Nu har nobelkomitéen løftet sløret for årets nobelprisvinder i kategorien kemi:
Susumu Kitagawa fra Kyoto University, Richard Robson fra University of Melbourne og Omar M. Yaghi fra University of California løber med den ærefulde pris.
De modtager Nobelprisen i kemi for at have udviklet et særligt materiale, kaldet metal-organiske gitterstrukturer (MOF'er). Disse materialer indeholder mange små hulrum, som molekyler kan bevæge sig ind og ud af.
»Det bliver livsomvæltende for dem,« siger Morten Meldal, der vandt nobelprisen i kemi for bare 3 år siden.
MOF'er kan blandt andet bruges til at trække vand ud af tør ørkenluft, rense vand, opfange kuldioxid og lagre brint.
I en pressemeddelelse siger Nobelkomitéen, at prisvinderne belønnes for at have etableret de første stabile MOF’er og for at have vist, hvor stort deres potentiale er:
\ Tilfældig test af atomer førte til nobelvindende diamantkonstruktion
Arbejdet med at udvikle det molekylære gittersystem begyndte i 1989, hvor Richard Robson fra University of Melbourne testede de indbyggede egenskaber ved atomer.
Han blev inspireret til at kombinere molekyler på en ny måde, så de tilsammen dannede en form for rumlig krystal eller diamant fyldt med huller.
Richard Robson kunne se et potentiale i molekylediamanten, men det var forskerkollegaen og medvinder Susumu Kitagawa fra Kyoto Universitet, der gjorde molekylediamanten stabil, så ikke den kollapsede. Han viste også, at gas kan flyde ind og ud af ‘diamanten’ og forudså, at den kunne gøres endnu mere fleksibel.
Fleksibiliteten blev forfinet yderligere af den tredje nobelprisvinder 2025, Omar M. Yaghi fra University of California. Han lavede en meget stabil udgave af ‘diamanten’ og viste, at den kan designes på et hav af måder til gavn for vores klima og miljø.
Kilde: Pressemeddelelse fra nobelprize.org
Et felt med potentiale
Ifølge Mikael Bols, leder af Bols Group og professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, er det ikke overraskende, at årets nobelprisvinder i kemi skal findes inden for dette emne, da »det er et område, mange synes er hot.«
»Det er et utroligt vigtigt felt, og det er meget fortjent,« fortæller han til Videnskab.dk.
Og den begejstring deles af Kasper Steen Pedersen, professor ved Department of Chemistry på DTU.
»Det er vi nogle, der har ventet på i mange år efterhånden. Det er fedt, at man har valgt at honorere de her vigtige grundforskningssteps.«
Han peger på, at der forskes intensivt i, hvordan MOF'er kan løse flere af vores klimaproblematikker. For eksempel kan materialet bruges til at fange CO₂ fra luften, og særligt dén egenskab, ser nobelprisvinderen Susumu Kitagawa potentiale i.
Han er med til prisuddelingen gennem en direkte telefonlinje.
»Min drøm er at bruge teknologien til at fange forurening i luften og omdanne den til genanvendelig energi,« forklarer den japanske professor.
Dansk nobelprisvinder: »det ændrede hele mit liv«
De færreste kan nok sætte sig ind i, hvordan det føles at modtage en Nobelpris, men det kan den danske stjerneforsker Morten Meldal, der vandt prisen i kemi i 2025.
»Det er en helt fantastisk følelse. Det første man gør, er at række hænderne i vejret og råbe 'YES!'«
Selvom hans forskning i klik-kemi har haft stor betydning, havde han ikke selv regnet med at vinde prisen.
»Det ændrede hele mit liv - både personligt og professionelt.«
Ifølge Meldal kan en Nobelpris være med til at skubbe forskningen fremad. Når en forsker modtager prisen, kan det nemlig gøre det lettere at få penge og opbakning til nye projekter.
Derfor glæder han sig også over, at årets pris går til forskningen i MOF’er:
»Det er de helt rigtige vindere, for jeg tror, MOF’er kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til de globale udfordringer, vi står overfor.«
»Designermaterialer på speed«
Kasper Steen Pedersen kalder MOF'er for »designermeterialer på speed,« og det er ikke uden grund.
Normalt er det svært at styre præcist, hvordan molekyler opfører sig og hæfter sig sammen. Men med MOF’er er det helt anderledes. Her kan forskerne bygge molekyler, næsten som hvis de havde et LEGO-sæt – bare på atom-niveau. Hver lille byggeklods er nøje udvalgt og sat sammen, så materialet får lige præcis de egenskaber, man ønsker.
»I metalgitteret kombinerer man uorganiske molekyler med organiske molekyler. De sættes sammen som en slags legoklodser i tre dimensioner og kan designes til at gøre alt muligt forskelligt,« forklarer Kasper Steen Pedersen.
Man kan også tænke på MOF’er som super-porøse svampe: de har mange bittesmå hulrum, der kan opsuge og frigive stoffer såsom vand, gasser eller forurening.
\ Hvilke danskere har vundet Nobelprisen i kemi?
Siden 1901 er Nobelprisen i kemi blevet uddelt 116 gange. I to tilfælde har en dansk forsker modtaget prisen.
- I 1997 modtog Jens C. Skou Nobelprisen i kemi for den første opdagelse af et enzym, der transporterer ioner – nemlig natrium-kalium-pumpen.
- I 2022 modtog Morten Meldal sammen med sine kolleger Carolyn R. Bertozzi og Barry Sharpless Nobelprisen i kemi for deres arbejde med klik-kemi og bioorthogonal kemi.
Kilde: The Nobel Prize
»For eksempel kan man tage vand fra luften og kondensere det – altså gøre det til væske. På den måde kan man skaffe drikkevand i områder, hvor der ikke er adgang til rent vand,« forklarer han.
Selvom teknologien stadig er under udvikling, mener Kasper Steen Pedersen, at det kun er et spørgsmål om tid, før MOF’er får en vigtig rolle i løsningen af globale klimaproblemer.
»Det har et enormat potentiale, og vi har indtil videre kun set toppen af isbjerget.«
Foruden prisen modtager kemikerne også en præmiesum svarende til omkring 7,5 millioner danske kroner til deling.
Sidste år vandt biokemikeren David Baker prisen for sit arbejde med at opbygge nye typer proteiner sammen med Demid Hassabis og John Jumper. De tre delte Nobelprisen i kemi for deres arbejde med at bruge AI-modeller til at forudsige proteiners strukturer.
