I aften er der supermåne! Men den er altså ikke særligt 'super'
Den er kun liiiidt større end en normal fuldmåne.
supermåne

Planlægger du en tur ud og se supermåne i aften? Så læs lige med her først. (Foto: Shutterstock)

Planlægger du en tur ud og se supermåne i aften? Så læs lige med her først. (Foto: Shutterstock)

Et hav af medier skriver lige nu om, at der er supermåne i aften, og det lyder jo – udfra navnet – som et ret interessant fænomen.

Det kan da også være skønt med en gåtur i måneskinnet, mens du mindes, at det i år er 50 år siden, at mennesket for første gang tog et skridt deroppe. 

Men hvis du forbereder dig på en nattevandring med briller, der skærmer for supermånens skarpe lys, kan det godt være, du bliver lidt skuffet.

Det er nemlig mest sandsynligt, at du slet ikke vil kunne se forskel på Månen i aften og hvilken som helst anden dag med fuldmåne.

»De er i bund og grund ens,« lyder det fra Patrick Hartigan, der er astrofysiker på Rice University i Houston, ifølge NBC News.

»Du kan måske se forskellen fra en almindelig fuldmåne, hvis du har for vane at kigge meget på fuldmåner,« fortsætter han.

'Supermåne' er misvisende

Ordet 'supermåne' lover altså måske lidt mere, end det kan holde. Det er astronomer generelt enige om, hvilket du kan læse mere om i denne artikel fra Videnskab.dk.

»Det er ikke noget særligt i astronomisk forstand. Månen er cirka 40.000 kilometer tættere på Jorden, men det er ikke noget, man kan se med det blotte øje,« lød det fra Ole J. Knudsen, der er astrofysiker og kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet, i vores artikel, da supermånen også blev omtalt meget i medierne i 2016.

Der er altså ikke noget særligt 'super' ved supermåner, lød det også fra den kendte astrofysiker Neil deGrasse Tyson for et par år siden på Twitter:

Månen er tættere på Jorden og lyser stærkere end normalt

Supermåne-fænomenet opstår, når der er fuldmåne, mens Månen er tættest på os i løbet af sin tur omkring Jorden. Fordi Månen er omkring 40.000 kilometer tættere på Jorden end normalt, ser den lidt større ud end ellers.

Supermånen kan desuden lyse stærkere end normalt, hvilket måske kan forstyrre din søvn, hvis du er særligt sensitiv overfor lys om natten og ikke har gode gardiner i soveværelset. Det kan du læse mere om i denne artikel på Videnskab.dk, der også gennemgår fænomenet mere i detaljer.

Det er anden gang i år, at der er supermåne. Du kunne også opleve det i januar, og fænomenet opstår igen i marts.

I forbindelse med en supermåne i 2016 inviterede TV 2 Bornholm en hobbyastronom ved navn Thomas Jensen til at kommentere på fænomenet, men han var ikke specielt imponeret, som du måske husker fra klippet, der efterfølgende gik viralt.

Hobbyastronom Thomas Jensen forklarer en journalist fra TV 2 Bornholm, at »det er fuldstændig normalt« og at »det er kun medierne, der hyper det« i dette klip fra live-TV. Du kan se hele indslaget her. (Video: YouTube/TV 2 Bornholm)

Selv om astronomer er enige om, at der ikke er så meget at være imponeret over, kan du stadig opleve fænomenet i aften.

Og hvem ved, måske du kan se forskel?

LÆS OGSÅ: Efter supermånen kommer 'supertidevandet'

LÆS OGSÅ: Sjældent månefænomen ikke set over USA i 150 år

LÆS OGSÅ: Bliv klogere på Solsystemets utrolige måner

LÆS OGSÅ: Blodmåne: Hvornår og hvorfor er der måneformørkelse?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk