Hvert år fortærer menneskeheden ca. 120 millioner ton fisk. Da antallet af mennesker i verden er stigende, er det vigtigt, at havets fiskebestande ikke overudnyttes.
Ellers kan bestandene kollapse og være ude af stand til at levere fisk til vores spiseborde i fremtiden.
I 2012 foreslog en international gruppe forskere, deriblandt Jan Beyer fra DTU Aqua, i det videnskabelige tidsskrift Science, at vi radikalt bør ændre vores fiskeri. Vi bør fange flere små fisk og færre store fisk.
Vi skal fiske unge fisk
Det kan umiddelbart lyde fornuftigt, at vi skal fiske kortlevende fiskearter som sild og brisling mere intensivt end arter som torsk, der er længere om at blive voksne. Men forskerne bag Science-artiklen gik skridtet videre og foreslog, at vi også skal fiske unge, endnu ikke gydemodne fisk.
Det strider imod traditionel forvaltning af fiskeriet, som går ud fra det princip, at alle fisk skal have muligheden for at lægge æg og formere sig mindst en gang i livet.
Dermed sikrer man, at der er fisk igen det efterfølgende år. For fiskerne betyder dette princip, at der er detaljerede regler om mindstemål og lovlige typer fiskegrej.
Forskernes argument for også at fiske unge fisk var, at de fleste små fisk alligevel bliver spist, inden de når at vokse sig store nok til at gyde. Idéerne kom fra studier af afrikanske fiskerier, hvor forbrugerne bekymrer sig mindre om, hvorvidt en fisk er på størrelse med en lillefinger eller en stor laks.
Denne måde at fiske på, kaldet 'balanceret fiskeri', står altså i skærende kontrast til den måde, som man i Vesteuropa historisk set har forvaltet fiskerierne på.
Undersøgelser af balanceret fiskeri
Det er i sagens natur vanskeligt at eksperimentere med havet for at undersøge, hvordan vi skal organisere vores fiskeri for at få størst muligt udbytte uden at ødelægge fiskebestandene.
Ved Centre for Ocean Life har vi derfor undersøgt effekten af balanceret fiskeri ved hjælp af modeller, der beskriver fisks specielle livshistorie. De fleste fisk lægger millionvis af bittesmå æg på et milligram og vokser gradvist op til deres maksimale størrelse, som kan være fra 10 gram (brisling) til 500 kilo (tun).
I løbet af denne udvikling skifter fødevalget fra plankton til gradvis større fisk. Disse modeller er derfor optimale til at undersøge konsekvensen af et balanceret fiskeri, hvor man fisker små, umodne fisk.
Vores resultater viser, at et balanceret fiskeri giver lidt større totalfangster og mindre effekter på økosystemet end et mere traditionelt fiskeri. Men samtidig er de fisk, der bliver landet, meget små.
For det danske fiskeri vil det betyde, at vi stort set ingen voksne torsk vil få til nytårsbordet, men til gengæld vil fiskemelsfabrikkerne vrimle med bittesmå torsk, brislinger og tobis.
Forsigtigt fiskeri giver mest økonomi
Fiskeri handler i høj grad også om økonomi, som har stor betydning for fiskeriets udvikling. Forskellige fisk har forskellige priser, og nogle fisk er nemmere at fange i større mængder end andre.
De ekstreme eksempler er de store blåfinnede tun, der på det japanske marked kan give op til 45.000 kroner for et kilo, hvorimod tobisen herhjemme kan give mindre end 1 krone pr. kilo.
Derfor har vi undersøgt, hvordan man bedst kan optimere fiskeriet i forhold til tre parametre: total fangst i kilo fisk, økonomi og biodiversitet.
Vi fandt, at for at få den største fangst må man ty til ekstremerne og fiske de store sultne fisk bort. Dermed er der mere plads til de små fisk, fordi der er færre rovdyr, som spiser dem.
Det svarer i princippet til den måde, vi har organiseret vores landbrug på: Vi har fjernet græsserne fra markerne og rovdyrene fra vores dyr for at maksimere produktionen af korn og kød.
Det økonomiske udbytte er derimod størst, når fiskeriet er meget forsigtigt. Derved får man en større fangst af de store arter, der oftest giver en større kilopris. Det forsigtige fiskeri går også hånd i hånd med ønsket om at bevare biodiversiteten.
Hvis målet først og fremmest er et ønske om at beskytte strukturen i fiskebestandene, kræver det dog et endnu mere forsigtigt fiskeri end, hvis man har det maksimale økonomiske udbytte for øje.
Fisk er afhængige af hinanden
I forhold til fødevarer produceret i land- og havbrug lever fisk ikke et isoleret liv: De er afhængige af andre fisk for føde og bliver selv spist af andre fisk.
For forvaltningen af fiskeriet betyder dette, at man ikke kan betragte de forskellige arter hver for sig.
Hvis man for eksempel er interesseret i et fiskeri på både torsk og dens føde sild og brisling, er man derfor nødt til at tage højde for, at de spiser hinanden.
Hvis der er et kraftigt fiskeri på sild og brisling, er der mindre mad til torsken, hvilket betyder en mindre fangst af torsk.
Vi kan ikke få det hele
Men der kan også være positive sider ved fiskeri på en art. Hvis man for eksempel fisker torskebestanden ned, bliver der flere sild og brisling, som man kan fange.
Vores undersøgelser viser derfor blandt andet, at den måde, vi fisker Nordsøen på nu til dags, potentielt kunne give et større økonomisk udbytte, hvis vi fisker mindre. Og det ville samtidig betyde en bedre beskyttelse af havets liv.
Konklusionen er dermed, at vi ikke kan få det hele – vi må foretage et valg og gøre os klart, hvad vi er mest interesserede i: Vil vi have flest penge, større totalfangst eller beskytte havets naturlige struktur mest muligt?
Hvordan vores fiskeri kommer til at se ud i fremtiden er i sidste ende en politisk beslutning. Koncepter som 'balanceret fiskeri' hjælper os med at forstå, hvordan vi bedre kan komme frem til de mål, vi sætter os.
\ Fiskemodeller
For at undersøge, hvordan fiskebestande udvikler sig og hvilken indflydelse, de har på hinanden, er det nødvendigt at bruge matematiske modeller.
Vi har udviklet modeller specielt tilpasset til samspillet mellem fiskearter. Konceptet er at beskrive fisk ud fra deres størrelse: Den størrelse, de har igennem livet, og deres maksimale størrelse.
Ved hjælp af størrelsen kan man bestemme, hvor stort et område en fisk vil afsøge for mad, hvor meget den kan spise og hvor meget energi, den vil bruge på fordøjelse og vejrtrækning.
Når fisken er tæt på sin maksimale størrelse begynder den at bruge dens tilgængelige energi fra maden på at gyde i stedet for at vokse.
Med denne information kan man opstille et fiskesamfund med fisk, der har forskellige maksimale størrelser og derfor forskellige livshistorier.
Denne type modeller kan bruges til at undersøge forskellige scenarier for fiskeriet. Fx er konsekvensen af at fiske udelukkende store fisk, at det samlede antal mindre fisk vil blive større, da de i mindre grad bliver spist.
Antallet af forskellige størrelser fisk vil dermed være anderledes end, hvis der slet ikke blev fisket.
