme til et uoverskueligt problem i vores del af verden, og jeg ser ikke insektbårne sygdomme som det store nordiske skrækscenarie,« forklarer epidemolog René Bødker, DTU-Veterinærinstituttet.

Han hæfter sig ved, at det er et problem, som vi herhjemme vil være i stand til at håndtere, så længe vi begynder at forebygge og forberede os på mulige udbrud af tropesygdomme.

»Der er ingen grund til at gå i panik. Men det er da klart, at det primært er landbruget, der vil komme til at betale den højeste pris. Men forbereder vi os, bør landbruget uden problemer kunne håndtere det. Vi kan faktisk bruge modellerne til at beregne, hvor mange dyr vi skal vaccinere for at forebygge udbrud både i landbruget og hos vores kæledyr,« fortsætter han.

Fakta

På websiden nordrisk findes matematiske modeller for fire forskellige infektioner:
- malaria (parasit i mennesker, der spredes af malariamyg)
- bluetongue (virus i drøvtyggere, der spredes af mitter - meget små myg)
- dirofilarier (parasitisk orm i hunde, som dog også kan smitte til mennesker og spredes af myg)
- afrikansk hestesyge (meget dødelig sygdom hos heste, der spredes af mitter).

»Intet i modellerne tyder på, at det behøver påvirke folkesundheden i Norden nævneværdigt f.eks. sammenlignet med, hvilken risiko livsstilssygdomme udgør,« siger René Bødker.

Turister importerer sygdomme

Det er af flere forskellige kanaler, at de forskellige tropesygdomme kommer ind i de europæiske lande.

»En af måderne er gennem turister, som på en ferie har fået en tropesygdom, og så efterfølgende bliver bidt af en myg, når de kommer hjem fra ferien igen. Så spreder virusset sig som ringe i vandet, og har gode levevilkår på grund af de højere temperaturer,« forklarer epidemolog René Bødker.

Dertil kommer også den såkaldt airport-malaria.

”Airport-malaria er et udtryk, der dækker over inficeret myg, som bliver transporteret fra en lufthavn til en anden, og derigennem spreder smitten,” siger René Bødker.

Det er noget som man i internationale lufthavne er meget opmærksom på. Men det synes at være en af de primære grunde til, at en tropesygdom som man normalt ser i Vestafrika pludselig dukker op i USA.

Kombination af vareimport og temperaturændringer

Ud over mennesker er dyr også med til at sprede de forskellige tropesygdomme.

»I dag transporterer vi dyr på kryds og tværs mellem landene, de lever et sted og slagtes ét andet. Og det er med til at øge risikoen for udbrud, når man kombinerer det med temperaturændringer,« fortæller epidemologen.

Han forklarer videre, at man sjældent finder frem til kilden for et udbrud. Så det er alle de forskellige elementer som rejsende, dyretransporter og fugle, der krydser landegrænser, som er med til at sprede de forskellige sygdomme.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk