Julen er reddet: Smittespredning blandt juletræer er stoppet

For fem år siden var julefreden blandt landets juletræsdyrkere alvorligt truet.

En ny sygdom spredte sig med hastige skridt blandt de danske juletræer, og efterhånden som flere og flere træer blev ramt, begyndte frygten at brede sig.

»I 2013 var der ved at være panik blandt juletræsproducenterne. Sygdommen udviklede sig ganske eksplosivt, og vi var bange for, at det bare ville blive ved med at brede sig uhæmmet,« siger Iben M. Thomsen, som er plantepatolog ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Men med en målrettet indsats er det nu lykkedes at få sygdommen under kontrol, og for juletræsproducenterne står historien i dag tilbage som et skoleeksempel på, hvordan samarbejdet med forskere kan være med til at løse konkrete problemer i samfundet.

»Det var forskerne, som fandt ud af, hvad årsagen til sygdommen var, og de har været gode til at komme med løsninger for os. Det har alt sammen betydet, at vi i dag slet ikke har de samme store problemer, som vi havde for bare få år siden,« siger Claus Jerram Christensen, som er direktør i brancheforeningen Danske Juletræer.

\ Læs mere

Videnskabens guide til de gode juletræer

32 arter af ædelgran ramt

Oprindeligt vidste hverken forskere eller juletræsproducenter, hvad det var for en ny sygdom, der var begyndt at brede sig blandt grantræerne i Danmark.

Men i 2011 opdagede Iben M. Thomsen i samarbejde med en norsk forsker, at nogle syge træer af arten klippeædelgran var inficeret med en svamp kaldet Neonectria neomacrospora.

Snart efter blev svampen også fundet i en lang række andre typer af ædelgraner, og et nyt studie har netop kortlagt, at hele 32 forskellige arter af ædelgraner i Danmark blev ramt af svampesygdommen, mens sygdommen for alvor hærgede i årene 2011-13.

»Nogle juletræsproducenter var rigtig hårdt ramt og fik store tab. Prøv at forestille dig, at du har dyrket og passet dine juletræer i syv år, og når du endelig er ved at være klar til at høste dem, så får dine træer pludselig grimme grene og dør,« siger seniorforsker Ulrik Braüner Nielsen, som førsteforfatter på det nye studie.

Døde grene og udflåd af harpiks

Neonectria neomacrospora fik det danske sygdomsnavn ædelgrankræft, men reelt er der altså ikke tale om en kræftsygdom, men en svamp, som går til angreb på træerne. Selve svampen er så lille, at den næsten kun kan ses med lup, men træerne bliver tydeligt mærket af infektionen.

»Symptomerne kan være døde grenspidser på træerne, og et kraftigt udflåd af harpiks fra stammen. Sådan nogle træer med døde grene kan man selvfølgelig ikke sælge som juletræer,« siger Ulrik Braüner Nielsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Mens ædelgrankræften hærgede, indsamlede brancheforeningen Danske Juletræer penge blandt sine medlemmer til at igangsætte forskningsprojekter, som kunne kaste lys over den nye juletræssygdom. Ifølge direktør Claus Jerram Christensen har forskernes indsats været med til at få sygdommen under kontrol.

»Forskerne har undersøgt svampens biologi og fundet ud af, hvordan den spredte sig. På den måde kunne der gives her-og-nu-anbefalinger, og det var en meget konkret måde at få stoppet ulykken på. På den lidt længere bane støtter vi blandt andet også et forskningsprojekt, hvor de ser på træernes genetik, og hvilke træer der især er modstandsdygtige over for svampen,« forklarer Claus Jerram Christensen og tilføjer:

»Så al mulig credit til forskerne for deres indsats. Det er herligt, når forskning kan gå hånd i hånd med praksis og løse problemer.«

\ Læs mere

Vi kloner også juletræer

Fik ryddet op i »pestbuler«

Det hårde manuelle arbejde med at bekæmpe ædelgrankræften er imidlertid blevet udført af producenterne, påpeger Iben M. Thomsen. Simpelthen ved at fælde syge træer, slæbe dem væk og afbrænde dem for at stoppe smittespredningen.

»Juletræsproducenterne har haft travlt med at rydde op, og i årene omkring 2012-13 måtte de fjerne en masse syge træer. Der blev saneret voldsomt, og det gjorde selvfølgelig ondt for producenterne at skulle skrotte deres træer. Men det var nødvendigt for at stoppe smittespredningen,« siger Iben M. Thomsen.

Hun tilføjer, at oprydningsindsatsen ikke kun gjaldt juletræsplantagerne, men også nærliggende arealer, hvor der blev ryddet op i læhegn, skove og gamle juletræsområder.

»Rigtig mange plantede juletræer i 1990’erne, fordi priserne på juletræer var gode dengang. Men så vendte priserne, og mange fik ikke solgt deres juletræer. Nogle steder fik træerne lov at blive stående og vokse vildt. Det betød, at der også var et stort problem med tætte, forsømte bevoksninger, som nærmest blev en slags pestbule, der gav ophav til en masse smitte. Det blev der også gjort en stor indsats for at få ryddet op i,« forklarer Iben M. Thomsen.

Hun tilføjer, at juletræsproducenterne samtidig blev begunstiget med et par relativt varme og tørre somre, som gav dårlige betingelser for svampens spredning.

'Dramatisk' angreb med svamp

Forskerne ved ikke, hvor svampesygdommen oprindeligt stammer fra, men ifølge Ulrik Bräuner Nielsen er sygdommen i dag udbredt på flere kontinenter.

»Svampen blev første gang registreret i begyndelsen af sidste århundrede i en tysk planteskole. Den har nok været i Danmark i flere år, men vi blev først opmærksomme på den i Danmark i 2011, hvor den begyndte at sprede sig ret voldsomt,« siger Ulrik Bräuner Nielsen.

I en række eksperimenter har forskerne fra Københavns Universitet forsøgt at kortlægge, hvilke arter det bedst kan betale sig at avle videre på fremover, hvis man vil undgå ædelgrankræft.

For bare 10 år siden anbefalede forskerne eksempelvis, at man i højere grad skulle avle på arten klippeædelgran til pyntegrønt og juletræer. Dengang havde forskerne plantet klippeædelgran på forsøgsarealer og konstateret, at grangrenene havde en flot blågrøn farve, som ville egne sig godt til pyntegrønt og juletræer.

»I 2007 lavede vi en anbefaling om, at man kunne bruge frø fra klippeædelgran, fordi de så fantastiske ud i vores forsøg. Men da vi fire år senere kom tilbage til forsøgsarealerne, var mange af træerne ved at gå fuldstændig til af ædelgrankræft. Det var virkelig dramatisk, og det vendte op og ned på vores anbefalinger i Danmark,« siger Iben M. Thomsen.

Minder om asketræers sygdom

I det nye studie viser forskerne netop, at klippeædelgran er blandt de ædelgranarter, som bliver hårdest ramt af ædelgrankræft. Nordmannsgran, som er den mest udbredte juletræsart herhjemme, bliver også ramt, men kan alligevel bedre klare sig mod angreb fra svampen end klippeædelgran, viser studiet.

Inden for hver enkel art kan der imidlertid også være forskel på, hvilke træer der bliver hårdest ramt – ligesom der kan være forskel på, hvor hårdt forskellige mennesker bliver ramt af sygdomme.

»Inden for eksempelvis normannsgran ser vi meget store forskelle på, hvor sårbare de enkelte træer er. Vi forsøger at finde frem til de mest modstandsdygtige træer, så vi kan avle videre på deres gode gener og sikre nogle sundere juletræer fremover,« siger Ulrik Bräuner Nielsen.

Han påpeger, at ædelgrankræften på nogle punkter kan sammenlignes med en katastrofal svampesygdom, som dræber asketræer. Her forsøger forskerne også at redde træerne med genetisk forskning – det kan du læse mere om i artiklen Ny forskning giver håb for Danmarks døende asketræer.