Ingen ved, hvad p'et i pH egentlig står for

Da en studerende spurgte Michelle Francl, hvad p'et i pH egentlig står for, var hun ganske sikker på svaret.

Michelle Francl, som er professor i kemi ved Bryn Mawr College i USA, var overbevist om, at det lille 'p' stammer fra det tyske ord 'potenz'. Altså styrke.

Det fortalte hun i en artikel i tidsskriftet Nature Chemistry fra 2010.

Men da kemiprofessoren begyndte at undersøge sagen nærmere, fandt hun noget, som flere andre har studset over, både før og efter hende selv:

Den danske kemiker bag opfindelsen dokumenterede ikke selv, hvad p'et egentlig stod for.

Og forkortelsen er muligvis er mere tilfældig, end hvad kemikere verden over hidtil har troet.

Et svageligt barn

Danskeren bag den berømte skala hed Søren Peter Lauritz Sørensen. Han blev født i 1868 som den ældste af en børneflok på syv på en gård i Havrebjerg ved Slagelse.

I bogen 'pH − en dansk idé' beskrives han som et svageligt barn, der stammede og var bange for dyrene på gården.

En lærer, som opdagede, at han havde exceptionelle boglige evner, overbeviste hans forældre om at lade ham fortsætte sin uddannelse.

I 1899 modtog S.P.L. Sørensen doktorgraden med afhandlingen 'Studier over Koboltidoxalater' og blev leder af Carlsberg Laboratorium.

En legende i Carlsbergs historie

Det var hér, S.P.L. Sørensen opfandt den simple skala for syrer og baser, der går fra 1 til 14.

Vand har en pH-værdi på 7. Alt under er surt (syrer). Alt over er basisk (baser).

Den danske kemikers mål var at lave bedre øl, men hans opfindelse skulle vise sig at revolutionere alt fra medicin og kemi til landbrug og fødevareindustrien.

Birgitte Skadhauge mener, at pH er en forkortelse af et latinsk udtryk. At det lille p står for 'pondus'.

Ætsende i hver ende af skalaen

I ældre skrifter på Carlsberg Laboratoriet kan man da også læse, at pH står for 'pondus hydrogenii', som er latin for 'brintens potentiale'. Det kan altså have været forklaringen.

For det er mængden af syrepartikler, der afgør, om en væske er sur eller basisk, og disse partikler er hydrogenioner, som normalt skrives H+.

For eksempel har koncentreret saltsyre en pH-værdi på 0 eller endnu mindre, for pH kan faktisk være lavere end 1.

Og afløbsrens, som mange har i skabene, indeholder blandt andet den stærke base kaustisk soda, som kan have en pH på 14.

Begge dele kan give permanente ætseskader på huden og kan gøre dig blind, advarer lektor Jan Höper, der underviser og forsker i, hvordan lærere kan forklare kemi på en enkel og god måde for skolebørn.

Fik en ny teori om p'et i pH

Men selvom 'brintpotentialet' kunne være en logisk forklaring på, hvad pH står for, er sandheden måske mere banal.

I de originale forskningsartikler om metoden præciserer S.P.L. Sørensen som nævnt ikke, hvad p'et står for.

Men ved nøje læsning fik Jens G. Nørby en ny teori om, hvor bogstavet muligvis kunne komme fra.

Sådan skrev den tidligere lektor i biofysik ved Aarhus Universitet i bogen 'pH - en dansk idé!'.

Bogstaverne p og q var navne på syrer

Jens G. Nørby fandt p'et igen i et af S.P.L. Sørensens forsøg. Og her gælder det om at holde tungen lige i munden for at følge med.

S.P.L. Sørensen blandede saltsyre og vand for at opnå forskellige fortyndinger af syren.

Ved hjælp af elektroder kunne han beregne surhedsgraden i de forskellige fortyndinger.

Her vises to bogstaver, nemlig 'p' og 'q'.

Et tilfældigt navn?

Bogstavet 'q' er navnet på en syre med en kendt surhedsgrad. Bogstavet 'p' er navnet på syreblandingerne med ukendt surhedsgrad.

Så 'p' kunne simpelthen have været et tilfældigt navn for en ukendt syreopløsning, argumenterede Jens G. Nørby, der døde i 2017.

Med andre ord står pH i så fald for koncentrationen af hydrogenioner (H+) i den ukendte syreblanding kaldet 'p'.

»Ærgerligt, at man ikke kan møde ham«

Birgitte Skadhauge synes, det er en interessant teori, men ønsker ikke at drage konklusioner.

»Det er ærgerligt, at man ikke kan møde S.P.L. Sørensen og spørge, hvad han tænkte på,« siger den nuværende leder af Carlsberg Laboratorium.

Forskere og fagfolk fra hele verden strømmede til Carlsberg Laboratoriet for at lære den nye metode.

Jan Höper ved UiT mener også, at noget andet har været med til at give skalaen så stor gennembrudskraft, nemlig matematikken bag pH-formlen.

Formlen med den elegante skala

For dem, der husker kemi fra skolen, får det måske en klokke til at ringe, at pH er den negative logaritme af hydrogen-ion-koncentrationen.

Denne formel giver den elegante skala fra 1 til 14.

Det geniale er, at man ikke behøver at forstå hverken matematik eller kemi for at bruge pH-konceptet, ifølge Jan Höper.

»Jeg tror, ​​det gør kemien mere tilgængelig for de fleste,« siger han.

Men en ulempe er, at de fleste af os ikke er klar over, at hvert hop ned ad pH-skalaen gør væsken ti gange mere sur.

Coca cola med en pH på 2,5 er derfor 10 gange mere sur end en appelsinjuice med en pH på 3,5.

pH er stadig vigtig for ølbrygning

Birgitte Skadhauge fremhæver endnu en grund til, at pH-værdien slog igennem - eller måske snarere en forudsætning.

Forskningen, der egentlig handlede om, at Carlsberg skulle fremstille bedre øl, blev offentliggjort, så andre kunne få glæde af det.

Den tradition har forskerne på Carlsberg Laboratorium videreført, siger hun.

Nu handler forskningen blandt andet om at forstå genetikken i ølgær og at sikre, at produktionen bliver mere bæredygtig.

Og pH er stadig et vigtigt mål for ølindustrien.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.