Ny forskning giver håb for Danmarks døende asketræer
En aggressiv svampesygdom hærger asketræer i hele Europa. Nu baner en genomanalyse vejen for, at der kan fremavles træer, der kan modstå sygdommen. Men bør man gribe ind, eller skal naturen gå sin gang?
Asketræ

Et smukt asketræ som dette kan bl.a. få døde skud i kronerne og områder med død bark, hvis det rammes af sygdommen asketoptørre. (Foto: Shutterstock)

Asketoptørre er navnet på den svampesygdom, der siden starten af årtusindskiftet har angrebet og gjort kål på store dele af Europas asketræer. Danske træer har været ramt siden 2002.

»Det er et kæmpe problem. En katastrofe. Sygdommen er nu så udbredt, at man helt har opgivet at plante nye asketræskove,« siger Erik Dahl Kjær, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Sygdommen skyldes svampen Hymenoscyphus fraxineus, som stammer fra Asien. Svampens sporer spredes med vinden og smitter levende blade på træerne, hvorefter den forvolder store skader og ofte død.

Nogle asketræer kan modstå sygdommen

asketoptørre

Asketoptørre giver tørre skudspidser, bladløse kroner og i værste fald døde træer. (Foto: Jonas Barandun)

Da svampen i 2012 fandt vej til Storbritannien, hvor asketræer udgør 10 procent af skovene, vakte det voldsomt røre, og man samlede et konsortium af forskere, som skulle benytte de mest moderne teknikker til at forske i sygdommen.

Forskere fra Københavns Universitet blev inviteret med, fordi de som nogle af de første var begyndt at undersøge naturlig resistens mod sygdommen. 

Det har nu resulteret i en gennemgribende genomanalyse af 37 asketræer fra forskellige dele af Europa. Det vil sige en kortlægning af træernes arvemasse.

Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, og forskerne finder blandt andet en række gener, som er associeret med modtagelighed for asketoptørre. Det betyder, at nogle asketræer har genvarianter, der gør dem modstandsdygtige overfor svampesygdommen, mens andre træer har genvarianter, der gør dem modtagelige.

»Det centrale ved analysen er, at vi nu har et meget vigtigt redskab til at komme nærmere en forståelse af, hvorfor nogle træer kan modstå asketoptørre, mens andre ikke kan,« siger Erik Dahl Kjær, der er medforfatter til studiet.

Danske asketræer er afgørende i studiet

Tidligere har danske studier vist, at der er forskel på modstandsdygtigheden blandt danske asketræer. Asketræer med høj modstandskraft er sjældne, men forskerne har identificeret en gruppe asketræer fra danske skove med denne egenskab. Sættet af sunde danske asketræer har været vigtigt for dele af studiet.

»Ved at kortlægge det fulde genom og sammenligne variation mellem sunde og syge træer – og mellem træer på tværs af Europa – har vi fået et fantastisk redskab til at  komme nærmere en forståelse af, hvilke gener der gør træerne mere eller mindre modstandsdygtige,« forklarer Erik Dahl Kjær.

På baggrund af resultaterne kan forskerne forudsige, hvor modstandsdygtige forskellige træer er, og eksempelvis viser studiet, at der tilsyneladende er lidt flere modstandsdygtige træer i Storbritannien sammenlignet med Danmark. Hvorfor det er tilfældet, ved forskerne endnu ikke.

Asketræets arvemasse
  • Forskerne genomanalyserede 37 asketræer fra forskellige dele af Europa.
  • Dernæst sammenlignede de asketræernes genom med komplette genomanalyser af 10 andre plantearter.
  • En fjerdedel af asketræets 39.000 proteinkodende gener er unikke for netop asketræer.
  • I  asketræernes gener fandt forskerne en række varianter, der er forbundet med træernes modtagelighed for asketoptørre. Nogle varianter er associeret med høj modtagelig, andre med lav modtagelighed.

Målet er at styrke asketræet

Målet med forskningen er ifølge Erik Dahl Kjær, at man med tiden finder ud af så meget om asketræernes samspil med svampesygdommen, at man vil kunne fremavle træer, der kan leve med svampen uden at blive syge.

Udfordringen er, at træerne skal kunne opretholde modstandsdygtigheden på lang sigt.

»Det er en unfair kamp, når en ny sygdomsfremkaldende svamp bliver introduceret til skovene. De invasive svampe har et lynhurtigt generationsskifte, som står i skarp kontrast til træernes lange levetid og generationsskifte. Svampen kan mutere og rekombinere, og der skabes et enormt selektionspres til fordel for mutationer, som gør dem i stand til at nedbryde træernes forsvarsmekanisme,« siger han.

»For at finde frem til en holdbar forsvarsstrategi, bliver vi derfor nødt til at lave denne grundige forskning. Genomanalysen fungerer som en vigtig reference til kommende forskning. I Asien lever svampen på lokale askearter uden at træerne skades, og derfor er det eksempelvis oplagt at kigge nærmere på samspillet mellem træ og svamp helt ned på genomniveau.«

Hvorfor ikke lade træerne dø?

På trods af asketoptørrens aggressive udbredelse er asketræerne dog langt fra udryddet. Og det vil formentlig heller ikke ske.

»De modstandsdygtige træer findes jo i naturen,« siger Erik Dahl Kjær.

»Men i øjeblikket er de så sjældne, at de fleste skovbrug helt har opgivet at plante asketræer. Derfor må askeskovene i den grad anses som truede.«

Men kunne man ikke bare lade naturen gå sin gang og lade de ikke-modstandsdygtige træer lide svampedøden?

»Det kunne man godt, men så ville der måske gå hundreder af år, før asketræerne er tilbage som et almindeligt træ i skovene. Og man må spørge sig selv, hvad det vil have af konsekvenser, hvis asketræerne bliver stort set fraværende i naturen i meget lang tid,« siger Erik Dahl Kjær.

Svaret har han selv.

»Asketræet er en nøgleart. Der er en del svampe, insekter og planter, som er tæt knyttet til asketræerne, og de vil ryge med i faldet, hvis asken forsvinder. Dermed mister man noget diversitet.«

Asketræets død er ikke naturlig

Men træets betydning rækker længere endnu.

»Asketræet er værdifuldt for skovbrug, og derudover har det en kulturel værdi knyttet til sig. Tænk eksempelvis på dets rolle i den nordiske mytologi som verdenstræet Ask Yggdrasil,« siger Erik Dahl Kjær.

Han mener også, at det er forkert at hævde, at man lader naturen gå sin gang ved ikke at gribe ind i asketræernes liv og død.

»Asketræernes død er ikke en naturlig dynamik, da den svamp, der angriber træerne, er en invasiv art indført fra Asien af mennesker,« siger han.

Livets træ

I den nordiske mytologi er livets træ - Yggdrasil - et asketræ. Tegningen er lavet af den danske maler Lorenz Frølich i 1895. (Ilustration: Wikipedia)

Forsker: Svampesygdom bør ikke bekæmpes

Det er Rasmus Ejrnæs uenig i. Han er seniorforsker ved Institut for Bioscience – Biodiversitet på Aarhus Universitet.

»Mange bruger hensynet til naturen som argument for at bekæmpe invasive arter, men der skal to ting til, før det giver mening at bekæmpe dem.«

»For det første skal arten være beviseligt fremmed. Den præmis køber jeg, fordi svampen sandsynligvis er transporteret til Europa af mennesker. Men for det andet skal arten være til skade for den natur, den indvandrer til, og det mener jeg ikke, den er,« siger Rasmus Ejrnæs.

Han mener til gengæld, at svampen er en velkommen gæst. I hvert fald hvis målet er biodiversitet.

»Svampen er måske en trussel mod skovbrugerhvervets interesser - men en begrænset trussel mod naturen og biodiversiteten. I virkeligheden er der alt for mange sunde træer i skovene ud fra et biodiversitetsperspektiv. Man planter, udtynder og fælder i kulturskoven, og derfor mangler der svækkede træer, dødt ved, lys og variation, og den slags bidrager asketoptørre med,« siger Rasmus Ejrnæs.

En del af naturens orden

Han mener, at man bør træde et skridt tilbage og lade naturen gå sin gang.

»Hvis vi går op i at bevare naturen og biodiversiteten, skal vi ikke gribe ind, for disse epidemiske interaktioner mellem forskellige arter er en del af naturens orden.«

»Asken skal nok klare sig. Der står faktisk mange levende, gamle asketræer tilbage – også i områder, som er angrebet. Der er også masser af unge elmetræer i dag, selvom alle store træer døde under den sidste elmesyge. Asketoptørre er primært et problem fra et skovbrugsperspektiv. Det er selvfølgelig helt legitimt, at skovbruget ønsker at plante sunde træer, der er resistente over for sygdommen, men vi skal bare være bevidste om, at paradigmet om skovsundhed er mere til skade end til gavn for biodiversiteten i skovene,« siger Rasmus Ejrnæs.

Forskere vil hjælpe skovbruget

Erik Dahl Kjær er imidlertid indstillet på at kæmpe for at holde liv i asketræerne, og han har med sin danske forskningsgruppe gennem flere år arbejdet med at screene og indsamle danske træer, der er modstandsdygtige mod asketoptørre.

»I samarbejde med Naturstyrelsen og en masse af landets skovdyrkere har vi indtil videre samlet omkring 250 forskellige træer, som ikke ser ud til at blive syge. Dem har vi testet og opformeret, og planen er, at skovbrugerne inden for en overskuelig fremtid igen kan begynde at plante sunde og modstandsdygtige asketræer,« siger Erik Dahl Kjær.

»Min holdning er, at det er alt for tidligt at opgive asken. Jeg tror på, at vi kan udvikle frøkilder, der er modstandsdygtige nok til at kunne leve med svampen.« 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede