På et kontorbord på Danmarks Tekniske Universitet ligger en brun læderkuffert. Der står intet på kufferten, men når man åbner den, hænger der forskellige reagensglas-lignende rør på indersiden af låget. I bunden af kufferten står der en lille kasse med en enkelt drejeknap.
Joachim Holbøll, der er professor i højspænding og vicecenterleder på Institut for Elektroteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, drejer på knappen.
Fra et håndtag, der med en ledning er forbundet til kassen, udspys noget, som ligner en blå stikflamme fra et jetfly ud. Det blå lys stråler ud i et aflangt stykke glas, som er sat på håndtaget.
»Du må endelig ikke røre ved håndtaget. Men prøv at stikke fingeren hen på glasset,« siger Joachim Holbøll.
Min fingerspids strejfer glasset og et lillebitte gnistrende lyn dannes mellem fingeren og glasset.
»Uh,« udbryder jeg og trækker hurtigt hånden til mig.
»Jeg garanterer dig, at man ikke må sælge dem her i dag. Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad apparatet præcist har været brugt til, men det kan i hvert fald stimulere nerverne,« siger han muntert.
Apparatet hedder et Tesla-apparat og er en af de mange forskellige maskiner og dimser, som den verdenskendte videnskabsmand, Nikola Tesla, opfandt i sine leveår.
Men det er ikke Tesla-apparatet, han er mest kendt for (se faktabokse).
Tesla blev født i elektricitetens barndom
Nikola Tesla var af serbisk afstamning og blev i 10. juli 1856 født ind i en verden, der var begyndt at blive lyst op af elektricitet. 36 år forinden havde vores egen H.C. Ørsted beskrevet elektromagnetismen, mens Michael Faraday i 1821 opfandt den elektriske motor, og James Bowman Lindsay demonstrerede i 1835 en konstant lysende glødepære.
Der var dog stadig meget, som skulle opdages, før elektriciteten blev moderne og hvermandseje.
Tesla var i lære hos Edison
Med en halv uddannelse i polyteknik – ingeniørvidenskab - fra Graz Tekniske Universitet i Østrig og erfaring fra en telegrafvirksomhed i Budapest flyttede 25 årige Nikola Tesla i 1881 til Frankrig for at arbejde for elektronikvirksomheden Continental Edison Company. Her skulle han sørge for at re-designe og lave forbedringer til elektronisk udstyr.
\ Thomas Alva Edison
Edison (11.2. 1847- 18.10. 1931) var stor fortaler for jævnstrøm og ville udvikle et lyssystem, der kunne erstatte gaslyset på pris og kvalitet.
Det lykkedes, og mange Edison-selskaber åbnede rundt omkring i verden, hvor de stod for at lave elektriske centralstationer.
Den første åbnede i 1882 på Pearl Street på Manhattan og skulle forsyne offentligheden med elektricitet.
Den første centralstation i Europa åbnede i Milano i 1883. København fik først elforsyning i 1892.
I alt formåede Edison at få 1.093 patenter.
Kilde: Den Store Danske
Thomas Edison (se faktaboks) lagde mærke til den unge serbers arbejde og hyrede ham til at arbejde for Edison Machine Works på Manhattan i 1884.
Det skulle dog blive en kort stilling. Tesla viste sig hurtigt som en mand med lyse idéer, og Edison lovede ham eftersignende, at han kunne få 50.000 dollars, hvis han kunne forbedre Edisons motor og generatorer.
Som sagt så gjort.
Men da Tesla forlangte de lovede penge, grinte Edison blot og sagde, at han kunne få en lønforhøjelse på 10 dollars om ugen oven i de 18 han allerede fik.
Tesla takkede nej og sagde op.
Vekselstrømsmotor gjorde Tesla kendt
Efter Nikola Tesla i 1886 sagde op hos Thomas Edison, startede et elektrisk kapløb mellem de to herrer.
Med investorer i ryggen skabte Nikola Tesla firmaet Tesla Electric Company samt et laboratorie på 89 Liberty Street på Manhattan, hvor han udviklede en induktionsmotor, der kørte på et nyt vekselstrømsystem. (Se faktaboks)
Tesla fik patent på vekselstrømsmotoren i maj 1888, og det skulle blive den opfindelse, der for alvor gjorde ham kendt.
»Han har en stor del af æren for de opdagelser, der driver verden i dag. Han udviklede vekselstrømsmotoren, en nyt vekselstrømsystem og en transformer med lavt varmetab,« siger Erik Jørgensen, der er museumsformidler hos Energimuseet.
Jævnstrøm vs. vekselstrøm
\ Jævnstrøm og vekselstrøm
Jævnstrøm er kendetegnet ved kun at gå i én retning. Fra plus til minus ligesom fra et batteri.
Vekselstrøm går begge veje og svinger derfor op og ned i kurver. Svingningerne reguleres med Hertz. Så hvis du har en vekselstrøm på 50 Hertz, har du 50 svingninger per sekund.
Svingningerne skyldes den induktion, der skabes, når man bevæger en magnet i forhold til en spole.
Vekselstrøm er smartere, fordi det med højspænding kan ledes over store afstande uden et stort tab.
Det er vekselstrøm, der kommer ud af vores stikkontakter.
George Westinghouse, der var direktør hos Westinghouse Electric & Manufacturing Company, hørte om Teslas vekselstrømsmotor og -system.
Han havde længe – uden held - villet have fingrene i en vekselstrømsmotor, fordi man med vekselstrøm kunne sende strøm over længere afstande med større kraft og mindre varmetab.
For 60.000 dollars købte han derfor en licensaftale på Teslas motor og transformer og hyrede ham ind i et år til en god hyre og med royalities per hestekraft, der blev produceret af hver enkelt motor.
Da Westinghouse skrev under på aftalen i 1888, var der en splittelse i det elektriske landskab.
- På den ene side stod Edison og andre, som mente, at jævnstrøm var bedst til at lyse verden op.
- På den anden stod Tesla, Westinghouse og stadigt flere, der holdt på vekselstrøm.
Tesla vandt strømkrigen
Krigens slag kom til at stå i 1893 i Chicago. Her skulle Verdensudstillingen afholdes, og ikke mindre end 100.000 glødepærer skulle oplyse det store marked.
Edison kunne levere et strømsystem bygget på jævnstrøm og pærer til den nette sum af én million dollars, mens Westinghouse og Tesla kunne levere samme vare til 399.000 dollars.
Westinghouse og Tesla vandt udbudsrunden, og dermed fik de en strålende chance for at vise omverdenen, hvad vekselstrøm virkelig kunne.
Edison dræbte elefant med vekselstrøm
Edison var bitter over nederlaget. Han fortsatte derfor med at udvikle jævnstrømssystemerne, som modsat vekselstrøm krævede utroligt mange jævnstrømsstationer og kobberledninger for at kunne lede strømmen ud til folk.
»Edison var nok lidt af et magtmenneske og skyede ingen midler i forhold til at komme først og være størst. Han dræbte sågar en gammel cirkuselefant med vekselstrøm for at vise, hvor farligt det var i forhold til jævnstrøm,« fortæller Joachim Holbøll.
Men ville det samme ikke være sket, hvis man gjorde det med jævnstrøm, som Edison stod for?
»Se der rammer du jo hovedet på sømmet. For elefanten ville også dø, hvis den fik sat så stor en jævnstrøm igennem sig,« siger Joachim Holbøll og peger på et billede af Tesla, der hænger over computeren på kontoret og fortsætter:
»Ja, der er gode grunde til, at jeg ikke har et billede af Thomas Edison hængende.«
Teslaspolen kommer til verden
Elektricitet og højspænding var Teslas helt store interesser. Derfor holdt han sig heller ikke tilbage fra at afprøve diverse idéer i den henseende.
I 1891, altså før han sammen med Westinghouse lyste Chicago op med 100.000 glødepærer, opfandt han teslaspolen.
LÆS OGSÅ: Teslaspolen: Fejlslagen opfindelse kan spille elektrificerende musik
Ved hjælp af en forholdvis lav strøm kunne han skabe utroligt høj spænding i denne nye maskine. Den høje spænding viste sig som lyn, der - alt efter niveauet af spænding - kunne blive flere meter lange.
Disse lyn blev brugt til forskellige forsøg. Eksempelvis eksperimenterede han med røntgenfotografi og tog efter sigende et røntgenfotografi af sin hånd blot to uger før Wilhelm Röntgen, der i 1895 kunne bekendtgøre opdagelsen af røntgenstråler.
Teslaspolen skulle dog bruges til et noget større projekt – transmission af radiobølger og elektrisk energi.
Tesla opfandt faktisk radioen
Nikola Tesla havde længe haft teorier om at transmittere radiobølger og viste i 1896 en radiostyret båd frem for offentligheden i Madison Square Garden.
Han forsøgte at sælge idéen til det amerikanske militær, som kunne bruge teknologien til at radiostyre torpedoer. De var ikke interesserede.
I 1900 fik Tesla patent på systemet brugt til den radiostyrede båd og fik også patent på at kunne transmittere elektrisk energi.
Tesla blev derfor noget fortørnet, da den italienske fysiker, Guglielmo Marconi, i 1901 lavede sin første transatlantiske radiotransmission og fik titlen som opfinder af radioen.
Gal eller genial?
Det stoppede dog ikke Tesla. Han havde nemlig større planer – trådløs elektricitet til hele verden.
Idéen førte i samme år til bygningen af Wardenclyffe Tower – en 57 meter høj teslaspole, som ifølge Teslas plan skulle kobles til andre lignende tårne, og på den måde forsyne verden med elektricitet og en hurtigere måde at sende beskeder over store afstande.
Projektet blev afbrudt allerede i 1906 og blev aldrig operationelt.
»Tesla var en genial mand, han stod for en mangfoldighed og en polyteknisk tilgang til ingeniørfaget og ikke lod sig begrænse, men bare kastede sig ud i tingene,« siger Joachim Holbøll.
Han forklarer, at vi i dag sagtens kan lave trådløs opladning af mobiltelefoner og lignende, men det er umuligt at transmittere store mængder af elektricitet trådløst over så store afstande, som Tesla ville.
Anerkendelsen kom efter Teslas død
De sidste ni år af Teslas liv, boede han på New Yorker Hotel i hotelværelse 3327, som blev betalt af Westinghouse Electric & Manufacturing Company.
Fra værelset fodrede han dagligt duer og ville efter sigende kun spise med hvide handsker på. Han fortsatte også med at udtænke diverse idéer og projekter, indtil han døde af en blodprop i hjertet 7. januar 1943 på selv samme hotelværelse. Han blev fundet af en stuepige to dage senere.
Navnet Nikola Tesla var kendt vidt og bredt i elektronikkredse, blandt investorer og medier, men anerkendelsen for hans arbejde kom først efter hans død.
Allerede to måneder efter han blev fundet død erklærede højeste retten i USA, at Tesla, og ikke Marconi, rigtigt nok var kommet først med radioen.
\ Teslas opfindelser og opdagelser
Tesla fik i sin levetid i alt omkring 300 internationale patenter.
De opfindelser han er mest kendt for er:
- Vekselstrømsmotoren
- Lysstofrøret, som han udstillede på Verdensudstillingen i Chicago i 1893
- Radioen.
En af hans sidste patenter fik han på et biplan – et fly med to sæt vinger placeret over hinanden – der kunne lette vertikalt.
Tesla fik enhed opkaldt efter sig
I 1960 fik Tesla en enhed opkaldt efter sig. Enheden 'Tesla' beskriver magnetisk fluxtæthed, der beskeiver, hvor stærk magneten er.
Eksempelvis er Jordens magnetfelt i Danmark omkring 50 mikrotesla, mens en kraftig køleskabsmagnet er omkring én millitesla. Køleskabsmagneten er altså stærkere, end magnetfeltet ved Danmark.
Tesla var dog anderledes fra andre videnskabsmænd i sin samtid, fordi han ikke var teoretiker. Og det har meget at sige i forhold til, om man får betydning inden for forskningsverdenen.
»I dag har han ingen betydning forskningsmæssigt, for Tesla var ikke teoretiker. Her var folk som Faraday og Hertz mere grundlæggende, fordi de skabte teorier, som man byggede videre på. Det er svært at bygge videre på Teslas projekter, fordi han ikke udviklede nogle reelle teorier,« forklarer Joachim Holbøll.
Men det til trods er Teslas bedrifter værd at anerkende.
»Hans navn lever stadig videre, for du kan køre i elbil og kommunikere med hele verden takket være Tesla,« slutter Erik Jørgensen.
Den serbisk fødte videnskabsmand Nikola Tesla var sammen med folk som H.C. Ørsted og Thomas Edison med til at udvikle og udnytte elektricitetens muligheder i starten af det 20. århundrede. På billedet er Tesla omkring 40 år gammel. (Foto: WikiCommons)
På Verdensudstillingen i Chicago 1893 udstillede Westinghouse og Tesla også en vekselstrømsgenerator, der kunne trække 500 hestekræfter. Det var vekselstrømmen og udviklingen af denne, der gjorde Tesla kendt. (Foto: WikiCommons)
Verdensudstillingen i Chicago i 1893 var en stor sejr for Tesla og Westinghouse, som ud over at levere lyssystemet til udstillingen også selv havde mulighed for at vise nye opfindelser frem. Heriblandt forløberen til lysstofrøret, som Tesla viser frem her. (Foto: WikiCommons)
I Nikola Teslas forskellige laboratorier var der mange interessante opfindelser. Her ses en tidlig udgave af en teslaspole, som genererer flere hundredetusinde volt, og dermed skaber de her flotte lyn, som teslaspolen er kendt for. (Foto: Thomas Commerford Martin, april 1895)
Journalisterne var vilde med Nikola Tesla, som altid havde gang i nogle spændende forsøg i sine forskellige laboratorier. Billedet er datidens svar på photoshop, da fotografen Dickenson V. Alley har taget flere billeder og sat dem sammen til ét for at skabe den dramatiske effekt med spolernes lyn. (Foto: Dickenson V. Alley)
