I Gibraltarstrædet, der forbinder Middelhavet og Atlanterhavet, lever en kritisk truet population på nogle få hundrede langluffede grindehvaler (Globicephala melas).
På trods af deres navn er disse mørke havpattedyr med næsten cylindriske kroppe teknisk set ikke hvaler, men store oceaniske delfiner, som menes at have en navigatør eller leder for hver flok.
Der findes to typer grindehvaler: kortluffede og langluffede.
De lever normalt i dybe havområder langt fra kysten, men kan også findes i kystnære områder. Ligesom andre delfiner bruger de højfrekvente lyde til at kommunikere med hinanden i deres flokke.
Deres klik og pivelyde bevæger sig over kortere afstande sammenlignet med pukkelhvalernes melodiske sange.
Ifølge et nyt videnskabeligt studie ledet af Milou Hegeman fra Aarhus Universitet og offentliggjort i Journal of Experimental Biology er grindehvalerne, der lever i Gibraltarstrædet, nødt til at råbe ved den øvre grænse af deres stemmeområde for at kunne høre hinanden over menneskeskabt støj.
Menneskeskabt larm
Havet er fyldt med lyde.
Nogle af disse lyde er naturlige, for eksempel lyde fra fisk, sæler og bølger.
Andre lyde er produceret af menneskelige aktiviteter, enten med vilje (for eksempel seismiske undersøgelser og sonarundersøgelser) eller utilsigtet (for eksempel lyden fra sejlende skibe eller andre fartøjer).
Havet bliver fortsat mere støjende på grund af menneskeskabte lyde, selv i afsidesliggende arktiske områder.
På grund af Gibraltarstrædets strategiske placering er farvandet fyldt med den konstante summen fra fragtskibe, som du kan høre herunder.
Overvågning af grindehvaler
For at undersøge kommunikation og adfærd hos bestanden af grindehvaler i Gibraltarstrædet brugte forskere seks meter lange stænger til at fastgøre små mærker til dyrene ved hjælp af sterile sugekopper placeret mellem rygfinnen og næseboret, som også kaldes for blåsthullet (lidt som man bruger en airtag til at spore en kuffert).
Mellem 2012 og 2015 fastgjorde holdet mærker på 23 forskellige langluffede grindehvaler, som lever i området året rundt.
Mærkerne sad på grindehvalerne i op til 24 timer, hvor forskerne indsamlede lyde og registrerede individernes adfærd.
Derefter flød mærkerne op til overfladen, hvor forskerne kunne lokalisere dem ved hjælp af en antenne og indsamle data fra dyrenes dykkeraktiviteter.
Der blev foretaget mere end 84 timers optagelser, hvorfra 1.432 grindehvalkald blev identificeret. Mærkerne registrerede også skibsstøj i området.
Forskerne fandt, at grindehvalerne kaldte mindre i perioder med skibsstøj.
Når baggrundsstøjen steg, skruede grindehvalerne op for lydstyrken i deres kald – dog kun med omkring halvdelen af stigningen i baggrundsstøjen.
Det betyder, at dyrene tilpasser sig for at kunne kommunikere i perioder, hvor der er meget støj, lidt ligesom når man fører en samtale på et overfyldt sted og må hæve stemmen for at blive hørt.
Her kan du høre grindernes kald.
Skibsstøj øger stressniveauet hos rethvaler
Et studie fra 2012 viste, at skibsstøj øger stressniveauet hos rethvaler.
Et andet studie fra 2024 fandt, at havskildpadder under deres færd gennem Galápagos-området blev mere årvågne som følge af øget skibsstøj.
Men det er ikke kun skibsstøj, der påvirker havets dyr.
Sonar forstyrrer både hvalers dykke- og fødeadfærd og kan i visse tilfælde endda medvirke til strandinger.
Heldigvis arbejdes der mange steder på at reducere støjforureningen i havet – fra udviklingen af mere støjsvage skibe til omlægning af skibsruter, hjælp til skibsoperatører med at sejle mere støjsvagt og generel begrænsning af støjen fra menneskelige aktiviteter.
»Hvis vi redder havet, redder vi vores verden.«
Det nye studie er blot ét af mange videnskabelige bidrag, der hjælper os med at forstå vores påvirkning af havmiljøet.
Vi kan kun beskytte det, vi kender.
I anledning af Sir David Attenboroughs nylige 100-års fødselsdag er det værd at huske et af hans mange kloge udsagn:
»Hvis vi redder havet, redder vi vores verden.«
Det handler til dels om at være mere opmærksom på lydene i havet.
For nogle gange er det ikke kun de synlige konsekvenser som plastforurening, der fortjener vores opmærksomhed. Det kan også være noget, vi kun kan høre.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
